KRIG I GAZA // ANALYSE – Operationen i Nusseirat sidste weekend vakte først glæde i Israel, men det er senere vendt til dyb bekymring og yderligere isolation for Netanyahu.
TEL AVIV – Kun få havde forventet, at Benny Gantz ville gøre alvor af sin trussel om at forlade det særlige israelske krigskabinet. I løbet af de seneste uger havde han varslet det drastiske skridt. Han havde krævet, at premierminister Netanyahu inden den 8. juni skulle fremlægge en klar plan for Gazakrigens videre forløb og dermed dens (snarlige) afslutning, men de fleste analytikere betragtede det som tomme trusler. Både i Israel og ikke mindst fra internationalt hold har der været stribevis af forsøg på at stille Netanyahu stolen for døren med deadlines og trusler, og hidtil har intet tilsyneladende haft virkning. Så hvad skulle det nytte at gøre endnu et forsøg?
Benny Gantz står i spidsen for oppositionspartiet Den Nationale Union, og sammen med partifællen Gadi Eizenkott trådte han ekstraordinært ind i krigskabinettet, som blev dannet kort efter Gazakrigens begyndelse i oktober sidste år. Gantz er tidligere generalstabschef, og det var hans ambition at bringe krigen ind i nogle andre rammer end den tilsyneladende endeløse krigsførelse, som det er endt med. Han har flere gange opponeret mod Netanyahus enerådige afgørelser, som tit er i strid med de professionelle og som regel langt mere moderate anbefalinger fra forsvarsledelsen.
De fire gidsler
Beslutningen kom med en smule forsinkelse, fordi al opmærksomhed dagen før var rettet mod befrielsen af fire af de resterende gidsler, som Hamas endnu holder fanget i Gazastriben. Men de to markante udviklinger har fået en tydelig gensidig forbindelse, og det understreger kun vigtigheden af Gantz’ beslutning.
Gennem længere tid har de folkelige protester mod Netanyahus krigsførelse i stigende grad præget det israelske gadebillede
Gidslerne blev befriet lørdag formiddag ved en nøje planlagt militær operation, der også menes at bygge på amerikanske efterretningskilder. De fire blev holdt fanget i to bygninger i Nusseirat flygtningelejren, der ligger midtvejs mellem Gaza By i nord og Rafah i områdets sydlige ende. Det startede som en nålestiksoperation, men udviklede sig hurtigt dramatisk. Ifølge sundhedsministeriet i Gaza blev mere end 200 palæstinensere dræbt, mens israelske forsvarskilder fastholder, at en talrig Hamas-styrke rykkede ind og åbnede ild, hvorpå det udviklede sig til hårde kamphandlinger.
Premierminister Netanyahu var dog ikke sen til at fremstille operationen som en stor succes, og efter at have holdt lav profil i meget lang tid trådte han nu frem og sikrede sig en fremtrædende plads i mediebilledet. Han kunne bruge gidselbefrielsen i politisk øjemed.
Gennem længere tid har de folkelige protester mod Netanyahus krigsførelse i stigende grad præget det israelske gadebillede. Der er stor utilfredshed med, at premierministeren insisterer på, at krigen skal videreføres, indtil den totale sejr over Hamas er i hus. Det er blandt andet dette, der fik Benny Gantz til at trække sig, fordi Netanyahu aldrig har defineret klart, hvad han mener med en total sejr.
I første omgang har Gantz bidraget til den dybe isolation, Netanyahu allerede befinder sig i
Blandt mange iagttagere og en voksende del af den israelske befolkning virker dette mål illusorisk, og det underbygger kun mistanken om, at Netanyahu mest af alt ønsker at fortsætte krigen for at holde sig selv ved magten. Han står nemlig over for stærke krav om at træde tilbage, og så længe der er krig, vil dette efter hans opfattelse være udelukket.
Prisen for dette er, at Netanyahu bevidst har sat krigens andet hovedmål, nemlig befrielsen af gidslerne, i anden række. Han argumenterer med, at de resterende 122 gidsler ikke kunne frigives gennem forhandlinger med Hamas, men at dette udelukkende kan ske ved at føre krigen videre. Og her ligger netop den pointe, som Netanyahu straks greb, da nyheden om de fire gidsler kom frem. For ham står det som beviset på, at de militære operationer førte til det ønskede resultat, mens våbenhvileforhandlingerne længe har stået i stampe.
Politisk spin
Ikke desto mindre valgte Gantz altså at tage sit på mange måder overraskende initiativ dagen derpå. Det kan meget vel have været en øjeblikkelig beslutning, for i det ligger klare antydninger af, at Netanyahus pludselige interesse for gidslerne dybest set er politisk spin.
Gantz har ikke ment, at Netanyahu skulle slippe afsted med dette, og slog derfor til. I sin motivation understregede han da også, at det er på tide at bringe krigen til afslutning, og at der bør udskrives valg for at bane vejen for et regeringsskifte, ledsaget af en undersøgelseskommission, der kan kræve Netanyahu til ansvar.
I første omgang har Gantz bidraget til den dybe isolation, Netanyahu allerede befinder sig i. Man kan sige, at premierministeren ikke længere har nogen at beskylde for sin egen notoriske mangel på beslutninger. Det er nemlig sket flere gange før, at Gantz som medlem af krigskabinettet har fået skylden for den evindelige udsættelse af klare meldinger, som er et permanent træk ved Netanyahus ledelse.
Samtidig har han tydeligvis fungeret som en slags indgang for præsident Biden, når denne har ønsket at lægge pres på den israelske ledelse. Med fraværet af denne mulighed er det muligt, at både Biden og andre vestlige ledere vil være mindre blide i tonen, når de retter kritik mod Netanyahu-regeringens krigsførelse.
Det er nemlig en åbenlys mulighed, at Israels radikale højrefløj, der sidder med i Netanyahus regeringskoalition, nu vil føre sig frem med yderligere styrke. Det er en given sag, at Netanyahu gør, hvad han kan for at holde dem til fadet, for hvis de bryder ud af regeringen, kan det hurtigt føre til en endelig afslutning på Netanyahus politiske liv.
Umiddelbart efter operationen var Joe Biden hurtig til at gratulere israelerne, men efterhånden som sagens enkeltheder er kommet frem, er dette blevet afløst af bekymring og skepsis
Da Gantz og Eizenkott gik ind i krigskabinettet, var det på den klare betingelse, at ministre som Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir fra denne ekstreme fløj ville blive nægtet adgang til kabinettets beslutninger. Nu er dette krav bortfaldet, og det vil de to ministre næppe tøve med at udnytte til det yderste.
Ikke vejen frem
Da nyheden om gidslernes frigivelse kom frem, reagerede mange israelere med næsten euforisk lettelse. På stranden i Tel Aviv viderebragte livredderne nyheden over deres megafoner, hvorpå alle strandgæster stod stille og klappede. Men nu, nogle dage efter og ikke mindst i lyset af Gantz’ fratræden, er stemningen hurtigt vendt til bekymring.
Protestbevægelsen, hvor pårørende til gidslerne spiller en meget central rolle, reagerede med glæde og lettelse. Men de var også hurtige til at kræve, at Netanyahu ikke på nogen måde kan tillade sig blot at videreføre sin politik, hvor krigen kommer i første række. Dette er en velbegrundet frygt, i hvert fald hvis man forudsætter, at højrefløjen nu får større indflydelse, for netop politikere som Ben Gvir og Smotrich insisterer på, at gidslerne kun er en hæmsko for krigens højere mål, nemlig nedkæmpelsen af Hamas.
Andre israelere er derimod opmærksomme på de høje menneskelige omkostninger ved operationen i Nusseirat. Palæstinensiske kilder beskriver det som en massakre, mens det er en udbredt israelsk holdning, at en læge og en journalist, der hver for sig holdt gidsler indespærret i deres private hjem, næppe kan betragtes som helt uskyldige ofre for krigshandlingerne. Men der er heller ingen tvivl om, at et antal civile palæstinensere omkom den morgen, og at operationen i det hele taget var en yderst risikabel satsning. For mange er det derfor svært at se denne type operationer som vejen frem.
Samtidig har dette kun øget det internationale pres på Israel. Umiddelbart efter operationen var Joe Biden hurtig til at gratulere israelerne, men efterhånden som sagens enkeltheder er kommet frem, er dette blevet afløst af bekymring og skepsis. Resultatet af disse udviklinger er derfor, at krigen synes endnu mere fastlåst, mens den isolerede Netanyahu er endnu længere ude i tovene.
Læs mere om krigen i Gaza i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og