FJENDEBILLEDER // POVTALK – POV Internatioal lancerer hermed et nyt koncept: POVtalks, der er samtaler på cirka en halv time om et aktuelt emne. I anledning af 1-årsdagen for den russiske invasion af Ukraine har journalist og forlægger Bjarke Larsen en samtale med journalist Jesper Grunwald, også kendt som Taxamanden, om vores evne til – og tilsyneladende behov for – at skabe fjendebilleder og dæmonisere andre mennesker. Og hvad der kan gøres for at ændre det.
I forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine er det tydeligt, at en forudsætning for at Putin lykkes med det, har været at dehumanisere ukrainerne. Ellers kunne den russiske præsident ikke få befolkningens opbakning eller få soldaterne til at gå til angreb. Derfor hamrede politikere og tv-kommentatorer løs i tiden op til angrebet den 24. februar – og endnu mere i de 365 dage, der nu er gået.
Ukraine skulle ”afnazificeres”. Ukraine havde ikke en selvstændig kultur, men var en korrupt sump af mafiabosser, og det russiske mindretal var i akut fare for at blive udryddet eller fordrevet.
Det er det samme mønster, vi har set igen og igen gennem historien. Selvfølgelig mest tydeligt og dramatisk i forbindelse med tyskernes dehumanisering af jøderne, der blev kaldt Untermenchen, undermennesker, og tillagt alle mulige negative egenskaber.
Men mønstret var også tydeligt i forbindelse med krigene på Balkan i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud. Serbiske forfattere, journalister og politikere dehumaniserede kroater og kosovoalbanere, og fra kroatisk og kosovoalbansk side skete det samme. I Jugoslavien-tiden var 10 pct. af befolkningen gift på tværs af disse grænser, men denne form for fredelig sameksistens blev nu foragtet, og ikke mindst de blandede ægteskaber kom i klemme og måtte flygte.
Fjendebilleder, pennen og sværdet
Folkemordet i Rwanda havde også som forudsætning at hutuerne dehumaniserede tutsierne – ikke mindst gennem radioen.
Vi journalister og forfattere elsker formuleringen om, at ”pennen er stærkere end sværdet” (i hvert fald i det lange løb), og tager det som udtryk for, at dialog og demokrati er stærkere end militær magt. Men historien viser, at pennen er stærkere end sværdet på den måde, at ”pennen” skaber grundlaget for, at ”sværdet” kan dræbe. Bjarke Larsen har engang formuleret det på den måde, at ”en pen dyppet i had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe.”
Heldigvis er der også eksempler på, at det er lykkedes at nedbryde fjendebilleder. Det skete fx, da Tyskland blev afnazificeret efter anden verdenskrig – blandt andet ved hjælp af Astrid Lindgrens børnebøger.
Og da man i Sydafrika efter afskaffelsen af apartheid nedsatte en freds- og forsoningskommission.
Lyt til Jesper Grunwalds og Bjarke Larsens POVtalk her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
