
ANMELDELSE – Der er alt for mange ligheder til, at jeg bare kan affeje Hillbilly Elegy som et amerikansk fænomen eller mareridt, skriver Freddy Hagen, der beskriver sig selv som mønsterbryder.
Jeg er selvsagt lidt sent ude, for J.D. Vances Hillbilly Elegy: A Memoir of a Family and Culture in Crisis har været fremhævet som en bog med politisk betydning, lige siden den udkom i 2016.
Alligevel vil jeg gerne fortælle lidt om, hvad jeg oplevede under læsningen. Det er både en meget rammende og chokerende fortælling, der underligt nok minder en hel del om danske underklasseforhold, selvom den samtidig er så ærkeamerikansk. Samtidig er den et politisk manifest, der umiskendeligt tegner et billede af en fejlslagen socialpolitik.
Men først det genkendelige. J.D. Vance voksede op i det amerikanske rustbælte, hvis sværindustri rykkede til Asien, og hans familie var alkoholikere og stofmisbrugere. Dog var der en formildende omstændighed, der gjorde en afgørende forskel for ham. Midt i en virkelighed præget af selvdestruktion og had omgav hans bedsteforældre ham med kærlighed og støtte. J.D. Vance er klar over, at denne forskel er altafgørende for et barn, og det er en af hans væsentligste pointer i bogen.
Vance formår meget præcist og inderligt at forklare, hvordan en mønsterbryder er hægtet på en identitet, der giver ham problemer i mange år fremover
Bogen er gruopvækkende, fordi disse hillbillies’ liv er så deprimerende, men Vance formår meget præcist og inderligt at forklare, hvordan en mønsterbryder er hægtet på en identitet, der giver ham problemer i mange år fremover, selv efter at det lykkedes at undslippe fattigdommen og de usle og selvdestruktive kvarterer.
Vance beskriver overbevisende, hvorledes den mønsterbrydende er præget af det dilemma, at man godt kan elske dem, man er vokset op med, og at man har stor forståelse for deres svære liv, samtidig med at den verden med rige, ubekymrede mennesker, man nu tilhører, kan virke fremmed og ligefrem kynisk og ignorant.
Hovedpointen i Hillbilly
Problemet er bare, at Donald Trump og de borgerlige i hele den vestlige verden, der har taget Vance til sig, vælger at fokusere på enkelte dele af fortællingen, for eksempel at Vance mener, at Demokraterne har tabt vælgere til Republikanerne, fordi narkomaner kan leve af T-bone steaks, mens hårdtarbejdende mennesker ikke har råd til sådan noget.
Analysen er sådan set korrekt nok, og den samme pointe gælder angiveligt også for danske forhold, hvor lavtlønsarbejdere er sure over, at kontanthjælpsmodtagere i nogle tilfælde lever bedre end dem selv.
Der er slet ingen tvivl om, at hovedpointen i Vances bog er, at flere penge ikke kan løse problemet med hillbillies, men samtidig er bogen spækket med empati for disse mennesker, der ødelægger sig selv. Her er mange pointer, som et mere socialhjælpsorienteret parti kunne lære af.
”Hillbilly Elegy” kan nok fungere som en drejebog for de borgerliges forståelse af denne sociale underklasse, hvor det fremhæves, at der er to grupperinger: dem, der vil arbejde, og så de andre, der bare nasser på systemet
Det er især interessant, at det lykkes for Vance at tale om hillbillies med en form for respekt, selvom han beskylder selvsamme for at leve på en løgn om, at de arbejder hårdt. Svagheden i bogen er, at han helt undlader at tage sygdommene og de sociale ”ar” med i analysen af, hvad der er udfordrende for disse mennesker. Helt igennem amerikansk-borgerligt synes Vance at mene, at det vigtigste for en hillbilly bør være, at han selv tager ansvar for sit liv og sin skæbne. I grunden lidt underligt, når Vance samtidig fremragende beskriver, hvorledes de øvre sociale lag har gjort det nærmest umuligt for de laveste rangklasser at bryde ud.
Hillbilly Elegy kan nok fungere som en drejebog for de borgerliges forståelse af denne sociale underklasse, hvor det fremhæves, at der er to grupperinger: dem, der vil arbejde, og så de andre, der bare nasser på systemet. Og Vance synes selv at mene dette, selvom hans beskrivelser er meget mere nuancerede. For eksempel undlader han at tematisere, at menneskene i disse to grupperinger skifter plads fra tid til anden. Det er ellers en væsentlig pointe for mere socialt orienterede politiske partier, der anvender hjælpepakker som en løftestang for mennesker, der faktisk på sigt kan reddes.
Jeg sidder tilbage med en klump i halsen
Under alle omstændigheder var det for mig, en hillbilly, der selv er mønsterbryder, men som samtidig er præget af selvsamme opvækst med de forhindringer og bekymringer, der følger med, en ret voldsom oplevelse at læse Vances bog. Der er alt for mange ligheder til, at jeg bare kan affeje den som et amerikansk fænomen eller mareridt.
Det danske Socialdemokrati har for længst forstået, at de to grupperinger i den danske underklasse er en faktor, der kan præge de politiske valg, og det er ikke uden effekt, at de har gjort det til en politisk agenda, at arbejde er vejen ud af social nød.
Det er skandaløst, hvis en sådan vægtig bog reduceres til et spørgsmål om, at de fattigste får for meget og arbejder for lidt. Det ville faktisk være en modbydelig konklusion
Alligevel sidder jeg med en klump i halsen og føler, at den anklage, som Vance retter imod de bedre stillede (ikke dem, der bestemmer politisk, men dem, der bare klarer sig bedre), ikke får betydning nok. Jeg tror, at det er vigtigt, at bedrestillede i langt højere grad forstår, at mangel på kærlighed og tryghed, samt mødet med en bedre tilværelse, hvor ”forbindelser” og ”social kapital” betyder meget mere, end vi er villige til at indrømme, gør det uendeligt svært for mønsterbrydere helt at blive raske og harmoniske som mennesker.
En forandring ville selvfølgelig kræve, at al den sociale kapital, som Vance faktisk eksplicit skriver en del om, ikke bare bruges af overklassen som en godtepose, man deler ud af. Personligt tror jeg, at denne struktur for en mønsterbryder er det mest rystende, det mest demoraliserende og det mest amoralske, der meget nemt kan ende med desillusion og måske endda et mildt had til dem, der har det bedre, lever bedre og ikke i så høj grad gør skade på sig selv.
Under alle omstændigheder indeholder Hillbilly Elegy det hele, og det er skandaløst, hvis en sådan vægtig bog reduceres til et spørgsmål om, at de fattigste får for meget og arbejder for lidt. Det ville faktisk være en modbydelig konklusion, hvis du spørger undertegnede, og jeg må med skam indrømme, at jeg mistænker mange borgerlige for at læse bogen præcis sådan. Desværre.

POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.