Et lynkursus i fattigdom og vigtigheden af uddannelse

i Afrika/Børn & unge/Danmark/Politik & Samfund af

FATTIGDOM – Da jeg var ved at låse min cykel op udenfor et supermarked i København, faldt mit blik på en flok klistermærker på ruden: ”Skat er tyveri.” Mens jeg cyklede hjem, tænkte jeg på Somaliland. Her er indkomstskatten sølle seks procent. Landet er fanget i en fattigdomscirkel, som ikke kan brydes uden uddannelse. Men uddannelse koster penge, og det har Somaliland ikke.

Somaliland i Østafrika er på alle måder meget langt fra Danmark. Fra København til hovedstaden Hargeisa er der næsten 6.000 kilometer. Hvor Danmark har eksisteret som samlet rige i formentlig 1300 år, er det kun 27 år siden, at Somaliland besluttede sig for at løsrive sig fra Somalia.

Somaliland er stadig ikke internationalt anerkendt som selvstændig stat, og 38 procent af landbefolkningen lever i dyb fattigdom. Kun omkring halvdelen af Somalilands børn starter i 1. klasse, og fire ud af fem voksne har intet job.

”Min far døde, da jeg var lille. Min mor passer vores geder og får. Somaliland har haft tørke, som slog mere end halvdelen af vores dyr ihjel. Nu er vi afhængige af mad fra internationale organisationer. Jeg går i 2. klasse, og jeg elsker det. Jeg elsker at læse og skrive. Vi har ingen læge her. Når jeg får en uddannelse, kan jeg blive læge.” Hawdar, 14 år, Sanyare landsby. Foto: Lotte Ladegaard

Langt størstedelen af befolkningen lever som nomader, og de er hårdt ramt af gentagne tørker. Der er stort set kun jobs at finde i en lille, men spirende privat sektor, som hæmmes af, at der mangler veluddannet arbejdskraft.

Så er vi tilbage ved det med skatten på de sølle seks procent. Det er næsten umuligt at beskatte en befolkning, hvor gennemsnitsindtægten er på 2.230 kroner. Om året, altså.

Desuden tager det tid, og det kræver offentlige ressourcer og ansatte med indsigt i økonomi at få stablet et fungerende skattesystem på benene.

Uden skatteindtægter af en vis volumen er det umuligt at uddanne folk, som kan være med til at generere offentlige ressourcer via skatten.

Derfor er Somaliland indtil videre helt afhængig af støtte fra omverden. Da landet ikke er officielt anerkendt som stat, kan det ikke modtage lån direkte fra for eksempel Verdensbanken eller direkte støtte fra EU.

Måske kan du glæde dig lidt over, at en meget lille procentdel af din egen skat via EU er med til at løfte Somaliland ud af fattigdomscirklen

Til gengæld kanaliserer EU støtte via private organisationer, der i princippet kan arbejde, hvor de vil.

Det gør for eksempel CARE International, Norwegian Refugee Council og Red Barnet, der i samarbejde med Somalilands Uddannelsesministerium står for en meget stor del af Somalilands uddannelsessektor og uddeler stipendier til fattige unge.

”Jeg var på vej illegalt til Europa for at finde arbejde. Jeg var klar over, at det var farligt, men jeg var klar til at løbe risikoen. Jeg kommer fra en fattig familie på landet. Min far var daglejer i byggeindustrien. Nogle gange havde han intet arbejde, og nu er han gammel. Min mor har en lille butik, men det er et hårdt liv. Mine forældre gjorde deres bedste for at skaffe mad til os, men vi kunne ikke alle gøre grundskolen færdig. Det lykkedes mig, men bagefter kunne jeg ikke finde arbejde. Jeg var allerede på vej til Europa, da min bedstemor ringede for at sige, at hun havde hørt i radioen, at man kunne søge stipendier til teknisk skole i Hargeisa. Jeg søgte, og jeg fik hjælp til at finde praktikplads bagefter. Nu arbejder jeg som vvs’er. Jeg er glad for jobbet, fordi jeg tjener 100 kroner om dagen, så jeg kan købe mad hver dag.” Muhammed Adan, 24 år, vvs’er i Hargeisa. Foto: Lotte Ladegaard

Her kan du i fotos og video møde nogle af de unge, som via organisationerne og med støtte fra EU får en uddannelse. Måske kan du glæde dig lidt over, at en meget lille procentdel af din egen skat via EU er med til at løfte Somaliland ud af fattigdomscirklen.

”Jeg er den første i min familie, der går på universitetet. Jeg læser økonomi. Uden et stipendium ville det aldrig have været muligt. Det koster næsten 1.300 kroner pr. semester at gå på universitetet i Somaliland. Min far er syg, og min bror er den eneste i familien, der har et job. Han er embedsmand, men de får en meget lav løn. Jeg er sikker på, at jeg får et job, når jeg er færdiguddannet. Der er meget få økonomer i Somaliland, og næsten alle dem, der blev færdige som økonomer sidste år, har fået job i finansministeriet eller i den private sektor.” Ubax, 20 år, Burao Universitet. Foto: Lotte Ladegaard

Topbillede: Lotte Ladegaard

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Afrika