
MUSEUM // ANMELDELSE – Københavns Museum er for nylig rykket ind i det fornemt istandsatte tidligere Overformynderiet i Stormgade 18. Bygningen og museets aktuelle særudstilling med Paul Fischer er i høj grad et besøg værd, nu museerne igen kan besøges efter nedlukningen. Det samme gælder museets meget flotte, permanente udstilling, som dog ikke er uden problemer, skriver Nikolaj Bøgh, der varmt anbefaler, at man kommer ud for at støtte de genåbnede dele af det stærkt nødlidende danske kulturliv.
Tirsdag i denne uge genåbner Københavns Museum i sin nye bygning, Stormgade 18, som museet nåede at flytte ind i omtrent en måned før nedlukningen af dansk kulturliv den 11. marts. Hele fire et halvt år inden da, i efteråret 2015, lukkede museet for flytning på sin tidligere adresse på Vesterbrogade, i skydeselskabets fine, men meget slidte palæ, som nu står foran en ny epoke som musikhus.
Mens museet lå på Vesterbrogade var det kendt som Københavns Bymuseum. I grunden en mere præcis titel … For det er et bymuseum for Danmarks hovedstad, der er tale om
Så det er forbavsende længe siden, det har været muligt at komme på museum og fordybe sig i Københavns historie, og det er på høje tid, det igen kan lade sig gøre, for enhver hovedstad har brug for at få fortalt sin historie, som i virkeligheden er central for hele landet.
Bygningen på Vesterbrogade var sådan set velegnet til formålet, men lå for langt fra centrum, og det giver god mening at museet nu er placeret tæt på byens store museumskvarter, med Nationalmuseet som en af de nærmeste naboer og med kort afstand til bl.a. Slotsholmens museer og andre seværdigheder.
Mens museet lå på Vesterbrogade var det kendt som Københavns Bymuseum. I grunden en mere præcis titel, men det ligger i tiden, at institutioner skal rebrandes – og allerhelst med et lidt ”smartere” og mere velklingende navn, som i virkeligheden ofte slører indtrykket af, hvad man egentlig kan forvente.
For det er et bymuseum for Danmarks hovedstad, der er tale om.
Fornem ny bygning er en fryd for øjet
Museets nye bygning er det tidligere overformynderi fra 1894, og bygningen, som er blevet virkelig smukt restaureret til formålet, er i sig selv en stor seværdighed.
Arkitekterne Rørbæk og Møller Arkitekter og Leth & Gori har sammen stået for projektet, der både har sikret bygningens historiske kvaliteter og fine udsmykning, og samtidig gjort den velegnet til at huse et moderne museum, hvilket ikke nødvendigvis er så let.
Det er en fryd for øjet og dejligt, at så fin en bygning får offentlig adgang efter at have fungeret som kontorer i mange år.

Den historicistiske bygning er tegnet af arkitekt Hans J. Holm, og det er som ofte slående, hvor meget man for godt 100 år siden gjorde ud af offentligt byggeri. De bedste grunde i byen, tidens førende arkitekter og materialer i højeste kvalitet.
Kontrasten til i dag, hvor vi unægtelig er mere velhavende, og det offentlige ikke mindst er det, er opsigtsvækkende.
Offentligt byggeri opføres i vore dage oftest så billigt som overhovedet muligt, og holder af samme årsag også ofte kun få årtier, før det skal rives ned igen eller sættes grundlæggende i stand. Ikke meget blik for evigheden der.
Karakteristisk for tiden afspejler udsmykningen også bygningens formål, bl.a. med en særdeles flot glasmosaik af Agnes Slott-Møller med kvinder og børn i det flotte trapperum og vægmalerier af svøbelsesbørn
Her kom umyndige børn og kvinder gennem mange år, frem til institutionen flyttede til Holmens Kanal i 1938, typisk for at få udbetalt en sum af den formue, som de havde arvet, men som var båndlagt i Overformynderiet.
Karakteristisk for tiden afspejler udsmykningen også bygningens formål, bl.a. med en særdeles flot glasmosaik af Agnes Slott-Møller med kvinder og børn i det flotte trapperum, vægmalerier af svøbelsesbørn med mere.
Et løft til museets samlinger – men lidt for minimalistisk
Ligesom bygningen er blevet særdeles indbydende, er præsentationen af samlinger det også.
Det skal ses i lyset af, at museet i sine senere år på Vesterbrogade gennemgik en trist deroute, som gjorde det mindre og mindre interessant at besøge.
Museet blev overtaget af ideologer, der gerne ville fortælle bestemte politisk farvede historier om København frem for den klassiske formidling af byens historie. Det handlede meget om økologi og mangfoldighed, og præsentationen var rodet, fyldt med kasser i genbrugstræ.
Bortset fra lidt på pladsen foran museet, er der heldigvis ikke meget af den slags mere, og montrer m.m. i det nye museum er lækkert udført og giver en fin præsentation af genstandene.
Man kan indvende, at æstetikken nogle steder næsten har overtaget for meget, og der er for lidt plads til at vise genstande. Museet har meget omfattende samlinger, og det vi ser her, er kun en forsvindende lille brøkdel.
Et museum lever gennem sin samling og sine udstillinger, og det er via genstandenes stoflighed, vi kommer tæt på at forstå den historie, der ellers let kan synes meget fjern og uhåndgribelig
Sådan må det nødvendigvis være, men jeg synes nu godt, man kunne have fået plads til lidt mere. Et stort rum er viet til enkeltgenstande i form af en cykel, et gasskilt, et fotografiapparat m.m, som man bruger til at fortælle aspekter af byens historie og om typer i byens liv.
Fint, men også meget minimalistisk, og næsten tæt på ”det genstandsløse museum”, som er en underlig trend i nyere museumsdebat. Et museum lever gennem sin samling og sine udstillinger, og det er via genstandenes stoflighed, vi kommer tæt på at forstå den historie, der ellers let kan synes meget fjern og uhåndgribelig.
Fordi der bruges så meget plads på ret lidt, er der centrale dele af Københavns historie, som der er meget lidt plads til. Et enkelt lille rum skildrer således hæsblæsende de tre store bybrande, 1728, 1795 og bombardementet i 1807, der ellers om noget har sat deres præg på Københavns udvikling.
Gammel bymodel savnes
Tidligere var det gamle museum på Vesterbrogade ikke mindst kendt for modellen af senmiddelalderens København med keramiske huse, kirker m.m. på pladsen foran museet, som havde stået der siden museet åbnede på stedet i 1956.
Den var spændende at gå på opdagelse i og pirrende for fantasien, og var ikke mindst et stærkt formidlingsgreb overfor børn, som her let kunne leve sig ind i, hvor anderledes byen var for 500 år siden. Der var også var en interessant model af Christian IVs København inde i museet.
Karakteristisk for museets deroute på Vesterbrogade forsvandt begge bymodeller, og den meget populære model foran museet blev erstattet med bede til udstillingen ”Byens natur”, hvor børn kunne dyrke grøntsager.
Et mærkeligt fremmedlegeme på et bymuseum, som siden har henligget i almindeligt rod på stedet.
Hvad laver en flot model af nutidens København egentlig på et bymuseum, som vel skal formidle byens historiske udvikling?
Husene fra den gamle model stod tilsidst delvist ødelagte som legetøj sammen med legoklodser på museets loft af museet. Det har med rette været kritiseret en del, at modellen ikke er kommet med til det nye museum, og museet har forsvaret sig med, at den er i meget dårlig stand og at der ikke er plads til den i Stormgade.
Den dårlige stand var man imidlertid selv skyld i, og plads ville der have været i Stormgade, hvis man havde prioriteret det.
Nutidens København kan ses men ikke fortidens
I stedet for modellerne af byens historiske udvikling er et meget stort rum på museet blevet optaget af en 24 kvadratmeter stor model af København, som byen ser ud i dag.

I stedet for modellerne af byens historiske udvikling er et meget stort rum på museet blevet optaget af en 24 kvadratmeter stor model af København, som byen ser ud i dag. Her er der virkelig brugt ressourcer, og hele rummet, hvor modellen står, er gennemført flot og elegant designet.
Det er tæt på at være det mest spektakulære rum på museet, og er også blevet stærkt fremhævet i forbindelse med genåbningen.
Men hvad laver en flot model af nutidens København egentlig på et bymuseum, som vel skal formidle byens historiske udvikling?
På et rådhus eller lignende giver det fin mening, men at bruge så meget plads og så mange af museets formentlig sparsomme ressourcer på at præsentere den by, som alle kan gå ud og se med deres egne øjne, det virker som en mærkelig prioritering.
Glimrende udstilling med Paul Fischer
Det er i vore dage først og fremmest gennem særudstillingerne, at et museum profilerer sig og tiltrækker de nye besøgende, der i stigende grad er forudsætningen for en bæredygtig økonomi.
Det nye museums første særudstilling er en glimrende og oplevelsesmættet udstilling med københavnermaleren Paul Fischer. Han har været ugleset i mange år ligesom mange andre kunstnere fra omkring forrige århundredeskifte.
Det er en spændende og seriøs udstilling, som lover godt for det fremtidige niveau for museets særudstillinger
I de senere år er han dog blevet taget til nåde igen, først og fremmest med mere og mere imponerende priser på auktionsmarkedet og nu altså også indimellem på museerne.

Når Fischer er bedst, minder han om samtidens franske impressionister, men han kan også forfalde til det lovlig sødladne og glansbilledagtige.
Hans mange folkelivsskildringer fra København er under alle omstændigheder et spændende tidsbillede, som udstillingen præsenterer fint, og bl.a. viser, hvordan han arbejdede med fotografiet i sin kunstneriske proces.
Det er en spændende og seriøs udstilling, som lover godt for det fremtidige niveau for museets særudstillinger.
Dansk kulturliv bløder efter coronanedlukningen, men bl.a. museerne har nu gradvist fået mulighed for at modtage publikum igen.
Forhåbentlig vil mange gøre brug af muligheden for at få en kulturoplevelse og samtidig støtte kulturen. Københavns Museums nye bygning i Stormgade er et af de steder, der absolut er et besøg værd.
LÆS MERE AF NIKOLAJ BØGH I POV HER
Topfoto: Københavns Museum, Stormgade 18. Foto: Københavns Museum.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her