Tyverierne ved vejboderne: Er et nationalt symbol på vej til at gå til grunde?

af i Civilsamfund/Danmark/Liv & Mennesker

KOMMENTAR – De danske vejboder har været et nationalt symbol på danskernes tillid og åbenhed. Det er måske ved at ændre sig, efter vejboderne på stribe er blevet udsat for tyverier, skriver Karsten Skjalm. 

De boder, som ejerne har stillet i vejkanterne for at sælge de jordbær, ærter, gulerødder og kartofler m.m. som de selv har dyrket og avlet, har i årtier været en fast del af det danske sommerlandskab. De giver forbipasserende en unik mulighed for at tage nogle friske og hjemmedyrkede varer med hjem. Samtidigt kan ejerne af vejboderne og de landmænd, der sælger hjemmelavede produkter ved stalddørene, supplere deres indkomster, når køberne som betaling smider nogle mønter og pengesedler i kassen eller betaler med MobilePay.

Som det berettes i medierne oplever ejerne imidlertid et ualmindeligt stort svind, fordi folk tager fra boderne uden at betale for varerne. Det har aldrig været meningen, at vejboderne er et tagselvbord. Man betaler naturligvis for varerne, som man gør det, når køber frugter og grøntsager hos købmanden. Ellers er det tyveri.

Tyveriet var vejboder er et voksende og landsdækkende problem

I nogle tilfælde er tyveriet så omfattende, at samtlige varer og kontanter er blevet stjålet. Dette svarer til et regulært større indbrudstyveri.

Tyveriet er ikke koncentreret i specifikke områder. Som en simpel internet søgning viser, finder det sted i alle landsdele. Jylland, Fyn og øerne. Politiet har også fokus på problemet og har givet gode råd til vejbodsejerne om, hvordan de kan modvirke tyveriet. Disse råd går fra at erstatte kontantbetaling med MobilePay, opstille videokameraer og til at flytte boderne til et andet sted, hvor der bedre kan holdes øje med dem. Det er dobbelt sørgeligt, fordi vejboderne er det stærkeste symbol på, at danskerne er åbent og tillidsfuldt folkefærd. Danskerne er nærmest opdraget til at have stor tillid til mennesker, de møder og ikke kender.

Selvom rådene kan have en præventiv virkning, er de noget vidtløftige. For hvordan kan man overtale folk til at betale med MobilePay, når det handler om tyveri af varerne eller kontanter fra de dertil indrettede betalingskasser? Nogle vejbodsejere har ganske vist forsøgt at opsætte videokameraer, men disse kan ikke altid nøjagtigt identificere tyveknægtene. Politiets råd om at sætte boderne tættere på ejernes bopæl er heller ikke meget værd, eftersom ejerne ikke kan bestille andet end holde opsyn med boderne.

Desuden kan disse foranstaltninger skabe en følelse hos kunderne af, at de bliver overvåget. Kameraerne antyder, at ejerne ikke har tillid til kunderne, og dermed går en del af fløjten af ved at købe de friske hjemmedyrkede frugter og grøntsager, der er stillet frem i boderne. At blive mødt med mistillid er ikke lige frem det glade ferierejsende ønsker, når de bevæger sig rundt i det danske sommerland.

Sat på spidsen står ejerne af vejboderne over for valget mellem at nedlægge boderne og dreje nøglen om eller sætte hængelås på dem. Begge dele sker desværre i stigende grad.

Det er dobbelt sørgeligt, fordi vejboderne er det stærkeste symbol på, at danskerne er åbent og tillidsfuldt folkefærd. Danskerne er nærmest opdraget til at have stor tillid til mennesker, de møder og ikke kender.

Gensidig tillid er særtegn ved Danmark og de skandinaviske lande

Den udbredte tillid og åbenhed, som vises overfor fremmede, er i og for sig ikke et decideret dansk kendetegn. Der er tale om en generaliseret tillid, der har rødder i andelsbevægelsen og dermed fra en tid, hvor også de første folkehøjskoler skød op. De er en del af hvad det vil sige at være dansk, og denne danskhed slog rod i årene efter indførelsen af grundloven, sejren i den første slesvigske krig (1848-51) og nederlaget i den anden (1864).

I 1950’erne opstod den skandinaviske velfærdsstat. Denne er modsætning til den centraleuropæiske og den angelsaksiske model universel i den forstand, at offentlige velfærdsgoder ikke er betinget af betalingsevne, men af behov. Indførelsen af den danske folkepension i 1956 var det første universelle offentlige velfærdsydelse i Danmark og i verden som helhed. På samme tid blev allemandsretten i Norge indført som lov.

Den skandinaviske velfærdsstat har ført til, at Danmark, Norge og Sverige har hørt til de absolut mest lige lande i verden, når det gælder indkomstfordelingen og væsentlige socioøkonomiske forhold såsom relativ større lighed i uddannelsesniveauet, levetid og sundhed og relativ lav kriminalitet og korruption.  Dette kan aflæses i UNDP’s årlige rapporter, og de omtalte faktorer har utvivlsomt spillet en afgørende rolle i skabelsen af den høje velstand i de skandinaviske lande. Man skal derfor ikke undervurdere hvilken rolle gensidig tillid spiller.

Tillid

Den amerikanske politolog og sociolog, Robert D. Putnam har undersøgt begrebet trust og har fundet, at såvel tilliden mellem befolkningsgrupper og indenfor bestemte befolkningsgrupper er faldet i USA. Dette hænger bl.a. sammen med den racemæssige diversitet og den voksende økonomiske ulighed i landet.

Figuren viser sammenhængen mellem indkomstfordelingen og socioøkonomiske faktorer, som i vid udstrækning kan karakteriseres som sygdomstegn ved et samfund. Det gælder fx kriminalitet, alkoholisme og stofmisbrug, usundhed, psykiske sygdomme, børnedødelighed og teenagefødsler. Det fremgår, at de to sæt af faktorer korrelerer positivt: Stor ulighed i indkomstfordelingen går hånd i hånd med dystopiske samfundstræk. De skandinaviske lande – Danmark, Norge og Sverige befinder sig i den pæne ende, mens især USA er at finde i den dårlige.

Selvom der i Danmark ikke hersker amerikanske tilstande, er det imidlertid bekymrende, at danskernes følelse af utryghed er voksende. Det er tankevækkende, at det sker på et tidspunkt, hvor befolkningen ikke længere er homogen, og hvor den økonomiske ulighed er stigende.

Der er imidlertid ingen grund til at male fanden på væggen. UNDP udgiver årligt en rapport, hvor landene måles ved det såkaldte Human Development Index (HDI). HDI ligger mellem 0,0 og 1. Jo tættere et land er på 1 i indekset, desto højere er den score, som bestemmer indekset. Både i 1999 og i 2018 placerede Danmark sig på  11. Pladsen i HDI.  Norge har i 20-års perioden indtaget en 1. plads, mens USA er faldet fra en 4.plads i 1999 til en 13. plads i 2018. Mere interessant i en skandinavisk sammenhæng er det, at Sverige er sunket fra en 3. Plads til en 7. plads. Relativt set udviser det svenske samfund i stigende grad dystopiske træk, selvom disse ikke kan sammenlignes med forholdene i Afrika  og dele af asien.

Selvom Danmark ikke kan bryste sig af, at vi scorer bedst mht. indkomstlighed og sociale- og sundhedsparametre følger vi fx i forhold til Sverige stadig godt med.

Tyverierne ved vejboderne rører ved et ømt punkt

Tyverierne ved vejboderne er ikke enestående i den forstand, at de ikke finder sted andre steder. At hotelgæster pakker håndklæder, badekåber og service fra hotellet ned i deres kufferter inden de tager afsted, er et almindeligt fænomen, som hoteller rundt om i verden ikke er ubekendte med. At  medarbejdere tager kuglepenne, printerpapir og ringbindsmapper med hjem er heller ikke ukendt, selvom Dansk Industri melder om et voksende antal henvendelser fra virksomheder om, at det er et problem, og der bliver spurgt om, hvad man på arbejdspladserne kan gøre ved problemet.

En undersøgelse foretaget af YouGov i 2015 viser, at ikke færre end 86% af de adspurgte svarer, at de har lavet smårapserier af den slags. For så vidt angår arbejdspladserne er det svært at undersøge om problemet er vokset over tid. For dels er arbejdspladserne blevet større, dels indkøbes kontorvarer i større portioner end tidligere.

Det er heller ikke sådan, at den slags smårapserier ikke finder sted i andre lande eller, at man kan forlange, at danskerne fuldstændigt bliver på dydens vej, for er der overhovedet tale om tyveri? Det er jo blevet mere og mere almindeligt, at ansatte også arbejder hjemme, og så kan det være svært at forlange, at de putter kontorets kuglepenne og printerpapir én æske og det, de selv har købt i en anden.

Derfor er det svært at sidestille det med tyverierne fra vejboderne. Det er regulært tyveri, og hovedårsagen til, at det opfattes som et samfundsproblem er, at tyverierne rører ved et ømt punkt i danskernes selvforståelse, nemlig at vi er et åbent og tillidsfuldt folkefærd. Det er da også gårdejernes og vejbodsejernes opfattelse, at det ikke er alle, der stjæler, men kun nogle få. Set i den store sammenhæng går det, når vi sammenligner os med andre lande i vores del af verden lige så godt, som det gjorde for 20 år siden.


Foto: Picbear.org

Karsten Skjalm er cand.scient.pol og ph.d. Han er tidligere seniorforsker ved The Royal Institute of International Affairs (Chatham House og Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Seneste artikler om Civilsamfund

Død over hemmelighederne

KOMMENTAR – Dansk Frimurerorden holder på hemmelighederne og har derfor mediernes næsten