EU // DEBAT – Afskaffelse af vetoretten vil være det bedste værn mod Viktor Orbáns pro-russiske linje og sikre at EU bliver bedre i stand til at træffe hurtige beslutninger i akutte kriser.
Af Laura Bo Kanstrup og Katrine Platon Skyum
Det europæiske kontinent er i en ustabil tid, hvor den langvarige fred vi har kæmpet os til møder faretruende modstand fra øst. Dette fører naturligt til debat omkring EU’s udvidelse med flere lande som Ukraine, Albanien og Moldova, hvilket er en kausal konsekvens af, at vesten og østen bevæger sig længere væk fra hinanden og skitserer modstridende interesser.
Vi i vesten skal være bange for Ruslands aggression mod Ukraine, og det udgør indiskutabelt en alvorlig sikkerhedsrisiko. Den nye europaaftale mangler løsninger på de nuværende dilemmaer, EU som institution står over for og indser ikke, at traktatændringer er alfa omega for at udvidelser bliver en succes.
Der er brug for et stærkt og modstandsdygtigt EU, der er i stand til at fremme europæiske interesser og værdier
Da den nye europapolitiske aftale den 15. december blev præsenteret, var det med blandede følelser. Vi er vant til at høre danske politikeres skepsis over for for EU, men denne gang adresserer aftalen klart og tydeligt nødvendigheden af et stærkt EU.
Det gøres med vendinger, der afspejler det fundament, den afdøde pioner Jacques Delors lagde. Den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. Der er brug for et stærkt og modstandsdygtigt EU, der er i stand til at fremme europæiske interesser og værdier. Det kræver, at vi i EU – og i dansk europapolitik – tør tænke nyt.
Europaparlamentet skal tænke nyt
Europapolitisk aftale er en rammeaftale for hvordan regering og Folketinget ser på de store europapolitiske spørgsmål. På den måde kan den godt ligne migrationsaftalen i forhold til at skitsere hvordan sammenarbejdet skal forløbe.
Når vi bruger udtrykket “tænke nyt”, så sigter det først og fremmest på muligheden for en modernisering af EU, at tage afstand fra et af fortidens gamle levn – nemlig vetoretten.
Desværre vender realiteten dog tilbage, når det bliver præciseret, hvad der menes med at “tænke nyt”. ”Vi er også åbne over for overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal via EU-traktatens specifikke passerellebestemmelser inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik”, står der eksempelvis.
Undskyld os, men hvor blev “tænke nyt” af? Det eneste, vi står tilbage med, er samme gamle udfordringer, der ikke tager fat på den reelle problemstilling.
EU’s fundamentale principper om menneskerettigheder, demokrati og minoritetsbeskyttelse må ikke blive undermineret, og kræver at vi skal fastholde, at nye lande såvel som gamle medlemmer skal efterleve disse. Det var derfor også glædeligt, at Europa-Parlamentet den 22. november 2023 stemte for at afskaffelse af vetoretten på væsentlige politikområder er midlet til et EU i balance.
Afskaffelsen af vetoretten vil være en værn mod Orbáns pro-russiske linje. Han truer kontinuerligt med at nedlægge veto mod sanktioner mod Rusland, og adskillige gange har han truet med at nedlægge veto mod økonomisk støtte og mod optagelsesforhandlinger med Ukraine op til det aktuelle EU-topmøde.
Vi mener, at for at kunne have et funktionsdygtigt og stærkere EU kræves det at vetoretten afskaffes, for at sikre at EU ikke er fastspændt i en langvarig position, der forhindrer virkningsfuldhandling i akutte kriser, som flertallet agter løst.
Flertalsafgørelser vil desuden øge EU’s indflydelse i verden, og højne effektiviteten i internationale anliggender, såsom FN, G7 og NATO og kan dermed fremme globale løsninger i højere grad end hvad hvert medlemsland vil være i stand til at udvirke alene.
EU risikerer at miste sin identitet
Som følge af eksemplet med Orbán frygter vi for fremtidens EU. Manglende intern refleksion og mod til diskussion om den institutionelle tilpasning til udvidelse, vil skabe indre splittelse, hvor vi mister dømmekraft hvad angår EU’s identitet og eksistensberettigelse. Dette vil gøre de næste generationers fremtid usikker.
Afgørelser med kvalificeret flertal er modgiften til stålfaste kritikere af EU, som beskylder EU for at være langsomt og uvirksomt
Landenes modstridende interesser i EU og dermed manglende konsensus om hvad EU skal bruges til, vil umuliggøre et progressivt EU som er i stand til at træffe prompte beslutninger til løsning af nutidens problemstillinger.
Vi mener, at pragmatiske løsninger med et kvalificeret flertal må vægtes højere end en fremgangsmåde hvilende på konsensus, som ofte gør EU handlingslammet overfor situationer som kræves løst! En kendt metafor i Bruxelles illustrerer det eminent: “The E.U. is like a bicycle. If it stands still, it will fall”.
Afgørelser med kvalificeret flertal er modgiften til stålfaste kritikere af EU, som beskylder EU for at være langsomt og uvirksomt.
Der er et akut behov for et styrket EU, hvorfor traktatændringer, som er tilpasset til den verden vi står overfor lige nu er det afgørende for at kommende udvidelser bliver succesfulde. På den måde kan EU være en bæredygtig og funktionsdygtig aktør, der er toneangivende i en verden med presserende forandringer.
Laura Bo Kanstrup er 21 år gammel. Hun har været formand i Europæisk Ungdom Nordjylland og er nuværende forretningsudvalgsmedlem i Europæisk Ungdom. Læser statskundskab på 2. semester i Århus.
Katrine Platon Skyum er 23 år gammel. Hun er politisk sekretær for Europæisk Ungdom og formand for Politisk Udvalg i EUD. Læser jura på 7. semester i Aalborg.
Læs også Jens Rohde: Mette Frederiksen er i spil til ny EU-post
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
