LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL // KLUMME – Gennem hele juni måned præsenterer Cinemateket en god snes nyere film fra Latinamerika. En stor del af dem har været udvalgt til at repræsentere deres hjemland ved Oscarkonkurrencen uden dog at have vundet. Cinemateket arrangerer også en række diskussioner og debatter om f.eks. Politik og Miljø (6. juni), om Homoseksualitet i Latinamerika (2. juni) og efter den brasilianske Mata om Træfældning i Amazonas (14. juni).
Brasilianske Hour of the Star skiller sig ud fra feltet af nye film i Cinemateket ved at være fra 1985. Den er en filmatisering af romanen Stjernens time af Clarice Lispector (født 1921) – instrueret af Suzana Amaral Rezende (1932-2010).
Filmen blev i 1986 præsenteret i Berlin, hvor den unge hovedrolleskuespiller Marcelia Cartaxo vandt festivalens skuespillerpris for sit portræt af kontorpigen Macabea, der virker lettere retarderet i sin søgen efter at behage andre og komme ud af sin ensomhed.
Hun møder den selvglade, pralende Olimpio og går ture med ham. Hun drømmer om at blive “a movie star”; han ler af hende. Det generer hende ikke, at han slår hende og kalder hende “idiot”. Hendes kollega – den meget løsagtige Gloria – stjæler Olimpio på opfordring af en spåkvinde, som Macabea snart også opsøger for at se sin drøm gå i opfyldelse.
Efter forestillingen 29. juni er der et oplæg om den meget berømte – nu 100 år gamle – forfatter.
Hævn og kærlighed
Jeg fandt, at den mest interessante film i Cinematekets festival var Mexicos Beyond the Mountain, instrueret af den debuterende David Romay.
Et hævnmotiv omkredser en roadmovie og en kærlighedshistorie: I filmens allerførste scene møder vi en ung mand (Athuro), der flygter fra en klinik, hvor hans kæreste lige har født en “velskabt dreng”, som han giver navnet Miguel.
17 år senere træffer vi den kønne og velopdragne Miguel, der bor sammen med sin mor og arbejder som brevskriver. Han er forelsket i Carmela, der sender mange kærlige breve til sin forsvundne kæreste i Juarez.
Miguels mor begår selvmord og efterlader et brev til Arthuro i Juarez. Miguel pakker sine ting og en pistol og rejser ud for at finde sin far. Han finder arbejde i en møbelbutik, der ejes af Arthuro, der ifølge butikschefen Jose “rejser meget, men kommer forbi nu og da”. Han møder igen den fortabte Carmela, der ikke kan finde sin ven. De går sammen med Jose ud på dansebar; Carmela tør op og viser sig som en varm og initiativrig pige.
Endelig dukker Arthuro op, og sammen kører de langt ud på en steppe med bisonokser og mange får (meget flotte droneoptagelser). Herude nægter en vred gammel mand at møde sin søn og sønnesøn. Ringen sluttes ved en øde og ensom grav.
Regnskoven
Brasilianske Mata præsenterer os for kvægavleren Etevaldo, fabriksejeren Walter Lima, miljøforkæmperen Ivonette og mange flot fjerklædte indianere ledet af Rodrigo, der alle taler om skoven.
Via imponerende droneoptagelser får vi et godt billede af situationen: Halvt udtørrede søer, enorme områder med eukalyptustræer tæt ved Etevaldos marker og magre køer og kun smalle striber med frodig skov rig på fuglestemmer og liv.
Rodrigo demonstrerer, at jordbunden under eukalyptus-plantagen er tør og gold, medens junglens blødere jordbund indeholder dyr og spirende frø, og at mange planter kan bruges som medicin og er nødvendige for stammens overlevelse. Imens skræller enorme maskiner barken af de afhuggede slanke træer, og kæmpemæssige lastbiler med nøgne træer fylder vejene.
Nu glæder jeg mig til at gense filmen med de meget flotte indianere i Cinemateket 14. juni . Som nævnt fulgt op af debat.
Russerne kommer
Peru er repræsenteret med det næsten socialrealistiske drama We Are All Sailors, der i gråblå toner viser os havnen og bydelen nær markedet ved den mindre by Chimbote. Her er et russisk skib strandet. Kaptajnen og to russiske brødre går rundt og venter på besked og penge hjemmefra.
Kønne Sonja bestyrer en madbod på markedet og har ofte besøg af den ældste bror Tolya. Yngre bror Vitja er mere optaget af den unge peruanske Tito, der sælger madpakker på markedet. Han kører ofte rundt på motorcykel med sin russiske ven. Ingen af de to kærlighedshistorier er særligt holdbare; man venter bare.
Det er tydeligt at se, at filmens mange personer spilles af Chimbotes positive, lokale beboere. Filmen var Perus bud på årets bedste film til Oscarkonkurrencen.
Veninder i Chile
Det moderne land Chile, som på mange måder kan minde om Danmark, kommer med filmen This Is Christina, instrueret af Gonzalo Maza.
Christina er en begavet tegner, som er gået i stå, kuet af sin meget selvglade forfattermand, der på trods af, at de er separerede, invaderer hende for at tale om sig selv og forføre hende. Hun melder sig til et forfatterkursus, hvor hun træffer den meget talende og temperamentsfulde instruktør Romolo. Ham går hun også alt for hurtigt i seng med og flytter ind hos.
Christinas omgangskreds bruger meget tid på at ryge hash og feste vildt og larmende. Veninden Suzanas mor har overladt hende sit hus, medens hun er taget syv måneder på ferie med sin unge elsker, og den kasserede eksmand plager Suzana om penge – endnu en led selvoptaget mand.
Den nu højgravide Christina forlader til sidst Romolo, der spiller op til den kønne skuespillerinde Luciana. Fred og ro er godt for Christina, der nu, inspireret af det skete, tegner på livet løs.
En meget morsom film.
Mødre og døtre i Argentina
Det argentinske bidrag i Cinemateket, Sleepwalkers, instrueret af Paula Hernandez, foregår under en nytårsferie ude på landet. Hele den store familie mødes i bedstemoderens hus nær havet. Ægteparret Emilio og Louisa med den 14-årige Ana modtages med åbne arme af Louisas to brødre og svigerinden Inde, der er højgravid, og som har et grædende barn og mere til.
Brødrene skændes om deres mors vilje til at sælge huset, medens Louisa bare er bekymret og stresset. Hun er træt af Emilio og føler et tungt ansvar for Ana, der ikke længere bare er en lille pige. Barnebarnet, den 19-årige Sergio, flirter med alle og vækker både Louisas og Anas interesse.
Erica Rivas er imponerende i rollen som Louisa, der midt mellem så mange råbende mennesker og unge lyster ikke magter at holde øje med og beskytte sin unge uskyldige datter. Man husker, hvor svært det var at være 14 år og usikker og nysgerrig på en gang, og man lider med Louisa og hendes stærke krav til sig selv. Flot og lidt skræmmende film.
Pigebørn
Mama Mama Mama, instrueret af Sol Berruezo Pichan-Riviere, er en meget smuk film om sorg og savn.
Poetiske lille Erin drukner i familiens svømmepøl på en ferie. 12-årige Cleo tænker tilbage på deres liv sammen og opfinder drømmeagtige situationer. Omkring hende er 3 kusiner i alderen 6 til 15.
Lille Leo styrter rundt i havens buskads og leder efter familien kanin, Cleos mor græder i naboværelset; hun er der ikke netop nu, hvor Cleo får sin første menstruation. Ældste kusine Nerina forklarer, at blodet er hendes første døde barn. Det bliver navngivet Annie og skal nu begraves.
Cleo savner sin mor. Mormor tilkaldes og medbringer en hushjælp med endnu en lille pige. De fem småpiger taler om livet og løber rundt og leder efter hinanden. Hvad taler man om, når man er sammen med mange andre jævnaldrende piger? Jeg kan ikke huske meget fra den tid. Cleo fabulerer og snakker med sig selv. Puberteten er lige om hjørnet.
Mama Mama Mama er instruktørens debutfilm. Det kan blive spændende at følge hendes udvikling.
LÆS KAREN HAMMERS FØRSTE ARTIKEL OM LATINAMERIKANSK FILMFESTIVAL I CINEMATEKET HER
Fotos: Cinemateket, topfoto “Mama mama mama”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
