
TEATERANMELDELSE – Der er en verden vest for Valby Bakke. Der er steder, hvor vores elitære, urbane tolerance ikke er slået igennem. Det behøver såmænd ikke at være særlig langt væk, hverken i tid eller afstand., minder Steen Blendstrup om. ‘Færdig med Eddy’ er et portræt af en opvækst med en anderledes seksualitet i et macho arbejdermiljø i Frankrig.
Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison i Frederiksberg står råt som den gamle industribygning, den er. Rå vægge, muret af barkede håndværkernæver, opgangen til scenen er interimistisk konstrueret af stålrør, og hen over scenen hviler en gammel industrikran – rustrød og med store nitter.
Eddy Skørtejæger
Så er det ikke svært at føle sig hensat til Picardiet, en tidslomme af døende sværindustri i Nordfrankrig, hvor vi ikke vil blive overraskede over af finde høje stemmetal til Marine Le Pens Front National.
Og her fødes lille Eddy.
På trods af et fornavn, som faderen har givet ham, og som skal vække mindelser om seje filmhelte, og et efternavn, Bellegeule, der vist nærmest kan oversættes til ”womanizer” eller ”skørtejæger”, tillægger Eddy sig snart en lys stemme og løse håndled. Han sniger sig op i legeværelset, hvor han i halvmørket iklæder sig søsterens tøj. Og allerede i mellemskolen genkender kammeraterne tegnene:
Svans. Bøssekarl. Røvpuler, Homo. Alle de værste skældsord kammeraterne kan finde på i det fattige arbejderklassemiljø. Slag, spark, spytklatter, forfølgelse og udstødelse følger. Nå ja, og så drengeleg med nogle af de lidt ældre drenge, og …
Solo på scenen
Morten Hee Andersen indtager scenen med feminin ynde og giver med få enkle virkemidler billedet af en mand, der er til mænd. Om Eddy i virkeligheden kan defineres efter andre seksuelle termer som transseksuel, må stå hen. Her er det ham – Morten/Eddy – der styrer slagets gang, vælger vinklen, flirter med publikum og driver historien frem i Færdig med Eddy.

Det er virkelig nøgent teater. Der er – næsten – ikke noget til at distrahere vores opmærksomhed fra den enlige skikkelse på scenen i det tomme, rå rum. Lille, sårbar, men også ukuelig. Ned med Eddy er ingen offerhistorie.
Kan man vælge normaliteten?
Miljøet må vi tænke os til. I korte glimt forvandler Morten Hee Andersen sig fra Eddy til hans far eller hans mor. Til hans plageånder. Og resten males i ord. Fattigdommen. Den indsnævrede horisont. Det er stort set umuligt at sparke nedefter. Der er ikke nogen nedenunder.
Det fremmede er truende, det anderledes er truende. Det anderledes er et forræderi mod fællesskabet
Måske undtaget sorte og arabere. Og naturligvis homoer. Ikke underligt, at Eddy på et tidspunkt vælger at blive en af de hårde drenge. Han ændrer musiksmag, han spiller mere fodbold, han får sig en kæreste. Eddy er smart; han vælger selvfølgelig en anden udstødt, en pige fra Paris. En pige, som går lidt for udfordrende klædt for de lokale, og som har et ry for at have kysset mange drenge. En luder. Hvilket sjovt nok styrker Eddys anseelse blandt drengene.
Men kan man helbrede homoseksualitet? Kan man vælge at blive ”normal”? Kan en pige give Eddy en erektion?
Færdig med Eddy handler om klasse
I vi-kan-blive-hvad-vi-vil samfundet er det ikke in at tale om klasse.
Men når man ikke har meget selv, må man holde sig til, hvad man har i fællesskab. Samme baggrund, samme religion, samme normer. Det fremmede er truende, det anderledes er truende. Det anderledes er et forræderi mod fællesskabet.

Så, hvad fortæller Færdig med Eddy os i hovedstadsliberale jeg-har-da-mange-venner-der-er-homoseksuelle/farvede/muslimer/jyder Danmark?
Det giver vist sig selv. For om definitionen er etnisk, religiøs, geografisk, sproglig eller netop klassemæssig, eksisterer der grupper, der føler sig ekskluderede fra den tolerante flertalskultur og som derfor klumper sig sammen om deres egen ensartethed. Og som derfor ikke har plads til det anderledes.
Nå ja, og så er Færdig med Eddy også en underholdende en-mands tour de force. Scenografisk er virkemidlerne små. Eller det er de, indtil Morten/Eddy tager sværindustrien til hjælp. Wow.
Jeg giver fire store stjerner til Færdig med Eddy, for et usentimentalt indblik i at være anderledes i et miljø, hvor det gælder om at passe ind og kende sin plads.
Foto: Catrine Zorn
Færdig med Eddy spiller på Edison (Betty Nansen) til 10. november, efter selvbiografisk roman af Édouard Louis. Med Morten Hee Andersen. Instruktion Anna Balslev. Scenografi og kostumer Frederikke Dalum. Édouard Louis’ univers er også skildret på scenen i 2020 på Aveny-T i “En historie om vold”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her