LUDOMANI // BAGGRUND – Spil har eksisteret til alle tider, men med de digitale mediers konstante udvikling er spilafhængighed online for penge eksploderet i hele verden. Specielt de unge mænd udvikler tidligt alvorlig ludomani.
I Danmark viser helt nye tal, at de helt unge mænd også under 18 år er en stigende gruppe personer med risiko for at udvikle spilafhængighed. I alt har ca. 30.000 yngre mænd i dag udviklet et alvorligt spilproblem.
Også unge helt ned mellem 15 og 17 år har spillet om penge online inden for det seneste år. Og det er ikke kun i fritiden, der spilles. Også på uddannelsesinstitutionerne oplever man problemet med unge, der spiller på mobiltelefonen i skoletiden. Flere unge bruger desuden også skins (tilkøb) fra computerspil som indsats i andre pengespil.
Ludomani er ifølge WHO en afhængighedssygdom
Ludomani er af WHO defineret som en sygdom på linje med andre afhængighedssygdomme – alkoholisme, narkomani osv. Ludomani, eller spillelidenskab, viser sig som en sygelig trang til at spille gennem en stærk og vedvarende tilskyndelse til spilleaktivitet på fx kasinoer, ved spilleautomater, kortspil, hestevæddeløb og betting af enhver art.
På verdensplan er problemet også stigende i antallet af alvorligt spilafhængige personer. Over 60 millioner personer på verdensplan kæmper med spilafhængighed
På verdensplan er problemet også stigende i antallet af alvorligt spilafhængige personer. Over 60 millioner personer på verdensplan kæmper med spilafhængighed, og her er tallene også klare: Det er primært de helt unge mænd, som udvikler ludomani.
Store familiære, sociale og økonomiske konsekvenser
Ludomani har for den enkelte familie ofte store konsekvenser. Ikke blot for den, der spiller, men også for de pårørende: Forældre, partner, børn, søskende. Det sociale liv påvirkes markant ved spilafhængighed, da en ludoman tit sætter sig i en selvvalgt isolation med sit spil og derved ikke er en normal aktiv deltager i familieliv og andre sociale aktiviteter. Samtidig ses ofte også oparbejdelse af en stor økonomisk gæld.
Behandlingscentrene kan ikke følge med udviklingen
På Sundhedsstyrelsens diagnoseliste bliver ludomani defineret som en afhængighedstilstand, der ”er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser”.
Ludomani kan på baggrund af denne definition karakteriseres som spilafhængighed, der har opnået en sygelig karakter, som påvirker personens forhold til andre. Det er en lidelse, der skal tages alvorligt, selvom den kan være svær at opdage, da ludomanen ofte forsøger at skjule sit spil.
Et stærkt stigende antal personer søger hjælp til behandling for ludomani
Behandlingscentrene kan ikke følge med udviklingen. Hos det største behandlingscenter i Danmark, Tjelehuset, der har til huse i København, Aarhus, Aalborg og Kolding, får man bare i København omkring 40-50 henvendelser hver måned. Det er dobbelt så mange som tidligere.
Før var man to-tre behandlere i København – i dag er man seks uddannede misbrugsbehandlere. Alle behandlere er selv tidligere misbrugere. Hos Tjele bekræfter man også tendensen med de helt unge spilafhængige mænd. Det er ofte unge allerede i gymnasiealderen eller lidt ældre, som finder vej til centret. Enten henvist af forældre, eller fordi de selv ønsker behandling.
Jeg møder den autoriserede misbrugsbehandler Casper Thomassen i en hyggelig, gammel ejendom i hjertet af København, som huser Tjelehuset. Han er selv tidligere misbruger. Alle misbrugsbehandlere gennemgår en koncentreret to-årig uddannelse som rådgiver. Så han har på flere fronter stor viden og indsigt i problemet med ludomani.
Han fortæller: ”Vi har generelt set en fordobling af ludomanitilfælde her hos os hen over de seneste fem år. Og det er de helt unge mænd, der er i overtal. De kommer enten af sig selv eller er henvist af fx forældrene.”
Han forklarer videre, hvad ludomani egentlig er: ”Ludomani skabes i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, men vi har stadig ingen helt konkret viden om, hvad der reelt udløser en spilafhængighed. Det kan afhænge af flere faktorer såsom personens psyke, problematiske tilknytningsmønstre, problem med mestring af livet eller mangel på kontakt til gemte følelser fra tidligere i livet.
Spillet kan være et udtryk for et ønske om ikke at skulle forholde sig til det virkelige liv og bliver en slags ”bedøvelsespil”. Vi ved også, at stoffet dopamin i hjernen, (som regulerer lystfølelse, eufori og er hjernens belønningssystem) udløses, når man spiller. Når vi har gjort noget, vi er glade for, er det dopaminen, som spiller ind,” fortæller han.
I Danmark er det estimeret, at ca. 478.000 personer som minimum har et lavt forbrug af spil – og at omkring 30.000 (det kendte tal) voksne danskere i dag har et seriøst spilproblem. Voksne med spilproblemer er oftest mænd mellem 18 og 24 år eller 25 og 39 år. Antallet af spillere er dermed steget markant i forhold til tidligere år.
Det hemmelige spilleliv
En ludoman går ind i sin egen isolerede boble, når der spilles. Derved behøver han eller hun ikke at forholde sig til virkeligheden uden for spillet.
Casper Thomassen forklarer: ”Vi ved som sagt ikke, hvad der reelt udløser ludomani, men vi ved, at fordi ludomani er et utroligt følelsesbetonet adfærdsmønster, så handler en stor del af vores behandling også om at sætte ord på de følelser, som har indflydelse på spiladfærden. Vores erfaringer er, at fx oplevelser i barndommen kan spille ind for en senere udvikling af ludomani: Hvis man selv er opvokset i et misbrugsmiljø, ikke har oplevet reel tryghed og kærlighed eller bare generelt gennem livet har manglet et godt selvværd, så kan man gennem spil forsøge at kompensere for disse umødte behov. Endelig ser vi også, at følelsen af ensomhed blandt vores misbrugspersoner kan være en faktor for at begynde at spille. Spillet bliver en slags ’ven’.”
Og han fortsætter: ”I begyndelsen er motivet ved at spille måske at vinde penge – men hen ad vejen udvikles en psykisk afhængighed, fordi spillet netop også dækker over nogle af de førnævnte umødte behov. Spillet kan dække et helt reelt behov for fred og ro, at føle at man ”hører til et sted”, at man ønsker at flygte fra stress og problemer i hverdagen mm. Det samlede resultat er altid en flugt fra virkeligheden. Bagsiden af medaljen er så, at mange ludomaner hen ad vejen ofte udvikler et had-kærlighedsforhold til spillet. Skam og skyld går nemlig hånd i hånd med det ofte hemmelige spilleliv. Man isolerer sig mere og mere, skjuler sin ludomani bag løgne og bedrag, oparbejder en stor økonomisk gæld, fravælger socialt samvær med andre osv. Et skjult dobbeltliv,” siger Casper Thomassen.
Tjelehuset har en pæn succesrate med deres gruppeterapi og kognitive tilgang til behandlingen. Og mange af klienterne bliver spilfri i en længere periode efter et behandlingsforløb. Forløbet består fx af ugentlige gruppesamtaler på i alt 10-12 uger og en efteropsamling hver 14. dag i alt fire gange.
Der tilbydes også evt. individuel behandling, døgnbehandling og samtaler i en pårørendegruppe. Behandlingen er gratis og starter altid med en individuel forsamtale med en uddannet behandler.
Faserne i udvikling af reel ludomani
Der er forsket meget i udviklingen af reel afhængighed af spil for penge. Og det følger iflg. Magnus Larusson i bogen ”Når spillet bliver alvor” et konkret mønster. Det, der starter som ren underholdning, kan tage fart og udvikle en reel afhængighed, som det kan være svært at komme ud af uden hjælp. Her er hans bud på et spil afhængighedsforløb:
Gevinstfasen: Eller eventyrstadiet – en søgen efter en rus eller ’bedøvelse’.
Flugtspillerne: Små eller store gevinster i starten, følelsesmæssig flugt væk fra problemerne, følelse af forhøjet selvværd og selvtillid (en falsk følelse), følelse af kontrol, spænding. Evt. have et socialt samvær med andre spillere.
Tabsfasen: Jagten efter det tabte.
Desperationsfasen: Tvangsmæssigt optaget af at vinde.
Håbløshedsfasen: Alt håb er opgivet.
Ludomanen på bænken: Livet magtes ikke mere.
Ny rapport: Spilreklamerne har indflydelse på udviklingen af ludomani
Man kan stort set ikke undgå at blive mødt af reklamer for bettingsider eller onlinekasinoer, når man ser TV. Det har længe været et omdiskuteret emne, hvorvidt reklamer har en skadelig effekt i forhold til spilafhængighed, og om de bør begrænses eller helt forbydes. Det spørgsmål kaster en ny rapport lys over.
begrænsning af spilreklamer kan være med til at reducere risikoen for, at børn, unge og sårbare voksne lider spilrelaterede skader
Rapporten er udkommet i tidsskriftet Public Health og er lavet af en gruppe britiske forskere fra University of Sheffield og University of Glasgow. Forskerne har analyseret otte af de seneste rapporter på området, der inkluderer data fra 70 forskellige forskningsartikler fra flere forskellige lande – blandt andet New Zealand, Australien og Canada.
Den konkluderer, at forskning på området konsekvent finder en sammenhæng mellem eksponering for spilreklamer og øget spilaktivitet, som i sidste ende fører til en større risiko for, at især sårbare lider skade. Det gælder børn, unge og folk, der allerede spiller, som altså er i større risiko for at blive påvirket negativt af spilreklamer.
”De væsentlige beviser, vi fandt i al den seneste forskning på området, understøtter, at begrænsning af spilreklamer kan være med til at reducere risikoen for, at børn, unge og sårbare voksne lider spilrelaterede skader,” siger Elizabeth Goyder, der er professor i folkesundhed ved Sheffield University, til Videnskab.dk.
Antallet af frivilligt udelukkede spillere runder nu 40.000 personer
Ud over behandlingscentrene er der også andre muligheder for hjælp til at komme ud af spilafhængighed.
Siden Spillemyndigheden åbnede hjælpelinjen StopSpillet i 2019, har rådgiverne modtaget næsten 2.500 henvendelser.
Også selvudelukkelse vælger stadig flere danskere som en hjælp til at stoppe deres spil ved at udelukke sig fra alt spil i Danmark. I februar 2023 rundede antallet af personer i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) 40.000. Knap to tredjedele har valgt at udelukke sig endeligt.
Klik dig videre til andre artikler af Susanne Louw her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her