SUNDHED & TRO // INTERVIEW & PODCAST – Måske er det Gud, måske er det noget andet? Ingen kan forklare, hvorfor troende er undere end dem, der ikke tror – i hvert fald ikke naturvidenskabelige forklaringer, men måske rækker de heller ikke? Læge Tobias Anker Stripp, Syddansk Universitet, forsker og funderer – og opfordrer til, at vi fremover taler mere åbent om tro. Føler man skam over at tro, kan det nemlig stresse og dermed påvirke helbredet.
Uanset, hvordan man vender og drejer al den forskning, som i de seneste år er vokset eksponentielt, kan man ikke forklare hele den store forskel, der er på folks helbred alt efter, om de er troende eller ej.
Det er ikke en snuptagsløsning og i øvrigt heller aldrig noget, man af etiske grunde vil anbefale folk at gøre for deres helbreds skyld. Tro er op til den enkelte
”Vi kan i dag forklare 75 til 80 procent af de troendes bedre helbred ud fra nogle andre årsager end lige deres tro. For eksempel, at det er godt for helbredet at have gode sociale relationer som i en menighed og at leve sundt, som nogle troende gør, uden blandt andet alkohol og tobak.”
“Men, der er stadigvæk en effekt på omkring 20 eller 25 procent, som vi ikke kan forklare,” fortæller læge og ph.d.-studerende Tobias Anker Stripp.
Stripp er ansat på Syddansk Universitet som forsker, hvor han arbejder med at samle så megen viden som muligt om folks åndelige og eksistentielle helbred og dets sammenhæng med det fysiske af slagsen. Han sidder på Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor de skal forske i alles helt almindelige hverdagshelbred og holde overblikket over den internationale forskning på feltet.
I en række år har studier vist forskellige helbredsmæssige fordele ved tro. Herhjemme har den forskning været centreret på Syddansk Universitet, SDU, under professor Niels Christian Hvidt.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/mod-professoren-der-ved-tro-er-sundt
https://vidogsans.dk/tro-haab-og-mening-foerer-til-et-sundere-liv/
https://www.tv2fyn.dk/fyn/97-procent-lavere-risiko-trafikuheld-gud-holder-handen-over-troende
https://www.medicalnewstoday.com/articles/322175#Why-religion-may-promote-health
https://time.com/5159848/do-religious-people-live-longer/
https://videnskab.dk/kultur-samfund/religioese-mennesker-lever-laengere/
https://amp.theguardian.com/world/2022/dec/03/beyond-beliefs-religious-faith-happier-healthier-life
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2007-5/sygehuse-svigter-patienters-aandelige-behov
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/gudstro-forlaenger-livet
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/mentale-redskaber/tro/
https://link.springer.com/article/10.1007/s10654-023-00964-y
Når man gør det, dukker der store overraskelser op, beretter han. Som de 20 til 25 procent af de troendes bedre helbred, som forskere kloden over ikke kan forklare.
Kan det være Gud, der holder hånden over dem, siden de er uforklarligt mindre syge?
”Det kan i hvert fald være et bud, når vi nu ikke kan forklare det med videnskab. Men måske bliver vi klogere, end vi er i dag,” siger Tobias Anker Stripp.
”Måske finder vi ud af de sidste 20 til 25 procent? Måske ikke? Jeg må vælge at holde mig ydmyg over for livets mysterier. Som læge og som forsker er jeg nødt til det.”
Holder Gud kun folk raske, når de tror?
“Vi finder ind imellem ting, som vi ikke rigtig forstår, og som måske vil kræve en større kosmologi på en eller anden måde at kunne forstå. Holder Gud kun folk raske, når de tror? Det rejser mange interessante spørgsmål.”
Tobias Anker Stripp, f. 1991
- Ansat som ph.d.-stipendiat, Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA), Syddansk Universitet Institut for Sundhedstjenesteforskning
- www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/almenpraksis
- Forskningsophold, Harvard University, Cambridge, Boston, USA
- Uddannet læge, Københavns Universitet
- Uddannet Reikimester
- www.tobiasankerstripp.dk
Hans forskningsfelt er spækket som et minefelt af følelsesladede diskussioner med fagområder, der krydser hinanden. Ikke kun medicin, biologi og teologi, også psykologi og neurologi, sociologi og mange andre fag er steder at se mennesket fra, der kan give forskellige forklaringer på de forskellige niveauer af helbred.
Debatterne tages ikke kun på konferencer og i forskningsmiljøer, men i dagligdags samtaler mellem folk og inde i mange menneskers indre – som hos ham selv.
Ikke et quick fix
Som nybagt far vil han gerne leve så længe og godt som muligt for sin datter, så alene af den grund kunne han med sin viden vælge at blive troende her og nu, men vil det virke?
”Nej. Det er ikke en snuptagsløsning og i øvrigt heller aldrig noget, man af etiske grunde vil anbefale folk at gøre for deres helbreds skyld. Tro er op til den enkelte. Vores opgave er at undersøge, hvordan det påvirker folks liv.”
Eksakt, hvor længe man skal have troet og hvordan for at opnå en sundhedsmæssig påvirkning, mangler der dog stadig viden om.
Der findes masser af studier, der kobler bøn og meditation til øget psykologisk velvære, mindre stress og angst og så videre
Man ved, at det at have en trospraksis, hvor man på jævnlig basis er i en tilstand af dyb meditation eller dyb bøn, er med til at bringe ens krop i et stadie, hvor man nedbringer stress.
Det kan man gøre på mange måder. I en kirke, hjemme hos en selv, ude i naturen. For den slags praksisser er det ikke afgørende, hvad man tror på.
”Der findes masser af studier, der kobler bøn og meditation til øget psykologisk velvære, mindre stress og angst og så videre. Det kan man decideret måle rent hormonelt. Men også på det felt mangler der en hel del af forklaringen. Hvad er the missing link?“
“Det lader dog til, at så længe, du har en praksis relateret til din tro, virker den. Det er heldigvis noget af det, vi skal undersøge nærmere.”
Ny viden om et år
Sammen med sine kolleger har han via e-boks indhentet svar fra danskere om deres helbred og tro. For ikke længe siden kom de første resultater om, at otte ud af ti danskere inden for den seneste måned har mærket et behov, der af forskerne kategoriseres som eksistentielt/åndeligt.
Om et års tid regner holdet bag undersøgelsen at være klar med detaljeret viden om den eventuelle sammenhæng mellem danskernes trospraksis og deres helbred.
”Min umiddelbare hypotese er, at de, de har praksisser, som passer med deres behov, er sundest, at de trives bedst.”
Forskerne prøver også i tallene at finde ud af, hvad det kan betyde, at mange i Danmark i dag er generte over at tale om deres eksistentielle og åndelige behov, om deres tro og spiritualitet og derfor heller ikke kender ret meget til, hvordan de behov kan opfyldes.
”Der er selvfølgelig mange, for hvem tro eller trospraksis ikke har betydning, men der er givetvis også nogle, som godt kunne have et behov for at være mere tydelige omkring, hvad de tror på eller hvordan, de kan praktisere deres tro, men som ikke ved, hvordan de skal gøre det, eller som finder det skamfuldt. Man lever måske i en meget sekulær familie, som udskammer tro og mærker selv pludselig en stærk tro,” påpeger Tobias Anker Stripp.
Tavshed er usundt
Han ser en ”høj diskrepans” mellem det store eksistentielle/åndelige behov og det kendte niveau af tros-handlinger, blandt andet kirkegang.
”Derfor er der en stor opgave i at gøre det tydeligt, hvad det vil sige at have et åndeligt behov, og hvilke praksisser, man kan bruge for at opfylde dem.”
Den store tavshed om tro med mere er ny, historisk set
“Det opdagede jeg under mine interview i et andet projekt. De oplevede, at det havde været interessant at tale om det og kunne gøre det, fordi interviewet skabte en anledning og et sprog. Mange taler slet ikke om det åndelige eller eksistentielle med nogen i deres hverdag.”
Den store tavshed om tro med mere er ny, historisk set.
Mennesket har til alle tider haft religiøse praksisser som en integreret del af livet sammen, men i nyere tid er det ændret. Tro er blevet en privatsag, og samtalen i det offentlige rum om tro handler mest om dem, der udlever deres tro radikalt og regelfokuseret.
De mange, der lever med troen på anden vis, er ikke med i samtalen, men tier. Den manglende åbenhed og erfaringsudveksling kan i sig selv påvirke vores helbred, påpeger Tobias Anker Stripp.
”Det kan give stress og ensomhedsfølelser, hvis man ikke bliver mødt af sine nærmeste omkring så store spørgsmål. Og den slags negative følelser påvirker beviseligt helbredet.”
Der skal tal på bordet
At undersøge menneskers åndelige liv på videnskabelig vis handler for Tobias Anker Stripp ikke kun om at finde flere kilder til at forbedre danskernes helbredstilstand. Det drejer sig også om at konkretisere det, han ser ske ”lige udenfor vinduet”.
”Jeg var selv hard core ateist, men har blandt andet med min forskning i nærdødsoplevelser fået ændret min livsindstilling. Når så mange mennesker kommer retur efter at have været døde og fortæller, hvor vidunderligt det er, så udfordrer det da vores naturvidenskabelige syn om, at vi bare bliver til muld. Data betyder noget for mange af os – og for samfundet generelt.”
Om, der en dag kommer tal for det hele, kan han tvivle på, men lige nu og her er der ”masser af evidens” for, at det helt grundlæggende er ”meget beskyttende at tro på noget, der er større end en selv”.
”Selvfølgelig er det meget svært at måle de her ting. Man kan ikke bare tage en køkkenvægt, vel? Men alle de måder, vi kan måle på, viser det samme. Det er sundere at være troende end ikke at være det.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her