LUDOMANI // KOMMENTAR – Spilreklamerne dominerer medierne og rammer særligt unge og sårbare hårdt, hvilket bidrager til den stigende ludomani. En ny rapport understreger behovet for politisk handling for at begrænse denne eksponering. Hvor meget længere skal spilreklamer have lov til at forvolde skade på unge, før politikerne griber ind?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En ny rapport er udkommet i tidsskriftet Public Health og er lavet af en gruppe britiske forskere fra University of Sheffield og University of Glasgow. Forskerne har analyseret otte af de seneste rapporter på området, der inkluderer data fra 70 forskellige forskningsartikler fra flere forskellige lande – blandt andet New Zealand, Australien og Canada.
Undersøgelsen konkluderer entydigt, at spilreklamer stærkt øger risikoen for at der udvikles reel ludomani. Den viser, at spilreklamer påvirker specielt unge og sårbare personer i en meget kedelig retning.
Spilreklamer boomer i medierne
På streamingtjenester, i tv-reklamer og på andre reklamemedier bliver vi alle bombarderet med spilreklamer. Alene i en enkelt TV3-reklameblok talte jeg ikke mindre end seks spilreklamer! Det er umuligt at få lov til at fravælge dem, og det er meget de unge, som eksponeres mest grundet deres omfattende digitale medieadfærd. Og det er da også blandt de helt unge mellem 18 og 24 år og endda yngre, at problemet med ludomani vokser eksplosivt.
Jeg efterlyser derfor en konkret politisk udmelding om at forbyde spilreklamer
Rapporten i tidsskriftet Public Health omtaler også behovet for en politisk indsats: ”Vores studie viser, at når det kommer til forebyggelse af folkesundhedsskader, så skal det ideelt set omfatte politik, der begrænser eksponeringen for spilreklamer – især når det kommer til børn og sårbare grupper,” siger Elizabeth Goyder – professor i Folkesundhed ved Sheffield University til Videnskab.dk.
Behov for forbud også i Danmark
Det er professor MSO ved Aalborg Universitet Søren Kristiansen enig i. Han har selv forsket på området, blandt andet i hvordan børn og unge oplever reklamer for pengespil. Han mener, at den nye britiske rapport endnu engang bakker op om, at der bør sættes ind over for problemet.
”Jeg mener helt klart, at denne her viden bør føre til, at man anlægger et forsigtighedsprincip, når det kommer til at markedsføre pengespil særligt over for børn, unge og sårbare grupper. Alene tilstedeværelsen af risikoen for, at spilreklamer fører til flere med pengespilsproblemer, bør komme de sårbare grupper til gode i den sammenhæng,” siger Søren Kristiansen til Videnskab.dk.
På behandlingsstedet Tjelehuset i København mener man også, at spilreklamer potentielt kan være ret problematiske. ”Det er jo svært at bevise, at spilreklamer får flere til at spille, og at der derved kommer flere ludomaner til, men tanken er bestemt ikke usandsynlig. Spilselskaberne forsvarer typisk spilreklamer med, at sammenhængen netop ikke er bevist, men man kan jo spørge sig selv om, hvorfor de så skulle bruge så mange penge på reklamer. Spilselskaberne siger, at det er, fordi de kæmper om interne markedsandele gennem reklamerne (?)” fortæller behandlingsrådgiver Casper Thomassen. Og han fortsætter:
”I vores terapigrupper oplever vi også tit, at klienterne er meget frustrerede over reklamerne og den måde, spil bliver markedsført på. Mange af dem har også oplevet at få henvendelser fra spilselskaber via mail på trods af, at de er meldt ind i Rofus – den frivillige registrering af selv-udelukkelse for alt spil i Danmark.”
Hverken spil-industrien eller politikere træder frem i debatten og forholder sig til den stigende ludomani-udvikling
Spiludbyderne går altså både massivt og målrettet til værks for at kapre kunder. Og da man ikke selv kan vælge reklamer til og fra i fx massemedierne, så skal der mere drastiske skridt til for at dæmme op for ludomani-udviklingen.
Et reelt forbud a la cigaret-reklamer kunne måske derfor overvejes af det politiske liv. Der argumenteres ofte i forbindelse med forbud mod diverse typer af reklamer, at dette er for at beskytte specielt børn og unge. Måske det også er vejen frem her? For at unge og andre sårbare voksne ikke skal ende i et ofte socialt og økonomisk kaos pga. spil.
Det haster
Jeg efterlyser derfor en konkret politisk udmelding om at forbyde spilreklamer. Hvor bliver den af? Måske ”stilheden sænker sig”, fordi staten ejer en af de største spiludbydere. Man må politisk være bekendt med det faktum, at behandlingstilbuddene ”bugner” af specielt helt unge mennesker, som går i terapi for at blive hjulpet af med deres ludomani. Og ventelisterne for at komme i behandling vokser støt.
Alene i Tjelehuset oplever man p.t. en årlig fordobling af ludomani-tilfælde blandt de ofte meget unge, som søger hjælp der.
I medierne kunne man også ønske sig en bredere og relevant debat om udviklingen – med deltagelse af specielt spilindustrien og politikerne. Mens livsstilsygdomme koster samfundet mange penge, betaler en ludomaniramt person en meget høj personlig pris på økonomien, i det sociale liv, i familierne og i andre relationer tæt på personen.
Blandt børn og unge mellem 12 og 17 år har 24.500 svarende til 6 procent problemer med pengespil i varierende grad
Jeg synes derfor, at det er tankevækkende, at hverken spil-industrien eller politikere træder frem i debatten og forholder sig til den stigende ludomani-udvikling.
Industrien og nogle ministerier støtter i nogen grad allerede nogle af behandlingstilbuddene økonomisk – men er det måske en måde at købe sig tavshed og aflad på?
Ludomani og spilafhængighed i Danmark
I den seneste undersøgelse af spilafhængighed i Danmark har man kigget på antallet af personer med det, man kalder ”problemer med pengespil”
- I 2022 var antallet af voksne danskere, der har problemer med pengespil i varierende grad 478.000, hvilket svarer til 10,9 procent af den voksne befolkning. På blot fem år er antallet mere end fordoblet. I 2016 havde 212.000 (5,2 procent) voksne danskere problemer med pengespil.
- Blandt børn og unge mellem 12 og 17 år har 24.500 svarende til 6 procent problemer med pengespil i varierende grad. 2.600 børn og unge – svarende til 0,6 procent – har alvorlige pengespilsproblemer.
Kilde: Spillemyndigheden og Rambøll 2022 – Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021
Læs også Susanne Louws artikel om stigningen i ludomani blandt 18-24-årige i Danmark her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
