
LEDELSE OG ENGAGEMENT // PODCAST – Globale studier viser, at dine ord og adfærd som leder bestemmer op til 70 pct. af, hvor meget dine medarbejdere engagerer sig på arbejdet. Kun 20 pct. af danskerne er engageret i deres arbejde, og vi bruger kun 30 pct. af vores tid på ting, der virkelig skaber produktivitet. Hvad siger lederen af Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads til det? Hør samtalen med Ann-Christina Matzen Andreasen i denne episode af podcasten “Flaskeposten – din hjerne er truet”.
I årtier, hvor der bliver talt om tillidsreformer i den offentlige sektor og om mangel på arbejdskraft på de store velfærdsområder, er forskning og globale studier meget entydig:
Jo mere medarbejderne er engageret i deres arbejde, jo bedre bliver trivslen på arbejdspladserne, sygefraværet falder, og økonomien bliver forbedret.
Gentofte Kommunes Job- og Aktivitetscenter, der er kåret til Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads, beviser dette i praksis. De erklærer deres virksomhed for værende “90 pct. ledelsesløs” og fremviser markante stigninger i medarbejdernes tilfredshed og fald i sygefraværet.

De fleste vil gerne forandringer, når de bliver inviteret
Når jeg spørger lederen, Ann-Christina Matzen Andreasen, i podcast-episoden “Tænd gnisten”, om ikke vi kan øge danske medarbejderes engagement til det samme niveau som f.eks. i USA og Canada, og om vi så vil mangle så meget arbejdskraft, som der bliver talt om, er hendes svar:
”Det er ikke sikkert, for sygefraværet vil falde”.
Din hjerne er truet af informationsforurening: Sæt en bodyguard foran din hjerne
Ann-Christina Matzen Andreasen fortæller, hvad de har gjort på hendes arbejdsplads og siger bl.a.:
“De fleste vil gerne forandringer, når de bliver inviteret med på vejen. Det med at “få lavet forandringer på dig. Det er de færreste, der vil det”.
Hør i Flaskeposten hvordan Ann-Christina Matzen Andreasen ser, at et paradigmeskifte er på vej i dansk ledelse, og hvorfor hun mener, at hendes arbejdsplads systematiske arbejde med at nedbryde hierarki og skabe en 90 pct. ledelsesløs organisation har ført til de gode resultater.
Lyt til podcasten her:
Vi bruger 50 pct. af vores tid på ikke-vigtige ting
Efter samtalen spørger jeg dig, kære lytter (og læser): Er du klar over, at globale studier viser, at vi moderne mennesker gennemsnitligt kun bruger 30 pct. af vores tid på ting, der virkelig betyder noget og skaber produktivitet?
Mens vi bruger 50 pct. af vores tid på ikke-vigtige ting – og får over halvdelen af disse til at haste.
Tallene kommer fra ledelsesbogen fra FranklinCovey, De 5 valg – vejen til ekstraordinær produktivitet. Bogen blev udgivet i 2015 og udspringer fra store globale ledelsesprogrammer udviklet i kølvandet på Stephen Coveys bog Syv gode vaner tilbage fra 1989 – en bog, der er solgt i over 25 millioner eksemplarer.
Uden gnisten i øjet dræber du din arbejdsplads
Søren Jensen
I Flaskeposten spørger jeg: Hvad kan der ske, hvis vi flytter 10 pct. af vores tid fra ikke vigtige ting, der haster, til tid og ting, der virkelig betyder noget?
Og hvis vi faktisk bruger mere tid på ting, der betyder noget, mon så ikke også vi engagerer os mere på vores arbejdsplads?
Videnskabeligt belæg for at vores hjerner er truet
I princippet lyder det jo simpelt, men FranklinCovey peger på, at mennesker og ledere i vor tid er særligt ramt af tre udfordringer:
- Vi tager flere beslutninger end nogensinde
- Vores opmærksomhed er under et hidtil uset angreb
- Vi lider under personlig energikrise
Kort sagt: Det er nok ikke så let, som det lyder. Flaskepostens ærinde er netop at belyse disse udfordringer og pege på løsninger.
For vores hjerner er truet. Det er der ganske solidt videnskabeligt belæg for.
Jeg har i mit whitepaper “Seks udfordringer for dig som leder i en digital tidsalder” belyst disse problematikker og løsninger ud fra min baggrund og perspektiver opbygget gennem mine aktiviteter i Lederkommunikation.nu.
Du kan også læse mine baggrundsartikler:
- Vores arbejdsmarked er ramt af stresskurver, der peger den gale vej overalt. Læs: “Alle stresskurver peger den gale vej”
- Der er solid videnskabelig dokumentation for, at tidens tempo og forurening med information truer vores sind og hjerne. Læs “WHO advarer: Din hjerne er truet”.
- Koreanske forskere peger på, at organisationer skal træffe stadig flere beslutninger under pres. Læs “Din evne til at træffe beslutninger er truet”
Mit budskab til danske ledere er:
At mestre dialog, kommunikation, processer og relationer i dagligdagen 360 grader rundt om dit virke – det er dit vigtigste værktøj for dig, som er leder, i dette årti.

Mere viden om engagement og ledelse
Vil du finde yderligere information om nogle af de emner, der er omtalt i denne episode af Flaskeposten, så kan du starte her:
- Læs mere om arbejdet med at gøre Gentofte Kommunes Job- og Aktivitetscenter “90% ledelsesløst” i artiklen “Ann-Christina er chefen, men det er medarbejderne, der bestemmer det meste“.
- Læs mere om de globale studier af medarbejderes engagement i artiklen “Uden gnisten i øjet dræber du din arbejdsplads”.
- Læs mere om de globale studier af menneskers tidsforbrug hos FranklinCovey og i bogen “5 valg til ekstraordinær produktivitet”.
Og sidst, men ikke mindst
Sæson 1 af Flaskeposten blev afrundet med samtalen med Ann-Christina Matzen Andreasen i episode 5. Husk nu det vigtige budskab fra den første episode:
Din hjerne er truet af informationsforurening: Sæt en bodyguard foran din hjerne
Over sommeren bliver brygget på nye flasker. Hvem ved, hvor og hvornår nye flaskeposter skyller i land? Jeg ønsker dig en dejlig sommer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her