Malou Wedel Bruun: Tidens forvrængede udlægning af ytringsfrihed undergraver demokratiet

Malou Wedel Bruun 30.10.2025

DEMOKRATI // KOMMENTAR – Hvem husker ikke demonstrationerne med hængte statsministerdukker under coronaen? Eller visse partiers tradition med at afbrænde modstandere på Sankt Hans-bålet? Alt sammen “uskyldigt” begrundet med den danske humor og vores hellige ytringsfrihed.

Oplysningsfilosoffen Voltaire (1694-1778) er blevet tilskrevet ordene: “Jeg er ikke enig med dig, men jeg vil forsvare din ret til at sige det til min død.”

Hvad menes med det? Jo, at vi ikke bare har en ret til at være forskellige, men at vi skal insistere på det. For det er i forskelligheden, vi begynder at samtale, begynder at diskutere. Ser de muligheder, vi ikke får øje på, når alle bare ligner os selv. Tænker nyt og rykker os.

Lige nu hænger der valgplakater i Københavns Kommune, hvor der står: “Befri København fra zionismen.”

Man skal vist have sovet under en sten de senere år for ikke at være klar over, at zionisme er blevet et synonym for jøder; det er bare det “politiske” udtryk i en tid, hvor alt tilsyneladende kan godskrives, blot det kaldes politik. Plakaterne er da, gudskelov, blevet politianmeldt.

Men hvorfor og hvordan er det kommet så vidt, at et opstillingsberettiget parti skriver den slags?

Jo, det er det, fordi “ytringsfrihed” er blevet det nye sort og bruges til at forsvare en hvilken som helst form for uhæmmet gylle, der kommer ud af vores munde.

Hvem husker ikke demonstrationerne med hængte statsministerdukker under coronaen? Eller visse partiers tradition med at afbrænde modstandere på Sankt Hans-bålet? Alt sammen “uskyldigt” begrundet med den danske humor og vores hellige ytringsfrihed.

Og ja, ytringsfriheden ER hellig! Uden den, intet demokrati.

Men for at kunne bruge den, som den var tænkt, kræves et filter i form af dannelse. Et filter, der sorterer det groveste, mest ugennemtænkte fra. En stopknap.

Dannelse er bl.a. forståelsen af, at et demokrati netop betinges af, at alle ikke er ens. At vi har ret til at have forskelligt udseende. Eget valg af påklædning. Privat tro. Individuel politisk overbevisning. Og så længe vi ikke skader nogen med vores udseende, påklædning, tro, politik etc. etc., så skal vi have lov til at udleve den.

Men hvis vi begynder at tænke “dem” og “os” på en ikke-nysgerrig, destruktiv, truende og hadefuld måde, ja, så undergraver vi demokratiet. Og det mest groteske er, hvis det får lov at ske i en forvrænget udlægning af ytringsfrihed.

FAKTA

François-Marie Arouet, bedre kendt som Voltaire, blev født i Paris i 1694 og blev en af oplysningstidens skarpeste stemmer som filosof, satiriker og dramatiker.

Hans pen førte ham i fængsel i Bastillen i 1717 og senere i eksil i England fra 1726 til 1729. I værker som Lettres philosophiques, Candide, Traité sur la tolérance og Dictionnaire philosophique talte han for tolerance, ytringsfrihed, religionskritik og deisme. Hans berømte slagord “Écrasez l’infâme” var rettet mod fanatisme og overtro.

Da han døde i Paris i 1778, var han allerede en legende. I 1791 blev hans jordiske rester overført til Panthéon.

Malou Wedel Bruun

Malou Wedel Bruun er redaktør, skribent og boganmelder. Cand.mag. i dansk med mange års erfaring i magasin- og kulturbranchen. Forfatter til "Borgerlige samtaler" og medforfatter (med Ditlev Tamm og Michael Christiansen) til "Syv samtaler om hverdagens synder".