NY BOG // FORFATTERINTERVIEW – Selvom fascismen i USA ikke har været lige så udtalt som i Tyskland og Italien, har den haft politisk indflydelse, og dens historie giver god baggrund for at forstå dagens tilstand på den amerikanske højrefløj, fortæller forfatter og historiker Regin Schmidt.
Fascisme er muligvis ikke et begreb, man forbinder meget med USA. Når alt kommer alt, ses de amerikanske idealer jo oftest som frihed og individualisme og med stærke demokratiske institutioner.
Den fortælling har også noget for sig. Men som historiker og lektor ved Københavns Universitet Regin Schmidt påpeger i sin nye bog ”Fascisme i USA”, så har fascismen før vundet indpas i det amerikanske samfund, ligesom fascistlignende skikkelser har det. Og begrebet bliver da i dag også anvendt i den amerikanske politiske debat, som han forklarer, da POV møder ham til et interview om bogen:
”Jeg synes, bogen er meget aktuel. Forleden var Trumps tidligere stabschef, John Kelly, ude og sige, at Trump var fascist, og Kamala Harris har ligeledes taget emnet op og kaldt Trump for fascist. Så jeg synes, der er god grund til at se på, hvad den fascistiske historie i USA er.”
Du nævner to strømninger i amerikansk historie, der har trukket i hver sin retning i forhold til fascismen. Den ene strømning har stækket fascismen, mens den anden har givet gødet jorden for den. Kan du prøve at forklare, hvad de to strømninger har betydet for fascismen?
”Det har været den generelle opfattelse, at USA var et liberalt land med lille stat, individualisme og frit marked. Og det giver jo ikke grobund for fascisme, har flere argumenteret for. Men i de senere år er man begyndt at tale om, at der ved siden af den liberale tradition er en konservativ tradition og en illiberal tradition, som eksempelvis handler om intolerance og hvid overlegenhed. For eksempel har historikeren Steven Hahn for nyligt skrevet en bog med titlen ”Illiberal America”, hvor han gennemgår hele USA’s historie og trækker de illiberale strømninger frem”, siger Regin Schmidt og sammenfatter:
”Der er selvfølgelig en overordnet, stærk liberal tradition i USA, og forfatningen er jo opbygget med tredeling af magten. Og derfor kan man sige, at de illiberale strømninger giver næring til fascistiske grupper, men de bliver aldrig særlig stærke.”
Ingen forbindelse til Berlin
At USA ikke var et af de lande, der i 1930’erne blev overtaget af fascister, er ifølge Regin Schmidt udtryk for, at de var ”i overensstemmelse med deres britiske rødder. Der var jo et lille nazistparti i Storbritannien, og de havde ikke særlig meget medvind. Der minder de to lande meget om hinanden, og der var også andre demokratier i Norden, som holdt stand dengang.”
”Der er dem, der mener, at hvis ikke fascismen er ligesom i Tyskland og Italien, så var det ikke rigtig fascisme. Og så er dem, der har et bredere syn på det, og som siger, at der findes forskellige versioner af fascisme, fordi den tilpasser sig den politiske kultur i hvert enkelt land. Og derfor vil fascisme i USA også være anderledes end i andre lande.”
Du nævner 1930’erne og 1940’erne som fascismens højdepunkt i USA, og du peger på William Dudley Pelley som ham, der er forudsætningen for den strømning. Hvorfor har du lagt vægt på ham?
”Han var jo erklæret fascist og oprettede Silver Shirts (sølvskjorterne), dagen efter Hitler i 1933 var kommet til magten. Det var målet for Silver Shirts at indføre nazisme af USA, og Dudley Pelley hævdede, at han havde haft en vækkelse, hvor han var i himlen i syv minutter og fik fortalt alle universets hemmeligheder, heriblandt at der ville komme en Fører til Tyskland. Silver Shirts var den største, fascistiske gruppe indtil oprettelsen af German American Bund i anden halvdel af 1930’erne.”
Flere politikere var isolationister og blev påvirkningsagenter for Nazityskland. Nogle af deres kongrestaler blev skrevet af en nazistisk PR-mand, og de går dermed fjendens ærinde for at forhindre krigsdeltagelsen
Regin Schmidt
”German American Bund var til gengæld noget andet. Det bestod næsten udelukkende af amerikanere med tysk oprindelse, og det var også en efterligning af det tyske nazistparti. Deres leder, Fritz Kuhn, var fra München, og han talte med en klar tysk accent. Paradoksalt nok var nazisterne bange for, at German American Bund komplicerede deres mål om at holde USA ude af krigen, og derfor brød de flere gange båndene til dem. Så German American Bund forsøgte at fremstå, som om de havde støtte i Berlin, men det havde de ikke, også selvom Kuhn brugte et billede af ham selv og Hitler fra et møde i 1936 til at skabe indtryk af det.”
”Det ender da også med, at German American Bund går i opløsning efter Pearl Harbor, og Fritz Kuhn bliver også deporteret til Tyskland. Men de gør meget for også at amerikanisere fascismen, og de er mest kendte for at holde et stormøde i Madison Square Garden i 1939, som kom ud i biograferne som en newsreel. Og German American Bund fremstillede desuden sig selv som forfatningens beskytter mod truslerne, som de anså for at være kommunisterne og jøderne.”
Fremmede i deres egen nation
Men selvom der altså fandtes fascister og fascistiske organisationer i USA på dette tidspunkt, er spørgsmålet alligevel, om ikke deres egentlige betydning for samfundet var meget begrænset. Regin Schmidt peger dog på, at fascismen faktisk fik en reel, konkret og væsentlig indflydelse:
”I slutningen af 1930’erne kommer der en diskussion, om USA skal intervenere i Europa. Al politik handler om interventionisme over for isolationisme. America First Committee oprettes, og den strækker sig fra pacifister og venstrefløjen til hardcore fascister, som er imod, at USA træder ind i krigen. De er med til at skabe en stor debat.”
Regin Schmidt peger på Charles Lindbergh, der var med i America First Committee, som en af aktørerne:
”Franklin D. Roosevelt var overbevist om, at Lindbergh var fascist. Han var pro-tysk, imponeret over Nazityskland og modtog en orden af Göring. Han var også antisemit, gik ind for racehierarki og talte flere gange om ”vores races renhed.” Anden verdenskrig var for ham den forkerte krig, fordi man skulle holde sammen i den hvide familie i stedet for at bekæmpe hinanden.”
”Derudover var der flere politikere, som var isolationister og blev påvirkningsagenter for Nazityskland. Nogle af deres kongrestaler blev skrevet af en nazistisk PR-mand, og de går dermed fjendens ærinde for at forhindre krigsdeltagelsen. Det var lidt af det samme som dem på venstrefløjen i Danmark, der gik Sovjetunionens ærinde.”
”Man kan godt argumentere for, at fascisterne i den periode fik en politisk indflydelse og fik trukket debatten om krigsdeltagelse i langdrag.”
I USA er der blandt mange hvide den opfattelse, at de er blevet fremmede i deres egen nation. Det er jo noget af det, Donald Trump appellerer til
Regin Schmidt
Med fascismens indtog som et slagord i den amerikanske præsidentvalgkamp i år er spørgsmålet dog, hvor reelt truslen fra den front er, og hvor meget fascisme der egentlig findes i det amerikanske samfund i dag. Regin Schmidt trækker de nyligere linjer således op:
”I 1983 føler fascisterne, at de har mistet nationen og føler sig som fremmede i en verden af en stærk velfærdsstat, 1960’ernes opbrud og den multikulturelle verden. De er organiseret i små grupper, men erklærer krig mod staten det år, og så starter de en terrorbevægelse, som kulminerer i bombningen af Oklahoma City i 1995. Lige siden har de været i opposition til staten, og de ønsker at rulle samfundet tilbage til ”de gode gamle dage”, siger Regin Schmidt og peger også på bevægelsen Proud Boys i dag:
”De møder op i poloskjorte, som i virkeligheden har samme betydning som brunskjorter. De organiserer sig meget lokalt, og de ønsker at infiltrere militæret og politiet.”
Afslutningsvist: Hvilke konsekvenser for vores opfattelse af amerikansk exceptionalisme og USA som nation skal de fascistiske strømninger have?
”Man kan jo godt have den overordnede opfattelse, at USA er exceptionel. Amerikansk exceptionalisme er et udtryk for en forestilling om, at USA er anderledes og bedre end resten af verden, hvilket er deres form for nationalisme, hvor de fleste omvendt vil sige, at USA på mange måder er anderledes, men ikke exceptionelle. Så hvis man forstår exceptionalisme som nationalisme, vil fascismehistorien nok ikke have den store indflydelse, men måske for os, der undersøger og interesserer os for USA.”
”Når man ser på de senere år i amerikansk politisk udvikling, tror jeg, der vil komme mere fokus på de illiberale strømninger, og man vil måske mere se fascismen som en del af den illiberale tradition frem for en undtagelse.”
”Og i USA er der blandt mange hvide den opfattelse, at de er blevet fremmede i deres egen nation. Det er jo noget af det, Donald Trump appellerer til.”
Dette interview er blevet til gennem et samarbejde med netmediet USApol.dk, der leverer dybdegående analyser af amerikansk politik. Du kan finde en liste over vores samarbejdspartnere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
