Fire skarpe fra videnskaben – forskning fra måneden, der gik

i Sundhed/Viden af

JANUAR // VIDEN – Et nyt år er skudt i gang og det samme er POV´s nye månedlige liste over noget af al den vigtige, anderledes og af og til pudsige forskning, der bedrives verden over. Denne måned skal det bl.a. handle om OCD, øjenskader – og hvad det egentlig gør ved din hjerne, når du leger med din baby. Og husk som altid: Intet videnskabeligt studie kan stå alene – så resultaterne her skal ikke læses som definitive sandheder – men forhåbentlig skridt på vejen. God læsning.

1. Sansebedrag til behandling af OCD

En hyppigt anvendt behandlingsform til OCD-patienter – hvis angst ofte handler om smittefare af forskellig art – involverer såkaldt exposure therapy, hvor patienten gradvist skal udsætte sig selv for det, han eller hun er bange for, for at lære at kontrollere angsten. For nogle patienter er denne behandling dog i sig selv så traumatiserende, at den ikke har nogen effekt.

Forskere fra Cambridge og Harvard University har derfor opfundet en alternativ metode, der bygger på et velkendt trick kaldet gummihånds-illusionen – et trick der går ud på at snyde hjernen til at opleve en falsk gummihånd, som tilhørende kroppen. Traditionelt sidder forsøgspersonen med begge hænder placeret foran sig på et bord, med en skillelinje imellem, bag hvilken højre hånd er skjult. I stedet ses en falsk højre hånd – en gummihånd. Derpå stryges begge hænder med en blød børste i et par minutter. Efter et stykke tid, vil forsøgsdeltageren ofte opleve ”følelse” i den falske hånd.

Tanken er, at denne indirekte form for eksponering ved hjælp af sanseillusioner, kan udgøre et alternativ til den mere psykisk belastende traditionelle form for exposure therapy

Efter at have skabt selve denne illusion, smurte forskerne en smule falsk ”afføring” på forsøgsdeltagernes gummihænder, og fortsatte med at stryge begge hænder synkront, mens de observerede deltagernes ansigtsudtryk for tegn på afsky. Efter ti minutter peakede niveauet af oplevet afsky, men forskerne vurderede på baggrund af tidligere studier, at følelsen ville aftage gradvist herfra, ved fortsatte strøg i ca. tredive minutter.

Tanken er, at denne indirekte form for eksponering ved hjælp af sanseillusioner, kan udgøre et alternativ til den mere psykisk belastende traditionelle form for exposure therapy.

2. Barneleg og synkrone hjernebølger

Det kan føles, som om man er helt på bølgelængde, når man som forælder leger med sit barn – også selvom barnet endnu ikke har udviklet et sprog, og nu tyder forskning på, at dette ikke bare er ønsketænkning. For nylig gennemførte man nemlig det første studie nogensinde, af interaktionen mellem babyers og voksnes hjerner under leg på Princeton University i New Jersey, USA, og her så man rent faktisk sammenfald i hjerneaktivitet.

Studiet blev foretaget på universitetets såkaldte Baby Lab, hvor der forskes i, hvordan babyer lærer at opfatte, tale og forstå verden omkring dem. Til formålet var forskerne nødt til at udvikle et nyt og endnu sikrere hjerneskannings-system, der måler på iltning af blodet, frem for direkte på hjerneaktivitet – men hvor en voksen og et barn stadig kunne observeres samtidig. I studiet deltog 18 børn mellem 9 og 15 måneder.

Det er allerede velkendt, at voksnes hjerneaktivitet synkroniseres, når de fx. ser film eller lytter til højtlæsning sammen, men der vides endnu ikke så meget om, hvordan denne evne udvikler sig i de tidligste år af livet.

3. Hjerneceller vækket fra dvale – nyt indblik i Parkinsons sygdom

Med ti millioner ramte på verdensplan er Parkinsons sygdom blandt de mest almindelige neurologiske lidelser overhovedet. Sygdommen, der ofte kendetegnes af ufrivillige rystelser, er en såkaldt neuro-degenerativ lidelse, der skyldes et ophør i hjernens dopamin-produktion. Hidtil har man antaget, at de ufrivillige rystelser begyndte, når de dopamin-producerende celler – celler, der ikke kan gendannes – døde, og behandlingen har derfor alene fokuseret på at mildne symptomerne.

Håbet er, at man på sigt vil kunne udvikle en behandling af selve Parkinsons sygdom, fremfor blot at behandle symptomerne

Nu har forskere ved Korea Institute of Science and Technology imidlertid opdaget, at dopaminproduktionen stopper allerede inden celledøden indtræffer – faktisk på sygdommens tidligste stadie, hvor cellen først lige er gået i en slags dvale, og det giver nyt liv til håbet om nye og bedre behandlingsmuligheder. Modsat døde celler, kan celler i dvale nemlig vækkes til live igen.

Forskerne bemærkede, at celledøden medførte en markant stigning i antallet af såkaldte astrocytter – en stjerneformet celletype, der blandt andet hjælper med at reparere skader på hjernevæv – og i frigivelsen af et særligt signalstof, der sætter produktionen af dopamin på hold. Men vigtigst af alt opdagede de, at man ved brug af en såkaldt MAO B-hæmmer rent faktisk kunne vække cellen igen. Håbet er, at man på sigt vil kunne udvikle en behandling af selve Parkinsons sygdom, fremfor blot at behandle symptomerne.

4. Førstehjælp i øjenhøjde

Når øjet bliver beskadiget, kommer en særlig slags celler kaldet hornhinde-keratocytter det normalvis til undsætning – men af og til slår helingsprocessen fejl, hvilket kan resultere i blindhed og ardannelse. Forskere har længe prøvet at forstå, hvad der går galt i disse tilfælde, og nu har en bioingeniør fra University of Texas måske gjort det nemmere at undersøge.

Dr. David Schmidt og hans hold er nemlig lykkedes med at konstruere en kunstig model af den mekanisme i øjet, der leder cellerne hen til det beskadigede sted, så det bliver nemmere at observere processen. Modellen er en rekonstruktion af nogle fibriller (små kanaler så tynde som hårstrå) der sidder på kryds og tværs inde i øjet, og ved at injicere collagen i disse, skulle forskerne altså blive i stand til at undersøge, hvordan fibrillernes tæthed og elasticitet påvirker keratocytterne i helingsprocessen. Fagre nye verden.

Kilde: Eurekalert.org


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Topfoto: Natasha Connell, Unsplash

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Amalie er freelancejournalist og videnskabsredaktør på POV International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad.

Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby.

Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468

Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Seneste artikler om Sundhed