
KOMMENTAR // EU – Det er en tilsnigelse, når Tænketanken Europa skriver, at “danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere” på baggrund af en aktuel måling fra Europabarometer. Går man målingen efter i sømmene, opdager man en række alvorlige problemer, der stiller et stort spørgsmålstegn ved resultaternes pålidelighed, skriver Karsten Skjalm, der har set nærmere på sagen.
For nogle måneder siden skrev den EU-begejstrede tænketank EUROPA et notat med overskriften: ‘Rekordhøj tillid til EU blandt danskerne’.
“Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning, som Tænketanken EUROPA har lavet på baggrund af en netop offentliggjort måling fra Eurobarometer. I Danmark svarer 68 pct., at de har tillid til EU. Det er det højeste niveau nogensinde målt og det næsthøjeste niveau blandt samtlige EU-lande. Danskernes tillid til EU har især taget et kæmpehop op efter lavpunktet lige inden den britiske afstemning om Brexit i juni 2016.”
Eurobarometeret, som Europakommissionens informationskontor står bag, bruges flittigt af medierne, tænketanke og af EU’s institutioner.
Målingernes lave svarprocenter har påkaldt sig størst opmærksomhed. I ingen af de største EU-lande er svarprocenten over de 45 pct. -50 pct. , der som tommelfingerregel er et minimumskrav til, at undersøgelserne kan siges at være repræsentative
Det offentliggøres halvårligt, men i rapporterne står der ikke, hvor stor en andel af respondenterne, der har svaret i undersøgelserne, og hvilke metodiske problemer, der er med dem. Alt præsenteres i et rosenrødt skær.
Når man læser rapporterne er det tilsvarende svært at få øje på blot én sætning, der er kritisk, eller som udtrykker tvivl.
Dagbladet Information har fået aktindsigt i fem af Eurobarometerets rapporter, der blev publiceret mellem 2016 og 2018. Alle fem rapporter er ifølge eksperter forbundet med problemer.
En række af dem er så alvorlige, at der kan stilles spørgsmål ved Eurobarometers pålidelighed.
Lave svarprocenter
Målingernes lave svarprocenter har påkaldt sig størst opmærksomhed. I ingen af de største EU-lande er svarprocenten over de 45 pct. -50 pct., der som tommelfingerregel er et minimumskrav til, at undersøgelserne kan siges at være repræsentative.
I Tyskland er den kun 15 pct. I Italien 22 pct., Frankrig 31 pct., Spanien 34 pct. I de to mest EU-skeptiske lande, Storbritannien og Danmark, ligger den en smule under på henholdsvis 27 pct. og 28 pct., hvilket immervæk er markant højere end i Tyskland.
Selv i Luxembourg, hvor EU’s domstol ligger, er svarprocenten kun 20 pct.
Kasper Møller Hansen, professor i Statskundskab på Københavns Universitet kalder de ringe svarprocenter for “grufulde“.
Han fortsætter: ”Ultimativt er faren, at politikere ser på Eurobarometers tal og drager nogle forkerte konklusioner: At borgerne vil have mere EU, end tilfældet faktisk er. Eller at man sagtens kan vinde en folkeafstemning.”
Storbritanniens svarprocent flugter altså med Danmarks, hvor et flertal af vælgerne i en række af de seneste folkeafstemninger: 1992 (Maastricht-traktaten), 2000 (Euroafstemningen) og 2015 (patent-aftalen) har stemt nej. De 28 pct. er en mindre stigning i forhold til i 2016, hvor svarprocenten var 23 pct.
Et tårnhøjt tal er vist for meget sagt.
Hvorfor er svarprocenterne lave?
En lav svarprocent i Eurobarometers målinger er dog ikke udtryk for, at vælgerne afviser EU-medlemskab. I Danmarks tilfælde har fordelingen mellem fortsat medlemskab eller udtræden af EU ifølge meningsmålingsinstitutterne herhjemme gennem tiden været 50-50.
Andelen af vælgerne, der mener, at Danmark skal forblive i EU, om end den i forbindelse med Brexit fået et betragteligt nøk opad, og nu 2/3 ifølge en meningsmåling foretaget af Gallup i januar 2019. Men et solidt flertal af vælgere ønsker stadig, at Danmark beholder de fire EU-forbehold.
Tilbage til svarprocenterne i Eurobarometers målinger. Der er flere grunde til, at de er så lave:
- EU er ikke et emne, der fylder meget i den politiske debat; heller ikke i de andre EU-lande. Der fylder de traditionelle økonomiske fordelings- og værdispørgsmål mest og i værdipolitikken især udlændinge- og immigrationsproblematikkerne mest på vælgernes dagsorden.
- Vælgere, der er stærke EU-tilhængere, er mere tilbøjelige til at svare. Fra nationale undersøgelser ved vi også, at valgdeltagelsen er lav blandt vælgere med kort uddannelse, eller ikke er i arbejde. Det samme må tænkes at være tilfældet med deltagelsen i Eurobarometers undersøgelser.
Eurobarometerets tvivlsomme metode
Et andet forhold, der virker ind på den lave svarprocent, er den statistiske metode, der ligger til grund for undersøgelserne.
Ligesom andre meningsmålinger bygger den på en stikprøve. Resultatet af målingen gøres op til at gælde for hele befolkningen, kaldet populationen.
Eurobarometers undersøgelser lider af alvorlige problemer på alle de vigtigste områder. Det gælder både metoden, stikprøvestørrelsen og repræsentativiteten.
I moderne meningsmålinger anvendes en blanding af telefoninterviews og internetbesvarelser, eller kun det ene eller det andet. Eurobarometeret bygger på face-to-face interviews, dvs. Eurobarometers interviewere dukker op på de udvalgtes bopæle, og stiller spørgsmålene der. Denne metode er den mest ineffektive. Den er både dyr og tidskrævende
Endvidere kan den i sig selv føre til en lav besvarelsesprocent. Som Kasper Møller Hansen siger:
”Det er trods alt ret få mennesker, der gider have besøg for at sidde og svare på spørgsmål om politik i deres køkken.”
Eurobarometers spørgeskemaer er endvidere meget lange. Og svarene kan være kulturelt betinget, og kan være svære for respondenterne at placere på en Likert-skala, der går fra 1 til 5 eller 7.
Det indebærer en risiko for, at Eurobarometer forvrider tallene i en retning, som overvurderer dem, og skaber et mere positivt image af EU.
Under alle omstændigheder er danskernes tillid til EU ikke 68 pct., hvis det tal står til troende. Den er i omegnen af de 68 pct. og vil ligge mellem 66 pct. og 70 pct, bestemt af det statistiske sikkerhedsinterval. Det er dog tvivlsomt, da det vil kræve, at undersøgelsen ikke er forbundet med alle de problemer, der er skitseret her.
Svarprocenten har den samme effekt: jo lavere svarprocent, desto større usikkerhed. Dette er særligt vigtigt for Eurobarometers målinger, hvor svarprocenten er lille.
Stikprøverne er også meget små, hvilket gør det svært at vurdere tallene. Det er kun ca. 1.000 for hvert land, der interviewes. Det er en meget lille stikprøve, som øger usikkerheden.
Til sammenligning ligger de svenske meningsmålingsinstitutters meningsmålinger næsten altid i intervallet mellem 4.000 og 8.000 respondenter. Jo større stikprøve, desto større træfsikkerhed. Derfor ligger de svenske meningsmålinger tættere end på det faktiske valgresultat i sammenligning med de danske, i forbindelse med valg til Riksdagen og Folketinget.
Eurobarometerets repræsentativitet
Repræsentativitet er det sidste spørgsmål, der skal berøres. Hvis stikprøven ikke afspejler befolkningssammensætningen, er den ikke repræsentativ. Det øger også usikkerheden. I meningsmålinger inddeles vælgerne næsten altid i følgende strata: køn, alder, uddannelse og indkomst.
Catharina Sørensen, vicedirektør i tænketanken Europa, siger, at hun “ikke har set belæg for den påståede pro-bias i EU’s officielle meningsmålinger”. Det er noget af en tilsnigelse
I Eurobarometers målinger stratificeres de adspurgte kun efter køn og alder, men altså ikke efter uddannelse, der er særdeles relevant. Et andet meget relevant parameter, er den geografiske region respondenterne bor i. Det er relevant i mange EU-lande såsom Danmark og Sverige, hvor vælgerne følger geografiske skillelinjer.
I Sverige har det mest EU-kritiske parti, Sverigedemokraterne sin højborg i Skåne, hvor det i flere områder er det største parti. Desuden er Sverigedemokraterne landets næststørste parti i meningsmålingerne. Partiets vælgerbase ligner Dansk Folkeparti:
Vælgere med kort uddannelse, som er ældre og står stærkest i den sydlige del af landet. Dette bevirker, at Eurobarometers målinger ikke er repræsentative, selvom det påstås.
Men man kan fortsætte med at rejse kritikpunkter mod Eurobarometers målinger:
Eurobarometer oplyser ikke om svarprocenter over tid. Det er også relevant, og overlades til interesserede læsere. Gør man det, vil man finde, at svarprocenten faktisk er faldet i en række af de traditionelt mest EU-venlige lande. Det gælder fx i Tyskland, hvor svarprocenten er faldet fra 41 pct. i 2016 til blot 15 pct. i 2018. Svarprocenterne er også faldet i sydeuropæiske lande som Italien, Spanien og Grækenland. I samme tidsrum er vælgernes tilslutning til de EU-kritiske partier steget markant. Dette kan måske forklare en af årsagerne til faldet i svarprocenterne.
Paolo Segretti, der er professor på Universitet i Milano mener, at der eksisterer en sammenhæng mellem de lave svarprocenter og den voksende EU-skepsis.
Han siger: ”hvis min hypotese er korrekt, undervurderer Eurobarometer systematisk graden af euroskepsis”. Han uddyber, at de mest kritiske EU-borgere er mindre tilbøjelige til at deltage i et stort interview om deres holdninger til EU. Dette pointeres også af Hermann Schmitt, som er professor ved Center for Europæisk Socialforskning.
Sammenfattende lider Eurobarometers undersøgelser af alvorlige problemer på alle de vigtigste områder. Det gælder både metoden, stikprøvestørrelsen og repræsentativiteten. Den eneste forudsætning, der synes at være opfyldt er, at respondenterne er tilfældigt udvalgt.
Ikke desto mindre roser tænketanken Europa undersøgelserne til skyerne:
”Eurobarometer er fremragende, fordi de har stillet de samme spørgsmål i de samme lande gennem 40 år. Det gør, at du kan sammenligne tallene på en god måde”, udtaler Catharina Sørensen, vicedirektør i tænketanken, og siger samtidigt, at hun “ikke har set belæg for den påståede pro-bias i EU’s officielle meningsmålinger”.
Det er noget af en tilsnigelse.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Sara Kurfeß, Unsplash
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her