LOUVRE // ANALYSE – Under én procent af franskmændene kendte til de stjålne smykkers eksistens. Alligevel er de i totalt mediehysteri blevet ”essentielle elementer i den franske identitet”. Bag historien om det klodset gennemførte tyveri gemmer sig et større drama om inkompetence på alle niveauer, skam og politisk afmagt i dagens Frankrig.
PARIS – Franskmændene har i en hel uge levet i forestillingen om, at gerningsmændene til det opsigtsvækkende smykketyveri i Louvre den 19. oktober nærmest var geniale tyve, som fortjente flere kapitler i fremtidens bøger om markante forbrydelser – og hvorfor ikke den ypperste udmærkelse: en Netflix-serie på 12 afsnit?
Søndag bredte skuffelsen sig i medierne og i de små hjem. En af tyvene, en fransk-algerier, blev anholdt i Charles de Gaulle-lufthavnen, få minutter før han gik ombord i et fly til Alger, og den anden blev tilbageholdt i en lejlighed tæt på lufthavnen.
De to mænd viste sig at være gamle kendinge af politiet, og tyveriet i Louvre var topmålet af amatørisme. Tyvene efterlod sig værktøj og handsker med mindst 150 DNA-spor.
Tyvene kan glemme Netflix
De var ikke i stand til at sætte ild til lastbilen med kranen, de havde anbragt foran Louvre, og ifølge indenrigsminister Laurent Nuñez havde hundredvis af private og offentlige overvågningskameraer i Paris fulgt dem fra deres flugt fra Louvre gennem byen.
Kort sagt: De fortjener ikke så meget som et halvt minut på Netflix.
Tilbage står, at flere tyve stadig var på fri fod søndag aften, og smykkerne er endnu ikke fundet. Men sideløbende med konstateringen af tyvenes talentløshed viser sagen, at myndighederne, regeringen og i dette tilfælde ledelsen for landets største museum ikke har styr på ret meget.
Myndighederne og museets ledelse havde i ugens løb travlt med at lægge ansvaret fra sig. Det samme gør præsident Emmanuel Macron og hans ikke færre end fire regeringschefer siden 2022, når talen falder på den økonomiske katastrofe, den galopperende narkokriminalitet og Frankrigs manglende evne til at leve op til forpligtelser på miljø- og klimaområdet.
Lyttede ikke til personalet
Kulturminister Rachida Dati, der er sigtet i en sag om korruption, meddelte offentligheden, at kameraerne i Apollon-salen med smykkerne til en værdi af omkring 88 millioner euro (660 millioner kr.) havde fungeret. Fint nok.
Men i en høring i Senatet onsdag indrømmede museets direktør siden 2021, Laurence des Cars, at kameraerne havde vendt den forkerte vej. Hun oplyste også, at hun ved sin tiltræden havde efterlyst stærkere sikkerhedsforanstaltninger end hidtil.
I Frankrig er der ikke tradition for, at ledere i private og offentlige virksomheder tager personale og fagforeninger alvorligt. Så i stedet for en styrkelse af sikkerheden er den blevet svækket
Forslaget var led i en storstilet modernisering af verdens største museum med 30.000 besøgende om dagen. Problemet er bare, at der intet er sket på det sikkerhedsmæssige område, lød det fra vagternes fagforeninger.
Så sent som i juni nedlagde de arbejdet i protest mod nedskæringer, som svækkede sikkerheden. Inden da havde de forgæves forsøgt at få en dialog med direktøren og den ansvarlige for sikkerheden.
Forgæves. I Frankrig er der ikke tradition for, at ledere i private og offentlige virksomheder tager personale og fagforeninger alvorligt. Så i stedet for en styrkelse af sikkerheden er den blevet svækket.
De ukendte smykker
Politiet ender sandsynligvis med at fange resten af banden, mens smykkernes skæbne er mere uvis. Det mest sandsynlige er, at diamanterne bliver solgt enkeltvis på det internationale marked.
Tilbage står et kæmpe paradoks.
Som Gérard Courtois, chefredaktør for dagbladet Le Monde, skrev i en kommentar i weekenden, er virkeligheden, at stort set ingen besøgte museets Apollon-sal med de famøse smykker. Ikke desto mindre blev de i et totalt mediehysteri betegnet som ”essentielle elementer i den franske identitet”.
Et enkelt af dem har en reel historisk værdi. De øvrige er – kostbare – rædselsværker, som blev fremstillet til kejserinde Eugénie i 1850’erne. Hun bar dem ved det dybt korrupte kejserdømmes (1852-1871) mange fester som et symbol på landets rigdom og glans.
Under én procent af franskmændene kendte til smykkernes eksistens – mens enhver dansker med respekt for sig selv har hørt om de royale smykker på Rosenborg, og briterne kender deres i Tower of London.
Afmagt og vrede
Alligevel ramte tyveriet franskmændene, sagde Steward Chau fra instituttet Verian Group onsdag til avisen L’Opinion.
”Franskmændene skammer sig over det, der er sket, men de skammer sig især over landets og deres eget image.”
Hele 53 procent skammer sig ifølge en anden måling over deres eget land, og tyveriet i Louvre har ikke gjort det bedre.
Men det er ikke forklaringen på den følelse af afmagt og vrede, der breder sig i landet. Præsident Macron indrømmede i sidste uge, at han overlod indenrigspolitik og økonomi til en regering og et parlament uden flertal. Præsidentens tidligere ministre og rådgivere betegner ham i medierne som ”giftig”.
Hans popularitet skraber bunden med 14 procent, og partierne sviner i disse dage hinanden til i et desperat forsøg på at nå til enighed om en finanslov, der blot skal stoppe de værste huller i landets bundløse kasse.
Forude venter sociale nedskæringer og forringelser i den offentlige sektor – og nu viser det sig, at ikke engang tyvene fra Louvre havde format. Der venter triste måneder og år forude.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og