Jakob Brønnum: 10 bøger til en corona-karantænetid

i Kultur/Bøger af
CORONAVIRUS // BØGER – De fleste mennesker har lidt bedre tid til at læse bøger i disse dage, hvor Coronavirus tvinger mange hjem og en del er i mere eller mindre frivillig karantæne. POV international anbefaler en række bøger, du kan læse i en karantænetid. Litteraturredaktør Jakob Brønnum har fundet nogle technothrillere frem, der kan få håret i nakken til at rejse sig på de fleste.

Egentlig burde man have fundet bøger frem, der handler om, hvordan det gik bagefter. Om, hvordan folk fandt ud af, hvad der var godt i det liv, de levede før, og hvad man egentlig godt kunne undvære og alting ligesom af sig selv rettede sig ind efter det. Om håbet, der viste lige lige henne om hjørnet. Om varmen, nærværet og følelsen af et andet menneskes (desinficerede) hånd. Men de romaner gemmer sig lidt mere i litteraturhistoriens tåger end katastrofe- og virusfortællingerne. Så det må blive næste gang.

1: H. G. Wells: “The Stolen Bacillus” (1893)

Som i så mange andre tilfælde indenfor det her område, var det H. G Wells, der var der først. Han har skrevet adskillige værker, der stadig har gyldighed – indenfor en slags ”science fiction-thriller genre: “Dr. Moreaus Ø”, som er filmatiseret med Val Kilmer og Marlon Brando, “The War of The Worlds”, om invasionen fra Mars, som er filmatiseret mange gange og “Den usynlige mand”, som er genfilmatiseret for ganske nylig.

Når jeg trækker på det og kalder det ”en slags”, er det fordi problemstillingerne er så meget dybere hos Wells. “Dr. Moreaus Ø” handler ligesom Mary Shelleys 80-år ældre mesterværk “Frankenstein” (1818) om, hvad mennesket kan gøre, hvis det får mulighed for at eksperimentere med livet selv. Det er derved lige så meget en moralsk og en eksistentiel fortælling. “Den usynlige mand” er i høj grad moralsk, med et tema, der går tilbage til Platons bog “Staten”, hvor en filosof-debattør påstår, at hvis man var usynlig, ville man straks miste sit samfundssind og begynde at handle på egne vegne. Også den problemstilling har gyldighed i disse dage.

Men den fortælling, der måske rammer ind i centrum af tiden lige nu, med dens konspirationsteorier, kan være “Den stjålne bacille”, en lille novelle om en ”anarkist”, der stjæler, hvad han tror er en kolera-bacille for at forgifte Londons drikkevand.

Når man hører, at det er en ”anarkist”, så ved man, at den foregår omkring 1900-tallets begyndelse, hvor den engelske offentlighed var optaget af et nyt fænomen af bevidste samfundsnedbrydere, der ville skabe kaos. Dem kender vi stadig.

2: Michael Crichton: “The Andromeda Strain”

Det er svært ikke at have et had-kærlighedsforhold til Michael Crichton. Han har skrevet den uimodståelige fortælling “Jurassic Park”. Ligesom H. G. Wells-novellen fra før, der har noget skitseagtig karakter, er mange af Crichtons bøger ikke lige så gode, som de lyder.

Crichtons Corona-aktuelle bog
Omslaget til en udgave af Crichtons Corona-aktuelle bog

“Congo” (1980), f. eks. indleder med et kolossalt spændende motiv med nogle rejsende i junglen, der angribes af ukendte væsener, hvorefter man mister kontakten med lejren. De næste 200 sider handler om forberedelsen af turen ind til dem, og så godt skriver han altså heller ikke, at vi bliver alvorligt nok interesseret i de mennesker til at hænge på det hook så længe. Det er et forsøg på at skrive en moderne udgave af Rider Haggards “Kong Salomons Miner”.

Noget lignende kan man sige om “The Andromeda Strain” (1969) med den intetsigende titel på dansk, “Truslen fra det ukendte”. Men idéen er fantastisk. En muterende virus fra det ydre rum kommer til jorden. Skal jeg sige, hvad der sker? Nej, jeg lader være. Men jeg kan sige, at der sker noget lignende som i “The War of The Worlds”. Og som vi håber sker med Coronaviruset.

3: Robert Ludlum: “The Hades Factor”

Ludlums “The Bourne Identity” (1980), som alle mennesker har set som film med Matt Damon i hovedrollen, er et mesterværk, også litterært. Det fremgår ikke med stor klarhed af den danske oversættelse, men i originalen kan man se, hvordan Ludlum sprogligt rejser eksistentielle problemstillinger, samtidig med at Jason Bourne opdager, at han ikke ved, hvem han er og en spion-thriller begynder at materialisere sig.

“The Hades Factor” er skrevet eller skrevet færdig efter Ludlums død af Gayle Lynds. Det er en glimrende spændingroman om arbejdet med at finde, identificere og inddæmme en virus. Ikke helt så eksistentielt, men rasende spændende og veldrejet

4: Kobo Abe: The Ark Sakura

Den japanske forfatters romancer handler meget ofte og særdeles skæve eksistenser. I “The Ark Sakura” (1980) begynder en forretningsindehaver, der er overbevist om, at verden snart vil gå under at sælge billetter til sin ”ark”, som i Noas Ark, en forladt, underjordisk mine. Den minder mere om Jack Kerouac end om Haruki Murakami og mere om Kafka end om Yokio Mishima, den anarkistiske zenbuddhist, der jo havde begået harakiri for 15 år siden på dette tidspunkt.

5: Sven Holm: Termush

Det er en ganske kort roman, Termush fra 1967. Den foregår blandt en gruppe mennesker, der har købt sig til et fjerntliggende hotelophold i tilfælde af en katastrofe, der gør jorden ubeboelig. Den har også en grundlæggende moralsk problemstilling, som Wells og Shelley, såre enkel: Hvad skal man gøre, når der kommer syge til hotellet fra de nærliggende byer?

Sven Holm Corona-aktuelle postapokalyptiske moralfortælling, er en af de bøger, der fokuserer på et moralsk problem i tiden

En mulighed er selvfølgelig at flygte i sejlbåden, som ledelsen har gjort klar til en nødsituation. Dette at samles et sted, hvor døden truer en gruppe mennesker, der alligevel opretholder en hverdag i luksus og med god mad, er selvfølgelig inspireret af Thomas Manns “Troldfjeldet”. En af de bøger, man ikke bliver færdig med.

6: Arthur Conan Doyle: “Den giftige zone”

Conan Doyle var interesseret i lidt af hvert. Han har ikke kun skrevet Sherlock Holmes-fortællingerne og en række ret spændende krigsreportager, samt en bog om ”den største forbrydelse, begået mod menneskeheden,” den belgiske Kong Leopolds unævnelige gerninger i det ædelstenrige Congo – efter Rider Haggards romantiske opdagelseshistorie. I de sidste år skrev han en række science fiction-kortromaner med et fast, nærmest en anelse Tintin-agtigt persongalleri. En af dem kan være til en vis inspiration i disse tider. “Den giftige zone” (1913)er fortællingen om, hvordan man kan klare sig gennem jordklodens passage gennem en giftzone i verdensrummet.

7. Jorge Luis Borges: “There are more things”

Borges og angsten, Coronavirussets måske mest fremtrædende folkelige træk, vil nogle mene
Jorge Luis Borges (Wikimedia commons)

Hvis det handler om den rene, nøgne angst for, hvad der kan komme over én, rammer Borges novelle “There are more things” (1975), med den engelske titel, også i den spanske original og den danske oversættelse lige i solar plexus. Kendere vil værdsætte det faktum, at den er dedikeret til mindet om H. P. Lovecraft. Det er en science fiction historie om det ukendte, men vi møder det ikke. Det indgår kun i den flygtendes bevidsthed. Indtil det øjeblik, da …

8 Haruki Murakami: “Underground”

Det er en bog, jeg ikke har kunnet læse færdig, selvom jeg nok kommer igennem den en dag. Den er for stærk. Murakami, der er forfatter til indtil flere af vor tids bedste romaner, bl.a. undertegnedes bud på en af de 10 bedste romaner siden Dostojevskij, 1Q84 (2009-10), har lavet en stor interviewbog med nogle af de mennesker der oplevede giftgasangrebet mod Tokyos undergrundsbane i 1995. I Underground (2000), som bogen hedder, også i den udgave jeg på på et af de nordiske sprog, kommer man helt tæt på mennesker, der arbejder i en katastrofesituation, ingen kunne forudsige og ingen kunne forhindre. Blændende godt udført.

9: Dean Koontz: “The Eyes of Darkness”

Et citat fra bogen fra 1981: “To understand that,” Dombey said, “you have to go back twenty months. It was around then that a Chinese scientist named Li Chen defected to the United States, carrying a diskette record of China’s most important and dangerous new biological weapon in a decade. They call the stuff ‘Wuhan-400’ because it was developed at their RDNA labs outside the city of Wuhan, and it was the four-hundredth viable strain of man-made microorganisms created at that research center.” Men selvfølgelig er Wuhan-400 fra 1982 ikke vore dages Corona-virus. Koontz er jo 100% dødelig

10: Albert Camus: “Pesten”

Det er rigtigt, at den franske nobelpristagers roman ra 1947 handler om, hvordan et pestangreb i en storby i Algeriet, der dengang var en fransk koloni, blotter menneskers lidelse, frygt, håb, evne til fortrængning og værste sider. Men den handler bare ikke om pest. Det er en metafor for fascisme. En bog om, hvad der sker, når den radikaliserede populisme griber en hel befolkning og ingen undgår at blive trukket med i dets spin af destruktion, menneskeligt, socialt og samfundsmæssigt.


LÆS ALLE JAKOB BRØNNUMS TEKSTER PÅ POV HER.


Foto: Wikimedia commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Kultur