For tyk til The New Normal – kvinder og urealistiske kropsidealer

af i LIGESTILLING/Mode

DAGENS POV // KROP – Lisa Holmjord går på kur (igen) til maj, for hun vil – mod bedre vidende – helst matches ind i en kontekst af slankt overskud – også selvom hun princippet er enig i, at det urealistiske kropsideal for kvinder, der er så integreret i vores samfund, bør bekæmpes hårdt og brutalt med folkelig oplysning og kropsaktivistisk modstand. 

Mit nytårsforsæt blev abrupt aflivet med en romkugle for længe siden. Nu står sommeren imidlertid for døren, og jeg kæmper med at finde motivation til en fuldstændig turn-around-livsomlægning, der indebærer et sparsomt indtag af mad med absolut ingen kulhydrater samt træning 3-4 gange om ugen. Mindst.

Nå, ja. Jeg glemte at fortælle, at jeg til daglig arbejder på en feminist arbejdsplads, hvor alle, inklusiv mig selv, er enige i, at det urealistiske kropsideal for kvinder, der er så integreret i vores samfund, bør bekæmpes hårdt og brutalt med folkelig oplysning og kropsaktivistisk modstand. For ingen kvinder bør se ud på en bestemt måde. Og især ikke, når de fleste kvinder på ingen måde ligner det ophøjede ideal.

De kvinder, jeg gennem livet har lært at kende, har for de flestes vedkommende altid ønsket sig nogle kilo tyndere, uanset BMI

Men selvom jeg er stærk i troen og gerne prædiker, at ingen skal ligge under for særlige kropsidealer, så befinder jeg mig altså atter midt i et svært valg. Skal jeg gå Keto eller Antiinflammatorisk denne gang?

For jeg bliver i decideret dårligt humør, når vægten viser for meget. Fornemmelsen af at være mindre attraktiv trumfer altid fornuften, når tøjet strammer over maven. Og jeg er ikke den eneste. Forleden læste jeg følgende opdatering fra en anden feminist på Facebook: Jeg har i dag meldt afbud til en fest, fordi jeg synes, at jeg er for tyk og træls. Jeg passer ikke ind i en kontekst af slankt overskud.

So true. I hear you, girl. Men når vi samtidig er så forbandet bevidste om, at ’den ideelle kropslige lykke’ befinder sig nøjagtig samme forpulede sted som den der potte med guld for enden af regnbuen, hvorfor bliver vi så ved med at stræbe efter den? Vi understøtter jo kun det lort, som vi selv kæmper imod – pardon my French.

Spejlingen begynder som barn

Forskning peger på, at selvopfattelsen hovedsageligt udvikles gennem barndom og ungdom. Men faktisk begynder den livslange udviklingsproces allerede fra det øjeblik, hvor du som barn ser dig selv som et separat og unikt individ og begynder at spejle dig i omgivelsernes forventninger til dig.

Hvis du fra start møder en konstant fortælling om, at dit velbefindende bedst skabes med en slank og smuk krop, gennem den måde vi taler om udseende på, og den måde vi giver komplimenter på, så er det ikke underligt, at vi handler, som vi gør, selvom vi ved, at det ikke er godt for os. For det er jo forståeligt, at vi i så fald helst vil matches ind i en kontekst af slankt overskud.

Kroppen spiller en langt større rolle i dag i en stadig mere visuel-digital verden, da man med den rigtige krop kan signalere, at man har kontrol og styr på tingene

Undersøgelser viser, at alt for mange kvinder har en negativ kropsopfattelse. Årsagen tillægges især mediernes fremstilling af ’den ideelle krop’ i magasiner, reklamer, tv og nettet. Det har i min levetid altid været sådan. De kvinder, jeg gennem livet har lært at kende, har for de flestes vedkommende altid ønsket sig nogle kilo tyndere, uanset BMI. Og de sociale mediers indtog i vores tilværelser har udelukkende skærpet den kropsopfattelse og ditto selvværd.

Kroppen spiller en langt større rolle i dag i en stadig mere visuel-digital verden, da man med den rigtige krop kan signalere, at man har kontrol og styr på tingene. Det har samtidig skabt større blufærdighed og øget selv-shaming i det virkelige liv. For du føler dig hurtigt for tyk til The New Normal.

Og vi vil jo alle gerne føle os attraktive og være med i klubben, inklusiv mig selv. Jeg går derfor på kur i maj, men først spiser jeg lige de to pakker flødeboller med marcipanbund, Irma havde på tilbud i går. I protest.


Illustration: Wikimedia Commons.

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om LIGESTILLING

Vrede unge kvinder

ANMELDELSE – En ung, nybagt mor, der hellere vil bruge sin tid