SOCIALE MEDIER // DEBAT – Politikere vil beskytte børn og unge mod sociale medier, men overser det langt større problem: Algoritmer, misinformation og en giftig debatkultur påvirker hele samfundet – det truer i stigende grad vores demokrati, mener Magnus Flensborg, politisk leder for SF Ungdom.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det ville måske være bedre, hvis små børn røg Blå King’s, end hvis de scrollede sig gennem TikTok. Det gav Mette Frederiksen udtryk for under den store AI-konference på Christiansborg for nylig med Ursula von der Leyen og en lang række meningsdannere blandt deltagerne.
Selvom statsministeren senere trak udtalelsen delvist i land, siger citatet stadig noget væsentligt om, hvor politikernes fokus ligger, når det gælder sociale medier. Danmark og EU taler næsten udelukkende om børn og unge – mens de voksne går fri.
Det var ikke 15-årige, der stormede den amerikanske Kongres efter år med algoritmisk radikalisering. Det er heller ikke unge, der gør kommentarsporene på Facebook så giftige, at mange vælger debatten fra. Det er den voksne, stemmeberettigede befolkning
På konferencen gjorde Ursula von der Leyen det klart, at EU seriøst overvejer aldersgrænser på sociale medier. Samtidig havnede Mette Frederiksen i en shitstorm sidste efterår, fordi hun placerede spørgsmålet om TikTok-aldersgrænser højere end næsten alle andre politiske emner.
Ældre deler misinformation på sociale medier
Problemerne er reelle for danske unge. Men hvad med resten af befolkningen?
En stor analyse fra sidste år viste, at 48 procent af danske unge i mindre grad har lyst til at deltage i den offentlige debat online på grund af den hårde tone – især fra ældre brugere. Samtidig er ældre generationer markant mere tilbøjelige til at tro på og dele misinformation.
Og i en tid, hvor AI-genererede videoer oversvømmer nyhedsfeeds, er det en tikkende bombe under demokratiet, at store dele af befolkningen bombarderes med kunstigt indhold, som mange har svært ved at skelne fra virkeligheden.
Det var ikke 15-årige, der stormede den amerikanske Kongres efter år med algoritmisk radikalisering. Det er heller ikke unge, der gør kommentarsporene på Facebook så giftige, at mange vælger debatten fra. Det er den voksne, stemmeberettigede befolkning.
Men når debatten om sociale medier reduceres til et spørgsmål om børneværelser og skærmtid, svigter magthaverne deres egentlige ansvar. Hvis ambitionerne om regulering stopper ved en aldersgrænse på 15 år, lader vi techgiganterne fortsætte ufortrødent med at forpeste den offentlige samtale gennem uigennemsigtige algoritmer.
Den hårde debatkultur vil fortsat skubbe mennesker væk fra de platforme, hvor den offentlige debat foregår.
Hvad nytter en forskånet barndom, hvis resten af livet foregår i et digitalt miljø præget af polarisering, misinformation og dårlig debatskik uden reel politisk regulering?
En begrænsning af unges adgang til sociale medier kan lyde som ansvarlig politik og rettidig omhu. Men i praksis bliver det en individualisering – eller måske snarere en generationsforklaring – på et problem, der angår os alle. For hver valgkamp i Danmark, Europa og resten af den demokratiske verden vokser sociale mediers indflydelse på, hvad mennesker ser, tror og stemmer ud fra.
Det påvirker valg
Vi har allerede set konsekvenserne. Det rumænske præsidentvalg i 2024 måtte gå om efter en målrettet russisk påvirkningskampagne på sociale medier. Elon Musk brugte samtidig sin platform X til åbent at støtte Alice Weidel og AfD i Tyskland. Igen og igen udfordres demokratiske institutioner af techgiganternes magt, deres algoritmer og den manglende gennemsigtighed i, hvem der ser hvad – og hvorfor.
Instagram, X og Facebook er ikke bare rædselskabinetter for børn og unge, som kan løses med et fingerknips og aldersbegrænsning. Kommentarsporene er blevet de nye forsamlingshuse. Algoritmer, der belønner vrede og polarisering, er med til at forme vælgernes virkelighedsbillede hver eneste dag. Og den magt ligger i private hænder.
Derfor bør EU møde techgiganterne med langt hårdere krav om åbenhed, regulering og demokratisk ansvar. For det, der river barndommen fra børn og unge, er samtidig med til at rive vores demokratier fra hinanden.
Hvis sociale medier virkelig er lige så skadelige som rygning, gælder det ikke kun for dem under 15 år. Vi har for længst accepteret, at tobaksindustrien skal reguleres. Nu bør turen komme til de sociale medier. For alles skyld.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og