
ANMELDELSE // FILM – I Paul Schraders nyeste film kæmper præsten Ernst Toller med livet og ensomheden. Han kommer af en militærfamilie og var tidligere feltpræst. Han følte sig engang forpligtiget til at opfordre sin søn til at melde sig til den amerikanske hær. Et halvt år senere blev sønnen dræbt i Irak, og hans verden brød sammen. Han mistede både sit job, sin familie og sin tro.
Vi møder ham i dag som en slags turistpræst, der pligtskyldig hver søndag holder sin lovmæssige prædiken for en meget lille skare af sognebørn. Hans egentlige arbejde er at vise sin fine 250 år gamle hollandsk-reformerte kirke, First Reformed, frem og passe souvenirbutikken.
Mange besøgende kommer for at se den gamle historiske trækirke i Snowbridge nær New York. Kirken var engang en station på ”The Underground Railroad”, der under Borgerkrigen hjalp undvegne slaver til Canada. Den hører nu efter en grundig restaurering under den store nabokirke Abundant Life, der har plads til 5000 tilhørere og støttes af sognets gennemkorrupte forretningsmænd, der tjener fedt ved at drive rovdrift på miljøet.
Toller har et dårligt helbred og plages af skyldfølelse over sønnens død. Han kan ikke længere komme i kontakt med Gud; i stedet for at bede til en Gud, han ikke rigtig tror på, er han startet på et projekt: Han vil gennem et år føre dagbog og 100% ærligt nedskrive alle sine tanker.
En ung kvinde Mary opsøger Toller for at få hjælp: Hendes mand, miljøaktivisten Michael, er kommet hjem fra et fængselsophold i Canada, hvor han er blevet endnu mere økobevidst end før, og nu insisterer på, at hun bør abortere sit 12 uger gamle foster.
Hvordan vil han kunne forsvare at opdrage en lille pige i denne verden, hvor klimakrisen dagligt skaber nye problemer? Hun vil jo som ung kvinde kunne bebrejde ham, at han lyttede til Mary, der ønskede livet og var i stand til at håbe på bedre tider, i stedet for at spare hende for fremtidens rædsler. ”Du vidste jo, at alt dette skete,” ville hun sige.
Toller taler med Michael i parrets hjem; i baggrunden kører fjernsynet et program med farvestrålende kort over temperaturstigningerne på hele kloden, og væggene er klistret til med fotos af afdøde miljøaktivister. Michael sidder knust og grædende overfor Toller. Desperat udbryder han: ”Mon Gud vil kunne tilgive os for, hvad vi har gjort ved hans skaberværk?”
Slutningen er besynderligt forvirrende og ikke helt troværdig, men Schrader har som så ofte før skrevet et fremragende manuskript med en hovedperson, der på mange måder kan minde om hans Travis Bickle i Scorseses Taxi Driver
Bagefter forsøger Toller at nedskrive hele samtalen, og ærgrer sig voldsomt over ikke at have kunnet hjælpe. Han er jo ikke selv i stand til at formulere sine uklare tanker vedrørende religion, tilgivelse og meningen med livet. Men det virker som om, Michaels tanker sætter noget i gang hos den tidligere lettere handlingslammede museumsguide/præst. Meget i denne historie minder om Ingmar Bergmans film Lys i mørket (1963), hvor præsten ikke er i stand til at hjælpe den deprimerede fisker, spillet af Max von Südow, der følgeligt begår selvmord, fordi livet ikke længere giver mening, nu hvor kineserne har været i stand til at udvikle kernevåben.
Tollers chef, Fader Jeffers fra Abundant Life, og korlederen Esther er bekymrede over hans passivitet. Han kunne vel engagere sig lidt mere i trosarbejdet i deres fælles kirke, og især nu, hvor man snart skal fejre 250-års jubilæet; han burde i det mindste sørge for at orglet blev repareret! Han passer sin dagbog og researcher på computeren verdens klimasvingninger: Skærmen viser billedet af den udhungrede isbjørn på isflagen. Han beslutter sig til at gøre oprør og forsøge at give sit liv en mening: ”Vores kamp er ikke mod kød og blod, men imod magthaverne, imod autoriteterne og imod kræfterne i denne mørke verden.”
Slutningen er besynderligt forvirrende og ikke helt troværdig, men Schrader har som så ofte før skrevet et fremragende manuskript med en hovedperson, der på mange måder kan minde om hans Travis Bickle i Scorseses Taxi Driver og adskillige andre af hans forstyrrede helte.
First Reformed er en meget dyster film, som hen imod slutningen bliver gevaldig spændende. Ethan Hawke er mere end fremragende som den martrede præst, og den komikeren Cedrick Antonio Kyles er uhyggeligt god som den velnærede og uhyggelige Fader Jeffers.
Schrader kender sine fortabte fanatikere og deres forsøg på at finde meningen med livet; han studerede engang teologi på universitetet, før han blev fanget ind af filmen. Den fortjener fem stjerner.
Fotos: PR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her