
LYDEN AF VIDENSKAB // POVCAST – Astrofysikere har set i lyset fra stjernerne, at der kredser jordlignende planeter omkring hver anden sollignende stjerne, og inden for relativ kort tid vil man kunne undersøge, om nogle af de nærmeste planeter er beboede. I denne episode af Lyden af Videnskab taler journalist Sofie Hjorth med professor i astrofysik, Lars Buchhave om, hvordan man udelukkende med information fra lys finder planeter omkring stjerner, og hvordan man kan undersøge, om der er liv på dem.
Findes der liv på andre planeter, eller er vi alene i universet, er blandt de helt store spørgsmål, som videnskaben endnu ikke har besvaret. Der er lavet utallige film og skrevet massevis af bøger, der skildrer liv fra andre planeter, og både venlige og fjendtlige rumvæsner er set på filmlærreder verden over. Svaret på om vi er alene i universet, ligger nu inden for rækkevidde. Det har nemlig vist sig, at der findes milliarder af jordlignende planeter lige her i vores galakse, Mælkevejen.
Ved en jordlignende planet menes en planet på omkring samme størrelse som jorden, der ligger i den beboelige zone. Det vil sige, at den ligger i en afstand fra sin moderstjerne, der gør det muligt, at der kan være flydende vand på den. Hvis den ligger for tæt på sin stjerne, vil vandet fordampe, og hvis den ligger for langt væk, vil det fryse til is.
Professor Lars Buchhave forklarer: “Jeg tror, de fleste regnende med, at der fandtes planeter omkring andre stjerner, men man vidste ikke, hvad det var for en slags planeter, og om jordstørrelse-planeter var almindelige eller ualmindelige. Når planeter omkring stjerner altså har vist sig at være almindeligt, så findes de også omkring de stjerner, der er tæt på os, og så er det inden for rækkevidde – i vores levetid – at bygge de teleskoper, der skal til, for at kunne finde liv.”
Du kan høre meget mere i POVcasten her:
Bankede på hos astrofysikere
Selvom planeter uden for vores solsystem ikke er helt nemme at få øje på, så blev en planet, der formørkede sin moderstjerne, for første gang set i et amatørteleskop fra en parkeringsplads på Harvard-universitetet, midt på Bostons lys-forurenede nattehimmel. Det var David Charbonneau, der i 1999 som kandidatstuderende på Harvard observerede planeten gennem et 4-tommer teleskop.
Omkring samme tid gik astronomistuderende Lars Buchhave stædigt rundt og bankede på døre hos danske astrofysikere for at finde en mulighed for at studere exoplaneter.
I podcasten hører vi om, hvordan han landede på Harvard lige midt i den spirende forskning i exoplaneter, og at han siden lavede sit kandidatspeciale om den første formørkende planet.
Lars Buchhave var altså med helt fra det tidspunkt, hvor de første planeter uden for vores solsystem blev set, og han har siden da været med til at opdage, at der findes millioner af jordlignende planeter uden for vores solsystem.
Lars Buchhave, der nu er professor på DTU Space, fortæller i podcasten om, hvad der har drevet ham til at blive Danmarks førende forsker i exoplaneter, om den kreativitet og uforudsigelighed han elsker ved at være astrofysiker, og om det mest fantastiske i universet han har været med til opdage.
Man vil kunne se 13,5 milliarder år tilbage i tiden, undersøge dannelsen af galakser, observere nogle af de fjerneste objekter i universet
Når man skal finde planeter omkring andre stjerner end vores egen sol, har man udelukkende lyset fra stjernerne som informationskilde.
“Der er flere forskellige metoder til at finde planeter omkring andre stjerner, og mange af dem er indirekte. Dvs. at vi ser i virkeligheden ikke planeten, men vi ser, hvad planeten gør ved den stjerne, den er omkring,” fortæller Lars Buchhave.
Lars Buchhave forklarer i podcasten, hvordan det er muligt – udelukkende ved at se på lyset fra en stjerne – at finde ud af, om der er planeter omkring den, hvor store og tunge de er, hvad deres atmosfære består af, og hvordan det snart bliver muligt – med det nye James Webb Space Teleskop, der er netop nu er på vej ud i rummet – at undersøge, om planeterne er beboede.
James Webb Space teleskopet, der er et ubemandet rumobservatorium, gør det muligt at udforske ekstremt fjerne astronomiske objekter og foretage en række astronomiske observationer, der ikke er muligt fra de eksisterende observatorier. Man vil kunne se 13,5 milliarder år tilbage i tiden, undersøge dannelsen af galakser, observere nogle af de fjerneste objekter i universet, og man vil kunne se ind i atmosfæren på planeter udenfor vores solsystem.
“Når ser vi på planetens atmosfære, kan vi sige noget om, hvad det er for et miljø, der er på overfladen, og i sidste ende om der er betingelser på planeten, der vil kunne fordre til liv, som vi kender det,” forklarer Lars Buchhave i podcasten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.