Naïve og Mythic Sunship: Tjekket trafikradiorock og en powerpram af en rockbåd

i Kultur/Musik af

DANSK MUSIK // ANMELDELSER — Naïve hittede med Marble Afternoon i slutfirserne, er genopstået efter 25 års pause og bevæger sig på den rigtige side af autoværnet, som adskiller billister, der hører tjekket trafikradiorock og ligegyldig pendlerpop. Mythic Sunship strutter af energi på deres liveplade og lyder som et knitrende sankthansbål i regnvejr.

Naïve – Endurance

At vække et bandnavn til live efter 25 års pause kan være farligt. Guderne skal vide, at mange comebacks har været pinlige. Men Naïve, der udgav to plader i 1980’erne og en enkelt i midthalvfemserne, er med Endurance ikke støvet eller anakronistisk, som man kunne forvente og frygte. Det er således kun bandnavnet der er vakt til live, for pladen er af ganske anden størrelse end bagkataloget, der var rig på ungdommelige, fremadstormende, potente guitaropbygninger.

Kanterne og det foruroligende ligger og lurer lige nedenunder den pæne radiolyd som guitarens vrid, der lyder som en hvirvelvind i et etagebyggeri med gennemtræk. Fx på den kapitalismekritiske Church with No Choir, hvor det trist konstaterende, insisterende og gentagende synges afstemt med musikken: ”You consume and you die”

Endurance er en tilbagelænet, balanceret pop/rock, der vugger og har lange bløde strøg på guitaren. Det er titelnummeret, Endurance, det bedste eksempel på. En sang, der næsten er ved at gå i stå. Lyden, som et ungt band ofte ikke ville turde spille i frygt for ikke at fremstå gode nok. Heldigvis er Naïve ikke bange for at lyde som et orkester, der er kommet hjem.

Det hjælper musikere fra prominente fortidige navne med til. Fra Miss B. Haven til Moral over Gangway, for ikke at nævne Peter Peter fra Sort Sol.

Lyden har naturligvis også ændret sig al den stund, at produktionen var væsentlig anderledes tilbage i 1980’erne, men også i den forstand, at årene har forandret Claus Berthelsens vokal fra en lys, lidende til mørk og ulmende.

Der er både det beroligende og duvende som på åbneren med The gate, der i sin storhed og med Berthelsens krængende vokal er klar til lægge P4-segmentet fladt ned. Berthelsen beroliger selvsikkert sin lytter med ordene: Close your eyes. 

Men kanterne og det foruroligende ligger og lurer lige nedenunder den pæne radiolyd som guitarens vrid, der lyder som en hvirvelvind i et etagebyggeri med gennemtræk. Fx på den kapitalismekritiske Church with No Choir, hvor det trist konstaterende, insisterende og gentagende synges afstemt med musikken: ”You consume and you die”. 

Det lyder ikke helt ulig Bowies Heathen fra 2002, ligesom der er tydelig inspiration fra George Harrison, særligt på den smukke Torn. Paralleller til Love Shop, Tom Petty og Traveling Wilburys er pladen også rig på.

Endurance er et værdigt comeback, der heldigvis ikke forsøger at lyde som dengang for 25 år siden.

Mythic Sunship – Changing Shapes

Pladeselskabet El Paraiso Records har en uhørt god næse for at udgive bands, der ikke nødvendigvis vil opnå store kommercielle gennembrud, men som i deres dygtighed, integritet og udtryk er overlegne. Her er ikke et label, der forsøger at tæmme sine artister, hvilket også ville være noget nær umuligt at gøre ved spacerockerne Mythic Sunship, der stritter og strutter af vildskab.

De spiller rock, men ikke den rock din far hører, medmindre han var i München og Wümme i de tidlige 1970’ere

Som pladeselskabet skriver på sin hjemmeside om Mythic Sunship: De spiller rock, men ikke den rock din far hører, medmindre han var i München og Wümme i de tidlige 1970’ere. Altså langt væk fra den klassiske rock som Rolling Stones og Led Zeppelin spiller den og tættere på kraut-, space-, og jazzrock.

Når saxofonen har tur på Mythic Sunships nye plade, Changing Shapes, falder tankerne på Sun Ras plade Nubians of Plutonium, der er optaget i sluthalvtredserne. Foto: Wikimedia.

Derudover kan en rockidentitet ikke trækkes i hvilken som helst automat – du bliver nødt til at have et ekstra lag, en måde at spille sammen på, en energi, som kun kan læres ved tusindvis af timer i øvelokalet sammen. Det har Mythic Sunship, der har stort slægtsskab med Causa Sui.

Lyden på Changing Shapes bærer præg af at være optaget live med temposkift, som bassen dikterer og  to melodimarkører, saxofonen og guitaren. Når saxofonen har tur, falder tankerne på Sun Ras plade Nubians of Plutonium der er optaget i sluthalvtredserne. Det lyder som et knitrende sankthansbål i regnvejr, som på den fabelagtige Elevation, mens trommerne støtter og styrer som var stikkerne tæppebankere, der skulle hamre 1000 persiske tæpper rene for støv.

Når guitaren derimod har tur, er der tale om hvirvelvindskaskader af støj, der blæser lytteren omkuld.

Changing Shapes har ofte scene- og tæppeskift, der giver musikken nye arenaer. Sangene går fra opbyggende mønstre til ustrukturerede og søgende jams for siden at finde mere faste former, som på åbneren Awakening. Instrumenternes leg giver lytteren muligheder for et stort fortolkningspotentiale, som absolut er mange på Mythic Sunships powerpram af en rockbåd.

Changing Shapes er således en plade for det kræsne, trænede øre. Det er et skib, du gerne vil med ombord på, men ikke et skib, der tager alle passagerer med.


Naïve – Endurance. Udkom d. 10. januar 2020 på EverydayMusic.
Mythic Sunship – Changing Shapes. Udkom d. 17. januar 2020 på El Paraiso Records.


Foto: Peter Ravn. 

Læs mere

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Kultur