EU’s digitale ophavsretsreform vil ødelægge kreativiteten på nettet

af i Debat/Digitalt/EU

DAGENS POV //DIGITAL REFORM I EU – “Det er en tragedie, at parlamentet ikke har ønsket at lytte til og tænke på kreative og nytænkende digitale miljøer, men har ladet sig spænde for forlagenes og musikselskabernes vogn … Internettet vil gå fra at være et fælles kreativt miljø, hvor nye tilbud kan blomstre, til et sted for kommercielle interesser, hvor vi igen bliver reduceret til passivt observerende bag hver vores streamingtjeneste justeret efter de indsamlede data om os”. Det siger den radikale politiker Karen Melchior om den nye europæiske, digitale ‘copyright-reform’ , som Europa-Parlamentet stemmer om i dag. For nok er det nødvendigt med en reform og en styrkelse af ophavsretten, men det foreliggende kompromis vil både undergrave internettet, hæmme kunstnerne og skade innovationen i Europa, mener hun. Og det skyldes særlig et kompromis om to artikler i direktivet: “artikel 11 og 13”.

De sidste 10 år har der stået en kamp i Europa mellem “internettet” og de gamle industrier hos forlag og musikselskaber.

Kampen om adgang til musikken er ikke ny, men er blevet intensiveret de sidste år. Det foreliggende kompromis, med artikel 11 og 13, bør vi imidlertid ikke lade træde i kraft, fordi det vil fjerne den største drivkraft til innovation og nytænkning de sidste 30 år uden at løse de store problemer, som vi står overfor på nettet og med de digitale platforme.

Tag ikke fejl: En reform af ophavsretten er nødvendig.

Reformen er et af skridtene mod et fælles digitalt indre marked, og indeholder gode og nødvendige tiltag bl.a. forbedringer til deling af ophavsretligt beskyttet materiale for biblioteker og universiteter på tværs af grænser, hvilket hjælper til, at ophavsret tilskynder kreativitet og vidensdeling fremfor at hæmme den.

Men det kompromis med artikel 11 og 13, der skal til afstemning nu, vil undergrave internettet og hæmme kunstnere og innovation.

Hvorfor er en reform af ophavsret nødvendig?

Der er et klart behov for at regulere internettet og reformere ophavsretten i Europa.

De 100+ år gamle forretningsmodeller har vundet og kommer til at fortsætte i overskuelig fremtid.  De stopper innovationen og klipper græsset i vækstlaget, før det får tid til at vokse

I 2012 var der kæmpe demonstrationer på tværs af Europa, som var med til at standse vedtagelsen af en aftale (ACTA) med USA om ophavsretlig beskyttelse på nettet. En af de sidste ting, som den ofte kritiserede kommissær Günther H. Oettinger gjorde, var at fremsætte et ophavsretsreformforslag i 2016.

Som det ser ud nu, har de 100+ år gamle forretningsmodeller vundet og kommer til at fortsætte i overskuelig fremtid.

De stopper innovationen og klipper græsset i vækstlaget, før det får tid til at vokse. Og her er det for nemt at ironisere over, at EU med Margrethe Vestager vil stoppe monopoler og straffe Google, mens artikel 13 og 11 samtidig redder og beskytter monopolerne for de multinationale og konsoliderede forlag og musikselskaber.

Følelserne omkring ophavsretsdirektivet har været ophedet og præget af trusler og “fake news”, der ofte er blevet delt af etablerede medier.

Vi har set anklager om hemmelige kampagner orkestret af Google og trusler fra tyske medieforlag til medlemmer af Europa Parlamentet om dårlig mediedækning op til valget, hvis de “stemmer forkert”, opgør med musiktyveri, massive strømme af emails og opkald til Europaparlamentarikernes kontorer, fordrejede ledere og store annoncer fra Koda i danske trykte aviser.

Hvad er argumenterne for artikel 13?

Argumentet for ophavsretsforkæmperne er, at YouTube ikke betaler nok for musikken og heller ikke betaler nok i skat nok. De store amerikanske tech-news sites refererer allerede til lovgivningen som en anti-YouTube-lov. For selv om YouTube ikke bliver nævnt ved navn, er det YouTube — og i forlængelse af det også moderselskabet, Google — som direktivet sigter efter at regulere.

YouTube står for en kæmpe stor procentdel af de afspilninger, som en given kunstner får. Og det betaler Google ikke særligt meget for.

Man har reddet formidlerne, men ikke kunstnerne

Omvendt betaler Spotify og andre, lignende streamingtjenester en del mere til kunstnerne. Eller rettere — og her kommer et af de mange problemer med lovgivningen — de betaler mange penge til musikselskaberne og diverse interesseorganisationer forbundet til kunstnerne.

Intentionen om at bryde monopolerne på nettet er sådan set fin nok. Google tjener penge på at linke og fremvise indhold, som de ikke selv har produceret – uden at give indholdsproducenterne en ligeså stor del af fortjenesten, som andre gør. Deri har ophavsretsforkæmperne deres vigtigste pointe.

Men om noget er rimeligt eller for lidt, er et politisk spørgsmål og ikke et spørgsmål, der skal afgøres gennem overdreven håndhævelse af ophavsretten.

Desuden er der ingen tekst i lovgivningen om, hvordan kunstnerne skal få deres penge. Til gengæld er der megen tekst om, hvordan pladeselskaber og udgivere skal få penge, som de så skal fordele ud – formedels et gebyr, selvfølgelig.

Det vil med andre ord sige, at man har reddet formidlerne, men ikke kunstnerne.

Kunstnerne bliver skubbet foran en nødlidende industri

Men kunstnerne synes selvsagt, at den nye lov er en god ide, og stiller op til foto med MEP’er og reklamer for Koda.

Justin Bieber sad og sang coversange på YouTube, og sådan blev han fundet, og han er bare et eksempel på de kunstnere, som udsprang fra græsrodskulturen på nettet via  platforme og streamingtjenester. Det vil ikke ske nu med den nye lov

Er det så ikke godt?

Mange musikere er bekymrede for, hvad fremtiden bringer dem, og sådan har det været i årtier. Når det gælder, hvilken ny teknologi, musikerne frygtede mest, er fokus blot skiftet fra kassettebånd henover Napster til Youtube, særlig siden midten af 90’erne, hvor brugen af internettet konstant har overhalet gældende lovgivning.

Det understreger, at det her ikke er en redningsplanke til kunstnerne, det er en redningsplanke til Koda og foreningerne for musikselskaber, som Universal Music, Sony Music Entertainment, Warner Music Group.

For det er dem, som kommer til at administrere disse pengestrømme. YouTube betaler i Danmark til Koda efter en samlet aftale med Koda, og derudover til musikselskaberne (der typisk er medlemmer af IFPI DK), hvor der forhandles individuelt med hvert musikselskab.

Kompromis risikerer at stavnsbinde kunstnerne

Internettet var et kæmpe nybrud for kunstnere. De kom tættere på deres publikum end nogensinde før. Men internettet ændrer fundamentalt ved de forretningsmodeller, der var fremherskende i musikbranchen på daværende tidspunkt.

Med kompromiset risikerer vi, at kunstnerne bliver endnu mere stavnsbundet til deres interesseorganisationer og de multinationale musikselskaber, fordi musik alene kommer til at leve på platforme under deres kontrol. Og hvordan skal en ny kunstner skulle få lov at komme derind.

Kompromiset om EU’s ophavsretsreform vil amputere det åbne internet med lige adgang for alle, som vi stadig kender i dag

Frem til nu har nye kunstnere ofte fået opmærksomhed og dernæst opnået kommerciel succes gennem en livlig internetflora og via delingskulturer. Kunstnerne lavede deres musik, smed den online og fandt herefter deres publikum direkte — uden om musikselskaber og større finansielle strukturer.

Justin Bieber sad og sang coversange på YouTube, og sådan blev han fundet, og han er bare et eksempel på de kunstnere, som udsprang fra græsrodskulturen på nettet via platforme og streamingtjenester.

Vi kunne, uden at blinke, nævne hundredvis af kunstnere, (fx The Weekend, Adele, Arctic Monkeys, Lilly Allen, The Devil Wears Prada) som fik deres start i denne kultur. Det vil ikke ske nu med den nye lov

Problemerne med kompromiset

Kompromiset om EU’s ophavsretsreform vil amputere det åbne internet med lige adgang for alle, som vi stadig kender i dag.

Det er særligt på grund af artikel 13 (nu 17) med kravet om at platforme har ansvaret for at sikre mod upload af beskyttet materiale, hvilket vil betyde indførslen af filtre.

En anden er artikel 11 (nu 15) med en “link skat”, der tidligere har været forsøgt i bl.a. Tyskland uden succes.  Uden artikel 11+13 er der imidlertid flere positive end negative ting, især lempelser for kulturarvsinstitutioner.

Internettet vil i gå fra at være et fælles kreativt miljø, hvor nye tilbud kan blomstre, til et sted for kommercielle interesser, hvor vi igen bliver reduceret til passivt observerende bag hver vores streamingtjeneste justeret efter de indsamlede data om os

Reformen med artikel 11 og 13 vil cementere et internet domineret af og filtreret af få platforme med dybe lommer. Wikipedia (Foundation) havde råd til lobbyister i BXL, derfor fik de sig en undtagelse. Det gjorde andre lignende platforme ikke, fx Open Street Map. Politikerne burde have været mere vågne.

Andre platforme, som fremover bliver problematiske, er sites hvor du kan uploade din egen musik eller billeder under frie licenser ala Creative Commons.

I dag har disse sites ansvarsfrihed efter e-handelsdirektivet, hvis nogen uploader fx billeder som andre har ophavsretten til (“notice and takedown“, dvs. platformen skal reagere på klager).

Hvis platformen skal have den samme ansvarsfrihed fremover, skal den på forhånd søge at indgå licensaftaler med rettighedshavere (ukendte rettighedshavere udover uploaderne selv til de ukendte billeder/musik) og der skal være uploadfiltre.

Internettet vil gå fra at være et fælles kreativt miljø, hvor tjenester som netop Wikipedia og Open Street Map, kunne vokse og nye tilbud som Twitch kan blomstre, til et sted for kommercielle interesser, hvor vi igen bliver reduceret til passivt observerende bag hver vores streamingtjeneste justeret efter de indsamlede data om os.

Min svenske partifælle Fredrick Federley fra det svenske Centerpartiet er enig, og vil stemme nej til artikel 11 og 13 i dag, siger han på Facebook:

På tisdag röstar Europaparlamentet om upphovsrättsdirektivet. Jag kommer att rösta nej till artikel 11 och 13 som bland…

Опубліковано Fredrick Federley Понеділок, 25 березня 2019 р.

Automatiske filtre vil overbeskytte…

Naturligvis skal man være ansvarlig for, hvad der ligger på ens platform. Ingen ønsker platforme, der promoverer radikaliserende materiale, pædofili eller hævnporno.

Det centrale problem er den sjuskede udformning af ansvarsreglerne samt den privatiserede og automatiserede håndhævelse. Den foreslåede tekst i direktivet vil betyde, at ansvaret for brud på ophavsretten vil skifte fra den person, som lægger materialet op, til den platform, som er vært for materialet.

Da aktivitetsniveauet på nettet i dag er af et sådant omfang, at det er fuldstændigt umuligt at lave en kuratering baseret på personer med faglig indsigt, bliver det nødvendigt at implementere automatiske systemer.

De facto vil rettighedshaverne få (endnu større) mulighed for at diktere ophavsretslovgivningens faktiske håndhævelse via trusler om sagsanlæg og konservative implementeringer af automatiske filtre

Automatiserede filtre, som ContentID brugt af YouTube idag til at patruljere nettet for ophavsretskrænkelser udgør en risiko for ytringsfrihed og kreativitet på internettet.

Vi ved, at det fører til over-håndhævelse og dermed blokering af lovligt materiale. Det gør det fordi, hvis en platform ikke blokerer nok (kan bevise “best effort”), risikerer firmaet et stort økonomisk ansvar.

Af åbenlyse årsager vil alle sådanne systemer blive implementeret på en måde, så skøn i større grad beskytter platformene imod sagsanlæg fra rettighedshaverne, end at de “tager chancen” i forhold til brugernes legitime brug af platformen.

…og de facto ændre ophavsretten

Automatiseringen vil medføre, at man forsøger at implementere de skøn, der ligger i en forvaltning af lovgivning over i et automatisk system.

Og når man flytter vurderingen over til et automatisk filter, reduceres nuancerne i lovgivningen. Det fjerner reelt eksisterende lovlige muligheder for at videreudvikle, bruge og citere fra ophavsretsligt beskyttet materiale

Dermed vil automatisering eliminere de nuancer, der er i ophavsretslovgivningen i dag. De facto vil rettighedshaverne få (endnu større) mulighed for at diktere ophavsretslovgivningens faktiske håndhævelse via trusler om sagsanlæg og konservative implementeringer af automatisk filtre.

Desuden kan algoritmer og upload filtre ikke skelne mellem ophavsretlige krænkelser (ren kopiering) og lovlig udnyttelse af et andet værk under en af ophavsretslovens undtagelser. Der i øvrigt er implementeret forskelligt i de 28 EU-lande, eller rettere: 31 EU/EØS lande.

Det er en ren tragedie, at vi har et Europa-Parlament, som ikke ønsker at lytte til argumenterne fra begge sider, men har ladet sig spænde for forlagenes og musikselskabernes vogn

Med direktivets endelige vedtagelse bliver alle platforme tvunget til at fjerne det, som blot minder om en ophavsretsbeskyttet sang. Det er dybest set, hvad YouTube allerede gør i dag med Content ID, hvor kunstnere ikke kan uploade deres egne værker, fordi de ikke har nem adgang til de oprindelige kontrakter.

Så YouTube skal nok klare sig. Det skal Facebook og andre store, der forsøger at udkonkurrere YouTube også.

EU bekæmper og beskytter Tech-giganterne på samme tid

Reformen af ophavsretten i EU vil ikke hjælpe de fremtidige kunstnere og heller ikke de eksisterende eller fremtidige konkurrenter til Google og Facebook, men primært styrke forlagene og musikselskabernes kontrol med markedet samt Google og Facebooks monopol.

Det er tragikomisk at se de redaktionelle medier på den ene forside rose Margrethe Vestager for at gå i clinch med Google, mens de på den anden skoser borgere og civilsamfund for at organisere sig mod artikel 13 og 11

Ironisk eller tragikomisk er det, at de redaktionelle medier på den ene forside roser Margrethe Vestager for at gå i clinch med Google, mens de på den anden skoser borgere og civilsamfund for at organisere sig mod artikel 13 og 11.

Til gengæld er det en ren tragedie, at vi har et Europa-Parlament, som ikke ønsker at lytte til argumenterne fra begge sider, men har ladet sig spænde for forlagenes og musikselskabernes vogn.


Den danske Europaparlamentariker Jens Rohde (R) har et andet synspunkt end sin partifælle, Karen Melchior. Han støtter, som man kan læse nedenfor, forslaget:

Stop pirateri og verdenshistoriens største kunsttyveri! Jeg har siddet i forhandlinger I retsudvalget og været aktivt…

Опубліковано Jens Rohde Понеділок, 25 березня 2019 р.


FAKTABOKS: EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG* til Kommissionens forslag
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/ af om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF

Tirsdag eftermiddag stemmer Europa-Parlamentet om de nye regler for ophavsret på internettet. Aftalen har til formål at sikre, at ophavsretslovgivningens rettigheder og forpligtelser også gælder på internettet og loven stiller kunstnere og nyhedsforlag bedre i forhandlinger om licensaftaler med internetplatforme som YouTube og nyhedsaggregatorer som Google News eller Facebook. Fortalerne siger, at der skal være flere beskyttelsesforanstaltninger for at sikre ytringsfriheden og at aftalen også skal gøre det lettere for ophavsretligt beskyttet materiale at blive brugt til forskning udført gennem tekst- og datamining – og dermed fjerne en betydelig konkurrencemæssig ulempe for europæiske forskere.  Begrænsninger af ophavsretten vil ikke gælde for indhold, der anvendes til undervisning eller til illustration.

Læs forslaget her (på dansk): https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-2018-0245-AM-271-271_DA.pdf?fbclid=IwAR3vDiv2nXxMLVqKJrUjKyj_OSPTR-JVkC6WqwFtDS8qNk00VJhhTVbFZqA

Læs pressemeddelelsen (på engelsk) efter der blev opnået enighed sidste år om den nye lov.


Topillustration: Fra Karen Melchiors Facebook-side.

Karen Melchior er vokset op i København, Indien og Zambia. Hun er jurist, tidligere diplomat gennem 12 år og er nu opstillet for Radikale til Borgerrepræsentationen i København. Karen Melchior fokuserer gerne på digitaliseringens påvirkning af vores rettigheder, privatliv og samfund og hun er et af de de få mennesker uden for teknologisfæren, der også har en betydelig viden om emnet. Hendes interesse blev vækket af sagen om Muhammed-tegningerne og de arabiske revolutioner, især den rolle, som nettet og de sociale medier kom til at spille for begge begivenheder.  Hun er også dybt engageret i EU og europæisk samarbejde, en interesse som startede under studietiden, og som politisk udmøntede sig i en opstilling for sit parti i 2014 til EU-valget, hvor hun fra en femteplads på listen endte som 1. suppleant.

Seneste artikler om Debat

Arbejdet kalder

KOMMENTAR – Pressede sprogarbejdere uden rettigheder modtager i disse dage trusselsmails fra