PALÆSTINAS KRISE // ANALYSE – Efter en dramatisk sommer på Vestbredden viser en ny palæstinensisk meningsmåling, at et markant flertal af palæstinenserne (78 pct.) nu kræver, at Mahmoud Abbas trækker sig som selvstyrets præsident efter 16 år på magten. Og spørgsmålet er derfor ikke længere om, men hvor længe, Abbas vil lykkes med at forlænge det politiske liv – som i flere år har hængt i en tynd tråd.
Mahmoud Abbas’ politiske krise ser ud til at have nået et historisk højdepunkt. Og med fangeflugten fra det israelske Gilboa-fængsel i begyndelsen af september har præsidenten fået endnu et problem på halsen.
Ifølge en ny meningsmåling fra The Palestinian Centre for Policy and Survey Research har Fatah-regeringens håndtering af den storstilede fangeflugt haft særdeles negative konsekvenser for Abbas´ i forvejen tyndslidte ry i den palæstinensiske befolkning.
Siden de seks livstidsfanger fra Islamisk Jihad – på Prison Break-manér – natten til den 6. september gravede sig ud af Gilboa-fængslet i det nordlige Israel med en ske, har den palæstinensiske befolkning fulgt fangeflugten med stor interesse. Skeen er sågar blevet et nyt politisk symbol på kampen mod den israelske besættelse. Og selvom de sidste to fanger, Ayham Kamamji og Munadel Yacoub, den 19. september overgav sig til israelske styrker nær Jenin på Vestbredden, viser den nye måling, at fangernes flugt har været til stor inspiration for palæstinensernes initiativ til at afslutte besættelsen.
Men reaktionen på Vestbredden har ikke kun været positiv. Den har også været præget af en manglende tillid til, at selvstyret og præsident Abbas har haft et reelt ønske om at forsvare fangerne, og en endnu mindre tiltro til, at det vil lykkedes selvstyret at få frigivet andre af de 4.650 palæstinensere, som lige nu befinder sig i israelske fængsler.
Fangeflugten i september har hermed kun medvirket til at grave den politiske grøft, Abbas befinder sig i, endnu dybere.
Nepotisme og korruption
Fra Hebron i syd til Jenin i nord har tusindvis af palæstinensere på Vestbredden været på gaden denne sommer for at markere deres utilfredshed med selvstyret og dets aldrende præsident. Demonstrationerne – som i flere tilfælde er endt i voldsomme sammenstød mellem demonstranter og selvstyrets sikkerhedsstyrker – skal ses som kulminationen på et forår med endnu en Gaza-konflikt, udskudte valg og senest drabet på den palæstinensiske aktivist, Nizar Banat, i juni, som blev gnisten, der antændte bålet.
Splittelsen i Fatah har kun yderligere styrket Hamas-bevægelsen, da mange palæstinensere kræver et opgør med den nepotisme og korruption i palæstinensisk politik, som Abbas notorisk anklages for at repræsentere
I kølvandet på sommerens demonstrationer, viser den nye meningsmåling fra The Palestinian Centre for Policy and Survey Research, at utilfredsheden med Fatah og Mahmoud Abbas har nået et historisk højdepunkt. Ifølge den nye måling kræver hele 78 pct. af palæstinenserne, at Abbas trækker sig som præsident, og den understreger hermed, at Abbas befinder sig i en dyb politisk krise, og at han for alvor synes at have mistet den politiske legitimitet, han ikke officielt har nydt siden 2005.
Foruden de sædvanlige anklager om korruption og nepotisme samt håndteringen af fangeflugten, peger både iagttagere af palæstinensisk politik og meningsmålingen på tre andre udviklinger som de primære årsager til, at opbakningen til Abbas har nået dette lavpunkt: De udskudte parlaments- og præsidentvalg, de 11 dages Gaza-konflikt i maj måned og drabet på Nizar Banat.
Intern splittelse i Fatah
Efter at Abbas i januar i år – på opfordring af den nyindsatte amerikanske præsident Joe Biden – proklamerede, at der skulle afholdes de første parlaments- og præsidentvalg i 16 år, var der tale om et øjeblik, som gav nyt håb for det palæstinensiske demokrati.
I kølvandet på forsommerens voldsomme sammenstød i Østjerusalem omkring Sheikh Jarrah kvarteret og Al-Aqsa-moskeen og den efterfølgende væbnede konflikt på Gazastriben, valgte Abbas dog den 23. maj at aflyse valgene med henvisning til, at han ikke ville afholde valg, hvis ikke de omkring 360.000 palæstinensere i Østjerusalem fik lov til at deltage.
Israel, som annekterede bydelen i 1980 og derefter har betragtet Jerusalem som landets udelelige hovedstad, ville ikke tillade dette under indtryk af urolighederne. Men den egentlige årsag skal nok snarere findes i, at Fatah og Abbas stod til at tabe valgene stort til Hamas og deres præsidentkandidat, Ismail Haniyeh.
Siden da er den palæstinensiske befolknings mistillid til Abbas kun vokset, og det har medført en styrkelse af oppositionen inden for Fatah og blandt den fløj i bevægelsen, som gerne ser Abbas trække sig. Desuden har splittelsen i Fatah kun yderligere styrket Hamas-bevægelsen, da mange palæstinensere kræver et opgør med den nepotisme og korruption i palæstinensisk politik, som Abbas notorisk anklages for at repræsentere.
Ser man på meningsmålingen fra The Palestinian Centre for Policy and Survey Research, peger den på, at et flertal af palæstinenserne håber, at der vil blive afholdt valg i den nærmeste fremtid. Men også, at mange palæstinensere ikke tror, det kommer til at ske under de nuværende ledere.
Iagttagere af palæstinensisk politik vil mene, at de aflyste valg er helt symptomatisk for Abbas´ forsøg på at klamre sig til magten
Skulle valget dog mod forventning blive afholdt, med deltagelse af de to præsidentkandidater Mahmoud Abbas (Fatah) og Ismail Haniyeh (Hamas), ville kun halvdelen af palæstinenserne deltage og give Haniyeh præsidentposten med 56 procent af stemmerne mod Abbas´ 34 procent.
Det er dog værd at bemærke, at hvis valget stod mellem den kendte Fatah-politiker og politiske aktivist, Marwan Barghouti, som afsoner fire livstidsdomme i et israelsk fængsel for sin rolle under de to Intifadaer, og Hamas’ Haniyeh, ville et overvejende flertal af palæstinenserne deltage i valget og Barghouti ville blive præsident. Det er dog endnu uklart, om Barghouti vil få lov til at stille op til et eventuelt kommende valg fra sin celle, hvilket hans kone, Fadwa Barghouti, ellers annoncerede i februar kort efter valgudskrivelsen.
Iagttagere af palæstinensisk politik vil mene, at de aflyste valg er helt symptomatisk for Abbas’ forsøg på at klamre sig til magten. Ved præsidentielt dekret har Abbas siden 2005 gentagne gange udskudt de valg, som palæstinensisk lovgivning ellers foreskriver skal afholdes hvert fjerde år.
Men som den nye måling viser, må de gentagne udskudte valg nu anses som én af de centrale årsager til Abbas’ vigende popularitet. Og den store mistro til, at der vil blive afholdt valg under Fatah og Abbas’ ledelse, er desuden med til understrege, at befolkningen ikke længere tror, at Abbas er fremtidens mand for den palæstinensiske sag og demokrati. Tværtimod.
Drabet på Nizar Banat
Fatahs manglende evne til at forsvare Østjerusalem i forbindelse med Gaza-konflikten i forsommeren og drabet på den politiske aktivist Nizar Banat i juni, har også været stærkt medvirkende faktorer til Abbas’ faldende popularitet.
Den seneste Gaza-konflikt begyndte med udflytningen af palæstinensiske familier fra kvarteret Sheikh Jarrah i Østjerusalem, og udviklede sig til voldsomme demonstrationer i Jerusalem, da Israel begrænsede palæstinenserne adgang til Al-Aqsa-moskeen. Efterfølgende fulgte en 11-dage lang væbnet konflikt mellem Hamas og Israel i Gaza og det sydlige Israel.
Nu peger et stort flertal af palæstinenserne på, at konflikten demonstrerede, at Hamas er langt bedre til at forsvare de palæstinensiske interesser i Østjerusalem. Og det viser desuden, at næsten halvdelen af palæstinenserne (45 pct.) mener, at Hamas – modsat Fatah og Abbas (19 pct.) – fortjener at repræsentere det palæstinensiske folk. Det skyldes især, at Hamas at har vist sig i stand til – symbolsk – at forsvare Al-Aqsa moskeen og palæstinenserne i Østjerusalem, modsat Abbas’ mere diplomatiske vej.
Hvis Abbas havde håbet på tie demonstranterne ihjel med en hårdhændet behandling, så viser meningsmålingen det modsatte
Den politiske aktivist, Nizar Banat, blev dræbt af den palæstinensiske sikkerhedstjeneste under en anholdelse i sit hjem i Hebron på Vestbredden den 24 juni. Ifølge målingen mener et stort flertal at palæstinenserne, at der var tale om et planlagt drab på den stærkt Fatah-kritiske aktivist, bestilt af den øverste ledelse i selvstyret.
Og det illustrerer desuden en stor utilfredshed over behandlingen af de demonstranter, som gik på gaden i sommer for at kræve retfærdighed for drabet på Banat. Faktisk viser målingen, at hele tre fjerdedele af palæstinenserne anser den hårde behandling af demonstranterne som et decideret angreb på deres friheds- og menneskerettigheder.
Men hvis Abbas havde håbet på at tie demonstranterne ihjel med en hårdhændet behandling, så viser meningsmålingen det modsatte. Og som kommentator Ramona Wadi ved Middle East Monitor skrev i et indlæg forleden, så tegner denne udvikling et dystert billede for selvstyrets og Abbas’ politiske fremtid.
For hvor sikkerhedskoordineringen med Israel og de internationale diplomatiske forbindelser, længe har ageret sikkerhed for Abbas’ politiske liv, så tyder sommerens mange demonstrationer på, at det palæstinensiske folk langt om længe har fået nok. Det nye er, at utilfredsheden med Selvstyret nu både bliver ytret på gaden og i meningsmålingerne.
Leder på lånt tid
At omverdenen også er begyndt at anse Abbas som fortid, illustreres meget godt ved den israelske premierminister, Naftali Bennetts, tale i FN’s generalforsamling i New York den 27. september. Her talte Bennett om bekæmpelsen af covid19 og truslen fra Iran, men han nævnte ikke palæstinenserne eller Abbas med et ord. Meget kunne derfor tyde på, at også Israel betragter Abbas som dead man walking.
Det kunne derfor ligne, at den 85-årige og sygdomssvækkede Abbas lige nu forsøger at trække tiden, så han kan nå at overdrage magten til yngre kræfter
Med den historisk lave opbakning i befolkningen in mente, er spørgsmålet som rejser sig derfor, om Abbas snart trækker sig efter 16 år på magten. Selv om parlaments- og præsidentvalgene indtil videre kun er udskudt og ikke aflyst, er der ikke nogen udsigter til, at valgene vil blive afholdt.
Og det kunne derfor ligne, at den 85-årige og sygdomssvækkede Abbas lige nu forsøger at trække tiden, så han kan nå at overdrage magten til yngre kræfter. Eller som minimum indtil meningsmålingerne ser bedre ud. Vi får se. Men en ting er sikkert: Mahmoud Abbas lever på lånt tid.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her