STÅR EUROPA ALENE? #27 // TEMA – De europæiske ledere er svage, og traditionelle borgerlige partier allierer sig med det yderste højre som i disse dage i Frankrig. Samtidig svækker EU-Kommissionen ligesom Donald Trump i disse måneder lovgivning om klima, miljø og datasikkerhed. Kommissionens spanske viceformand protesterer mod Ursula von der Leyens og det konservative flertals linje, som ifølge hende er ”trumpistisk”.
PARIS – Den amerikanske regerings strategipapir og præsident Donald Trumps udtalelser om svage europæiske ledere fra denne uge er en ny mavepuster til de europæiske ledere, som endnu en gang reagerer med forsigtige og intetsigende udtalelser.
Der er intet nyt i hverken papiret eller præsidentens udtalelser. De har indirekte karakter af opfordringer til de svage europæere: Befolkningerne skal vælge nationalistisk sindede ledere, som vil stoppe den undergravende indvandring. Europa skal som USA selv ”deregulere” og give plads til kræfternes frie spil, og demagogi som miljø- og klimapolitik skal lægges på hylden. Europa skal selv tage vare om sit forsvar og forholde sig rationelt til Rusland. Alternativet er det gamle kontinents undergang.
Donald Trump kunne have sparet på krudtet. For kendsgerningen er, at regeringsbærende partier i flere EU-lande – vi taler ikke engang om Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – fører trumpistisk politik eller er ved at alliere sig med partier, der gør det. Det samme gælder EU.
EU-Parlamentet fjerner brandmuren
Et godt eksempel kom i november, da den konservative gruppe valgte at bruge det yderste højres stemmer til at få flertal for en såkaldt Omnibus-pakke, der blandt andet begrænser antallet af virksomheder, som skal rapportere om bæredygtighed.
For venstrefløjen og de grønne partier er det et eksempel på, hvorledes EU-Kommissionen i konkurrenceevnens og afbureaukratiseringens navn følger erhvervslivets krav.
Men paradigmeskiftet bestod i alliancen mellem højre støttet af enkelte socialdemokrater samt det radikale højre, som hidtil har været isoleret. De konservative i parlamentet – støttet af enkelte socialdemokrater – fjernede brandmuren.
Det sker også på nationalt plan.
Det seneste eksempel er Frankrig, hvor det tidligere gaullistiske parti Les Républicains i disse dage er ved at forberede en alliance med det højreradikale Rassemblement National.
Le Pen kommer ind i varmen
Denne politik bliver i disse dage velsignet af tidligere præsident Nicolas Sarkozy, som ved de kommende lokal-, parlaments- og præsidentvalg anbefaler en alliance mellem Marine Le Pens parti og det traditionelle højre.
Det hedder ”illiberal” politik, og mere er på vej
Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance kunne ikke ønske mere, og deres drøm er allerede gået i opfyldelse i Italien med dannelsen af en regering under den tidligere nyfascist Giorgia Meloni i alliance med det konservative parti Forza Italia.
Giorgia Meloni deler Trumps og J.D. Vances modstand mod abort, deres had til homoseksuelle og ”kommunister” – som i denne version også omfatter pæne socialdemokrater. Hun har også taget ved lære af sit amerikanske forbillede med udrensning af kritiske journalister i statsejede medier og forsøg på at undergrave justitsvæsenets uafhængighed.
Det hedder ”illiberal” politik, og mere er på vej. Det er også virkeligheden i EU-landet Ungarn, og det kan blive tilfældet i Sverige. Her er partiet Sverigedemokraterne ikke alene en del af den borgerlige koalitionsregerings parlamentariske grundlag.
Sverige som europæisk model
Partiet er så tæt på magten, at det har lokaler i selve regeringsbygningen, og det tætte samarbejde mellem de højreradikale Sverigedemokrater og det konservative regeringsparti Moderaterne bør blive en model for højre i resten af Europa. Sådan lød det fra Arvid Hallén, medstifter af den konservative tænketank Oikos, i en artikel i oktober i Politiken skrevet af avisens fremragende Sverige-korrespondent Kristina Olsson.
”Hvis man sammenligner med de to foregangslande, Italien og Sverige, hvor det nye højre og det gamle højre har kunnet enes, ville det være godt, hvis politikere fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien kom til Sverige. Så kunne de blive inspireret.”
Hun taler – ligesom Giorgia Meloni og Donald Trump – jævnligt om et Europa, som indvandrere, miljøforkæmpere og feminister gør alt for at undergrave
Tænketanken foreslår ud over en strammere udlændinge- og retspolitik kraftige nedskæringer i de statslige medier og styrelser, på det kulturelle område skal støtte dirigeres i retning af national, klassisk kunst, øremærket barselsorlov skal væk, og institutioner som Institut for Menneskerettigheder skal lukkes.
Programmet kunne hedde ”Eliten mod folket” skrevet af J.D. Vance. Men vi er i Sverige, og Socialdemokratiet fører stort i meningsmålingerne inden næste valg.
Samarbejde i Spanien og Tyskland
Så godt ser det ikke ud i Tyskland. Her afviser forbundskansler Friedrich Merz ganske vist en alliance eller samarbejde mellem hans kristelige demokrater (CDU) og det højreradikale parti AfD, Alternative für Deutschland.
Men på lokalt plan indgår de to partier flere steder regulære alliancer eller samarbejder i lokale forsamlinger. Tendensen er stigende, og flere målinger viser et ønske fra CDU-vælgere om en tilnærmelse til AfD.
Den bevægelse er endnu stærkere i Spanien. Flere af det store borgerlige parti, Partido Populars, ledere taler åbent om et tæt samarbejde eller en regulær alliance med det højreradikale parti Vox.
Partido Popular er splittet. Men partiets mest populære personlighed, Isabel Díaz Ayuso, leder af regionalregeringen i Madrid, presser på i den retning. Hun afviste på et møde i november at fordømme militærkuppet i 1936 mod den demokratisk valgte regering og det diktatur under general Francisco Franco, som kostede tusindvis af spaniere livet frem til 1975.
Hun taler – ligesom Giorgia Meloni og Donald Trump – jævnligt om et Europa, som indvandrere, miljøforkæmpere og feminister gør alt for at undergrave.
Klima og natur bliver ofret
De nævnte politikere – som nu også omfatter Polens ekstremt højredrejede præsident – har ligesom den amerikanske præsident ”afregulering” på programmet.
Det samme har EU-Kommissionens konservative formand, Ursula von der Leyen. Hun fører en intens kampagne for afregulering for angiveligt at komme unødvendigt bureaukrati til livs.
Det er nødvendigt. Men foreløbig er det især gået ud over EU’s miljø- og klimapolitik. Naturgenopretningsloven er svækket, flere mål er blevet frivillige, og implementeringen bliver lettere at udskyde.
Pesticidforordninger er efter pres fra landbruget trukket tilbage, og i disse uger fører den europæiske bilindustri en kampagne mod det vedtagne forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2035. Unødvendigt at sige, at Donald Trump jubler.
Efter amerikansk pres er EU-Kommissionen ifølge flere NGO’er på vej med regler, som blandt andet vil svække bestemmelserne om databeskyttelse, General Data Protection Regulation (GDPR).
Spansk viceformand: Nej til EU-trumpisme
EU-Kommissionens spanske viceformand, socialisten Teresa Ribera, sagde klart fra over for Ursula von der Leyens nyliberale linje i en tale 4. december i tænketanken Bruegel i Bruxelles.
Den tidligere finansminister pegede på, at deregulering fjerner værn og beskyttelse, det skaber usikkerhed og afskrækker investorer, sagde hun og tilføjede:
”Det er en form for ’trumpisme’, det modsatte af stabilitet, forudsigelighed og troværdighed. Det svækker tilliden til det indre marked og øger ulighed og forvrængninger.”
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og