KOMMENTAR – Sjældent har man set mere kedelige fremtoninger med korte kjoler, intetsigende kjoler, der lignede noget, der var købt på nettet eller, som modekommentatoren på DR, Jesper Høvring, sagde, kunne bruges “til en halvtredsårs fødselsdag” men ikke til taffel hos dronningen: Her tilsiger etiketten nemlig lang kjole til kvinderne og smoking til mændene. Vi var vidne til en fejllæsning af de kulturelle koder i Danmark, da Dronning Margrethe holdt gallamiddag til ære for det franske præsidentpar Emmaniel Macron og hans hustru Brigitte, skriver forfatter og cand.mag. i fransk Ulla Gjedde.
Mon ikke de fleste har prøvet at arrivere til en fest i det store skrud blot for at opdage, at de øvrige festdeltagere inklusive værterne er afslappet klædt i jeans og magelige sko?
Man føler sig forkert og måske ligefrem skamfuld, medmindre man da mener sig hævet over at tage hensyn til en eller anden dresscode.
Omvendt ligger det i de fleste mennesker, at vi gerne vil passe ind i flokken, især ved begivenheder af symbolsk betydning.
En sådan begivenhed var statsmiddagen i tirsdags, som Dronning Margrethe holdt til ære for den franske præsident Macron og hans hustru samt en hale af franske ministre.
Dybest set er jeg en halvslatten royalist, som lige kan svinge mig op til at høre Dronningens nytårstale, men ikke ved, hvad kronprinseparrets børn hedder, og er ligeglad med hype om kjoler og ordener osv.
Men som cand. mag. i fransk og forfatter til en bog om kulturelle koder i en række EU-lande gjorde jeg en undtagelse tirsdag aften.
Og sikke en oplevelse.
De fik tørt på af kommentatorerne på fjernsynet, der kritiserede den franske delegation for manglende situationsfornemmelse. Etikette og savoir-vivre er ellers noget, franskmændene har haft patent på i århundreder
Den direkte TV-transmission var en opvisning i, hvor galt det kan gå, når man forsøger at leve sig ind i etiketten i det land, man besøger, og så alligevel ikke har fattet en lyd.
Statsmiddag på slottet – dengang og nu
Franskmændene har helt sikkert tjekket ud, at livsstilen i Danmark er mere ligefrem, lighedsorienteret, jævn og protestantisk, og det manifesterede sig tydeligt i kvindernes kjolevalg.
Sjældent har man set mere kedelige fremtoninger med korte kjoler, intetsigende kjoler, der lignede noget, der var købt på nettet eller, som modekommentatoren på DR, Jesper Høvring, sagde, kunne bruges “til en halvtredsårs fødselsdag”, men ikke til taffel hos dronningen, hvor etiketten tilsiger lang kjole til kvinderne og smoking til mændene.
Lighed er helt overordnet et ideal i Danmark, men ikke under en enestående hændelse, som en statsmiddag på slottet er. Den finesse havde franskmændene tilsyneladende ikke haft blik for.
Så de fik tørt på af kommentatorerne på fjernsynet, der kritiserede den franske delegation for manglende situationsfornemmelse. Etikette og savoir-vivre er ellers noget, franskmændene har haft patent på i århundreder.
Fransk hofkultur var for 400 år siden trendsættende i Europa. Frankrig var toneangivende i Europa i størstedelen af det 17. og det 18. århundrede, hvor Ludvig 14. gav den som solkonge.
Lavpunktet blev dog nået, da “en af de fornemste, hvis Navn jeg vil fortie, banede sig ilfærdig Vej gennem Mængden, men ikke naaede Udgangen tidsnok, og maatte brække sig. For os mere fintfølende og uerfarne Franskmænd var dette en ny og hæslig Oplevelse”
Vores egen Christian 4. havde også ambitioner om at kunne gøre sig på den europæiske magtscene, og i 1636 holdt han en overmåde pompøs bryllupsfest for sin søn Christian og dennes brud, Magdalena Sibylla af Sachsen.
Franskmanden Charles Ogier deltog i festlighederne som fluen på væggen og nedskrev siden sine iagttagelser i bogen “Det store Bilager”, der ikke lader læseren i tvivl om, at han anser sin egen franske kultur som værende højt hævet over den danske.
Bryllupsmaden var, skriver han, “mere efter dansk Smag, men ingenlunde efter vor”. Maden var dog ikke det værste, det var alkoholkulturen: “Tre mundskænke, klædte i hvidt Lin som Offerpræster udskænkede uophørligt alle Slags Vine til dem, der forlangte det”, hedder det. Han nævner også, hvordan alle “drikker hverandre til og under mægtig Støj”.
Middagen varede seks stive timer, hvor gæsterne “skoggerlo” over sjofle sange og til øredøvende larm.
Eneste højtidelige øjeblik var “de mange Skaaler”, der blev drukket for “Kongernes Sundhed”.
Lavpunktet blev dog nået, da “en af de fornemste, hvis Navn jeg vil fortie, banede sig ilfærdig Vej gennem Mængden, men ikke naaede Udgangen tidsnok, og maatte brække sig. For os mere fintfølende og uerfarne Franskmænd var dette en ny og hæslig Oplevelse.”
Der er lang vej igen for danskerne, fornemmer man.
Hvem begår det største faux pas
Nu 400 år senere er det så danskerne, der for åben skærm kritiserer de franske faux pas ved statsmiddagen.
Det faktum, at præsidentparret var forsinket, blev ydermere kaldt “højst usædvanligt”, der blev fniset over, at franskmændene tog selfies uden at tænke over de rullende tv-kameraer.
At den skødesløse fremtoning kan tolkes som en ligegyldighed over for de store anstrengelser, værterne har lagt for dagen, er vel skæbnens ironi
Og så var der altså de kiksede kjoler.
Hvad kan vi så bruge det til?
Måske ingen verdens ting.
Hos Dronningen er der ingen slinger i valsen – hverken når det gælder det franske sprog eller påklædningen. Ovenfor ses hun holde tale til den franske præsident.
Og dog er der måske et par pointer at hente:
For det første, at forståelse af for eksempel dansk kultur får man ikke ved at læse en bog om dansk hygge eller ved at gå ud fra, at idealet om lighed skal forstås helt konkret og i alle situationer.
Ingen tvivl om, at franskmændene ikke har haft til hensigt at fornærme værterne med deres underspillede fremtoning. Tværtimod virkede de opsatte på at have alle parader nede og ikke virke arrogante, som ellers danskere har haft for vane at kalde dem.
At den skødesløse fremtoning kan tolkes som en ligegyldighed over for de store anstrengelser, værterne har lagt for dagen, er vel skæbnens ironi. Man kan også ud fra situationen læse, at magtbalancen mellem landene er udlignet, siden Ogier var på visit. I hvert fald er det nu danskerne, der for åben skærm tillader sig at kritisere landets gæster.
Så man kan diskutere, hvem der begår det største faux pas.
Topillustration: Twitter, Kongehuset.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
