
BØGER // ANMELDELSE – Det er uafrysteligt, når man har læst den. Man græder på deres vegne. Det er en indvandrerhistorie, og hvis man lige sætter parentes omkring tilfældet Yahya Hassan, så er det en universel historie om visse indvandrere.
Da Yahya Hassan, en 18-årig dreng, skulle debutere som digter på Gyldendal i 2013, var det hele planlagt nøje.
Før selve udgivelsen bragte Politiken en lang artikel, hvor journalist Tarek Omar interviewede Hassan. Kort efter var han gæst i Deadline, hvor Martin Krasnik gav ham frie tøjler. Her sad han i en stol og udtalte, at alle hans bekendte indvandrervenner, inklusiv alle hans fætre, var kriminelle og hyklere, der efter fredagsbønnen drak sprut, røg joints og gik med damer.
Han beskyldte forældrene for at nægte deres børn at integrere sig, og for at være voldelige overfor deres børn. Hans digte handlede om hans egen familie, om faderen og moderen og hans fire søskende. Om en fader, der var voldelig. Om broderen, der tissede i sengen, og en søster, der stod og tømte blæren af skræk, så urinen løb hende ned ad benene.
Yahya Hassan skrev om sig selv som et barn, der var sendt væk hjemmefra, og om et liv på lukkede institutioner. Om svigt, men også om grov kriminalitet og grove overgreb på uskyldige mennesker.
Det hele var en blottelse af en stor tragedie, og sandheden er selv i dag svær at acceptere
Jeg sad derhjemme og så den udsendelse på Deadline, og jeg vidste med det samme, at der var ild i det, den unge mand sagde. At hans kritik af islam og af familierne, derude i ghettoerne, ikke ville blive modtaget fredsommeligt af de pårørende. Hele natten screenshottede jeg de utallige kommentarer, der tikkede ind på Deadlines Facebook-side. Det var dødstrusler, og de kom ad legio. En eller anden medarbejder på redaktionen sad febrilsk og forsøgte at slette alle kommentarerne, men der blev ved med at komme nye.
Senere sad jeg og gennemlæste disse mange dødstrusler, og jeg undrede mig. De var vrede over, at han kritiserede islam, men samtidig truede de med at kneppe ham. Det var så helt igennem bizart. Og helt ekstremt farligt. Den ild, som Yahya Hassan udspyede, var isnende.
Han var som en konge
Kort efter blev han overfaldet på Københavns Hovedbanegård, og han fik tildelt PET-vagter, der skulle beskytte ham. Selve digtsamlingen blev modtaget med storm, og efter blot få måneder havde den solgt mere end 100.000 eksemplarer. Yahya Hassan var en jaget mand, der samtidig var den mest efterspurgte og omtalte digter i vor tid, ja, måske den mest succesfulde debutant nogen sinde i Danmark.
Nogle talte om, at Gyldendal var uansvarlige, fordi de havde ladet en 18-årig mand skrive sådan noget. At det var alt for farligt. Andre beskyldte ham for at snakke højrefløjen efter munden; at han var blevet deres talerør. Men det var ikke sandt. Helt fra begyndelsen tog Pia Kjærsgaard afstand fra ham, fordi han også beskrev sin kriminelle løbebane, hvor han blandt andet havde slået en gammel dame ned for at berøve hende.
Yahya Hassan gik til den. Han festede hele tiden, hvis ikke han læste op for fulde huse, mens kampklædte betjente beskyttede ham
Alting kogte, og medierne gik amok. Og så, pludselig, traf jeg selv Yahya Hassan. Jeg var fotograf, og nu sad jeg i en fælles vens lejlighed, hvor vi røg joints, mens PET-vagterne stod udenfor døren. Yahya Hassan var som en konge, og han lyste op. Han var selvsikker, og så var han samtidig begavet, og det virkede, som om han havde styr på, hvad han lavede.
Og så gik det ellers amok. Yahya Hassan gik til den. Han festede hele tiden, hvis ikke han læste op for fulde huse, mens kampklædte betjente beskyttede ham.
En af hans fætre kom på tv, hvor han udtalte, at det hele var løgn, og at Yahya Hassan overdrev. En fra faderens moske skrev et indlæg i Politiken, hvor han påstod det samme. Og faderen bragte en video, hvor han tog afstand fra sin søn og afskrev ham.
Og midt i al det kaos gik Yahya Hassan amok i stoffer og fyrede penge af. Han væltede sig i damer, og han gav drinks til højre og til venstre. Og han gik i fine jakkesæt. Og alle ville være omkring ham, medierne fedtede for ham, men hele tiden kunne man mærke, at han havde en side, noget, der var utæmmeligt og utilregneligt.

Han var langt, langt ude i tovene
Så skiftede han pludselig kurs. Hans palæstinensiske baggrund viste sig pludselig, og han gik ind i den palæstinensiske sag. Han ville være politiker. Nu talte han om de mange flygtninge, og han talte om det land, der var blevet dem bestjålet. Og det skabte en sær vending. Han vandt manges hjerter, og jeg er overbevist om, at nogle af dem, der havde truet ham på livet, nu sluttede sig til ham. Nu var han indvandrernes mand, og nu var han højrefløjens fjende.
Men langsomt viste det sig, at han også gik ind i den spirende bandekrig, der var i gang i Trillegården i Aarhus, hvor han var vokset op, og her havde de aldrig tilgivet ham.
I stigende grad mistede Yahya Hassan fodfæstet, og han forsøgte at bekæmpe banderne. Og det endte med, at han skød en mand i låret. Han blev fængslet, og nu begyndte nedturen for alvor.
Man fandt ham i hans lejlighed, død af en overdosis. Det var en tragedie, og Danmark havde mistet sin største digter i nyere tid
Yahya Hassans forvandling var en svær en at sluge. Det var en tragedie, som han eksponerede på sine sociale medier. Hans megalomani og hans vilde idé om, at nu skulle de kriminelle bekæmpes direkte, var chokerende at følge med i. Man så ham rable løs, i Aarhus om natten, iført træningstøj og plastikpose, med en brødkniv i hånden.
Han tog i stigende grad kokain, og det gjorde ham vanvittig og udløste en psykose. Han røg ind og ud af psykiatrisk afdeling. Han rendte rundt om natten i Aarhus iført g-streng. Han var langt, langt ude i tovene.
Pludselig gik han i gang med en ny digtsamling, men samtidig kørte hans vanvid videre. Digtsamlingen kom ud, men det var hans broder, der præsenterede den på BogForum, for Yahya Hassan var for svækket.
Og så døde han pludselig. Man fandt ham i hans lejlighed, død af en overdosis, d. 29. april 2020. Det var en tragedie, og Danmark havde mistet sin største digter i nyere tid. Ilden, som han bragte, slukkedes langsomt, men sikkert. I digtsamlingerne ulmer den endnu i dag.
Han talte sandheden
Og så nu, ja, der udkommer familiens bog om det hele.
Jeg var skeptisk, men jeg måtte jo læse den. Og pludselig kunne jeg ikke slippe den igen. Jeg måtte læse den i et stræk. Moderens fortælling om sit liv, hvor hun sammen med sine forældre måtte flygte fra Palæstina og voksede op i en flygtningelejr. Da hun så nøglen til deres hjem, der var blevet dem frarøvet, vidste hun, at det skulle hun aldrig glemme. Og så blev hun gift, og hun fik fem børn.
Og i bogen taler børnene om, hvordan de oplever hele hændelsesforløbet med deres broder, der pludselig bliver landskendt, og derved også ændrer deres liv for evigt. Om brødrenes kriminelle løbebaner, der også er barske og brutale fortællinger, og om hvordan Yahya Hassans ene broder også bliver fængslet for vold. Om søstrenes liv, om deres kærlighed og om hvordan det var at blive gift og få børn, og samtidig have en broder, der konstant kom i konflikt, men samtidig havde brug for dem.
Det er en bog, der er relevant for alle
Det er en helt igennem rystende bog, og den er meget mere ærlig, end jeg havde forestillet mig.
Det er uafrysteligt, når man har læst den. Man græder på deres vegne. Det er en indvandrerhistorie, og hvis man lige sætter parentes omkring tilfældet Yahya Hassan, så er det en universel historie om visse indvandrere.
For Yahya Hassan havde talt sandt i sin digtsamling. Det hele var en blottelse af en stor tragedie, og sandheden er selv i dag svær at acceptere. Bogen, som familien har skrevet, er ikke en bebrejdelse af systemet. Som læser sidder man tilbage og tænker, at der i grunden ikke er nogen simpel løsning. Det er traumatiserede mennesker, der ikke har noget indre kompas.
Bogen bliver med garanti en bestseller. Og medierne vil skamrose den. Det har den også fortjent. Det er en bog, der er relevant for alle. For den er en blottelse, og den indeholder så megen uhygge, men også dyb, dyb empati og kærlighed.

Læs mere om Yahya Hassan i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.