Naturens monstre – de tropiske orkaner

af i Bæredygtighed/Danmark/Featured/Internationalt

ORKANTID – Vejret er vildt og voldsomt. Storme, orkaner og floder, der går over alle bredder er blevet hverdagskost i mange dele af verden. Geograf Inge Ambrosius forklarede POV’s læsere tilbage i slutningen af 2016, hvad en tropisk orkan egentlig er. Vi bringer teksten  i opdateret form, så flere kan blive klogere, når det gælder et ganske voldsomt naturfænomen, som man må indstille sig på at se mere af fremover. For ja – den globale opvarmning har i høj grad sin del af ansvaret.

Den amerikanske stat Florida er lige blevet erklæret i undtagelsestilstand i kølvandet på den subtropiske storm, Alberto. Varslet kom fra statens guvernør en uge før orkansæsonens start, som man også ser længere sydpå hvert år, når vinteren starter, hvor det er sæson for et af naturens mest voldsomme fænomener, de tropiske orkaner.

I oktober 2016 hærgede orkanen Nicole som en kategori 4-orkan eksempelvis Bermuda. Matthew, kategori 5-orkanen plagede Caribien og det sydøstlige USA og da den forlod området havde den medført store ødelæggelser og tab af menneskeliv på sin rute.

Værst gik Matthew desværre ud over Haiti, der led omfattende materiel skade, og hvor mere end 800 menneskede mistede livet. Haiti, et af verdens fattigste lande, der aldrig var kommet på fode efter det store jordskælv i 2010. Landets udvikling er sat yderligere tilbage af en koleraepidemi, der nu hærger ovenpå orkanen.

Men hvordan opstår disse monsterorkaner? Er der kommet flere? Er de blevet værre? Og er der en sammenhæng med global opvarmning?

Den tropiske orkan

Tropiske orkaner er et naturligt fænomen, der hvert år opstår i Atlanterhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean.

Orkanerne starter altid som et lokalt tordenvejr – lidt som et uskyldigt dansk sommertordenvejr – men en fuldt udviklet tropisk orkan er kendetegnet ved ekstremt høje vindhastigheder, store mængder af regn og meget høje bølger.

I ”sæsonen” – der løber fra juni til november på den nordlige halvkugle og december til april på den sydlige – hvor vandet er meget varmt, kan det, der starter som tordenvejr, tilføres så meget energi, at den lokale hvirvel udvikler sig til først en storm – og til sidst en orkan.

Blæst – og orkaner – opstår på grund af trykforskelle. Naturen vil altid forsøge at udligne forskelle i luftens tryk ved at flytte luft fra områder med højere tryk til områder med lavere tryk: Jo større trykforskel, jo kraftigere blæst

Orkanen vil følge en bane, der er styret af højtrykkene nord og syd for Ækvator. Det er det varme vand, der holder gang i orkanen, og grunden til at vindhastighederne er højest efter lang tid over havet, og at orkanen til gengæld dør ud over land.

Eftervirkninger af en tropisk orkan kan nå os, hvis den følger vestenvindsbæltet tilbage over Atlanterhavet, men da vandet her er meget koldere end i troperne, vil vindhastighederne aldrig nå de tropiske orkaners styrke.

Sådan opstår orkaner

Blæst – og orkaner – opstår på grund af trykforskelle. Naturen vil altid forsøge at udligne forskelle i luftens tryk ved at flytte luft fra områder med højere tryk til områder med lavere tryk: Jo større trykforskel, jo kraftigere blæst.

Men trykforskellene forsvinder aldrig, fordi vinde afbøjes og aldrig ”når frem” til lavtrykket. Afbøjningen skyldes, at jorden drejer omkring sin akse, og hastigheden afhænger af, hvor man er. Rotationshastigheden er mindst ved Polerne og højst ved Ækvator.

Nedenstående billeder af en snowboarder, der hopper mod nord og syd, illustrerer, hvordan vinde på den nordlige halvkugle afbøjes til højre. På den sydlige halvkugle vil afbøjningen være til venstre. Afbøjningen er størst, der hvor jorden ”krummer ” mest, og lige omkring Ækvator er afbøjningen stort set nul.

orkaner_2
Kilde: http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2007/corioliskraft-og-roterende-vejr/

Trykforskelle kan opstå på grund af temperaturforskelle. Varm luft er lettere end kold luft, og når en luftmasse opvarmes, stiger den til vejrs. Dermed dannes et lavtryk ved jordoverfladen. Det modsatte sker ved kold luft, der synker ned, og derfor danner højtryk ved jordoverfalden.

De kraftigste vinde, de tropiske orkaner, opstår, når der dannes meget dybe lavtryk over et varmt hav. Når vand fordamper, stiger den til vejrs. På et tidspunkt fortættes den, så der dannes skyer, og denne proces frigiver energi.

Jo varmere det er, jo oftere vil der ske opstigning af luft. Jo varmere det er, jo højere vil vandtemperatur også være, så ja, den globale opvarmning betyder, at der er bedre betingelser for dannelse af tropiske orkaner, og orkansæsonen kan blive længere

Orkaner kræver så meget energi, at de kun opstår ved meget kraftig fordampning: Vandet skal være meget varmt, over 26 grader, og samtidig skal der ske en afbøjning af vinden, så der dannes en hvirvel omkring lavtrykket.

Tropiske orkaner opstår derfor altid i et bælte mellem cirka 5 grader og cirka 23 grader nord og syd for Ækvator, hvor vandet både er tilstrækkeligt varmt, og jorden krummer.

En grafisk fremstilling af dynamikken i en tropisk orkan, kan man finde her.

Global opvarmning og antal orkaner

Igennem de sidste 150 år er det blevet varmere. Med mindre det for alvor lykkes at begrænse drivhuseffekten, forudser prognoser en global temperaturstigning på op til yderligere 2 grader i løbet af de næste 100 år.

Jo varmere det er, jo oftere vil der ske opstigning af luft. Jo varmere det er, jo højere vil vandtemperatur også være, så ja, den globale opvarmning betyder, at der er bedre betingelser for dannelse af tropiske orkaner, og orkansæsonen kan blive længere.

Men klimaforhold er komplicerede, så der er ikke en direkte sammenhæng mellem den globale temperatur og antallet af orkaner. For eksempel kan varm luft indeholde mere vanddamp end kold, og derfor vil højere temperatur og en større fordampning ikke nødvendigvis medføre mere skydannelse og nedbør. Til gengæld vil nedbøren være kraftigere, når det regner. Der er simpelthen mere vand i skyerne.

orkaner_4
Kilde: http://videnskab.dk/sites/default/files/styles/columns_6_12_desktop/public/article_media/fig1-1_130mm_0.jpg?itok=A9k-NDQv×tamp=1464219173

Figuren viser ændringer i den globale temperatur i forhold til Jordens gennemsnitstemperatur i perioden 1961–1990. Bemærk at grafen kun viser udviklingen frem til 2010, og at årene 2011–2015 er målt som de hidtil varmeste på Jorden. De allervarmeste data er altså ikke med her.

Om den globale opvarmning medfører flere og kraftigere storme kan derfor ikke besvares med et ja eller et nej. Som nævnt er der flere faktorer, der spiller ind end blot hav – og lufttemperaturen.

Jo tættere befolket og jo fattigere et land, jo større er risikoen for katastrofer. Orkanruterne passerer mange fattige, tætbefolkede områder, så selv om klimaudvikling er kompliceret, er de tropiske orkaners hærgen endnu et argument for forsigtighedsprincippet. Vi kan ikke forhindre dem, men for ikke at risikere kraftigere og mere dødbringende tropiske orkaner i fremtiden, bør vi begrænse drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning

Nedenstående figur viser, at der er en tendens til flere orkaner – der er specielt flere tropiske storme – men den viser også store variationer fra år til år.

orkaner_5
Kilde: www.klimadebat.dk

Ødelæggende nedbør og stormfloder

Det er imidlertid ikke kun vindhastighederne, der giver problemer. De store nedbørsmængder og stormfloder, der følger med orkanerne, forårsager lige så store ødelæggelser og tab af menneskeliv. På Niels Bohr Instituttet er man nået frem til, at vi kan forvente en kraftig stigning i antallet af stormfloder i fremtiden:

orkaner_6
Kilde: www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_13/flere-stor mfloder-fra-orkaner-i-fremtiden/

Den blå kurve viser den forventede udvikling i antallet af stormfloder efter tropiske orkaner sammenholdt med udviklingen i den globale temperatur.

Til slut skal det tilføjes, at ikke kun antallet af orkaner er relevant i forhold til katastrofernes omfang. Er stigende antal mennesker bor i ”vandkanten”. Og jo tættere befolket og jo fattigere et land, jo større er risikoen for katastrofer. Orkanruterne passerer mange fattige, tætbefolkede områder, så selv om klimaudvikling er kompliceret, er de tropiske orkaners hærgen endnu et argument for forsigtighedsprincippet.

Vi kan ikke forhindre dem, men for ikke at risikere kraftigere og mere dødbringende tropiske orkaner i fremtiden, bør vi begrænse drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning.

Fakta: Drivhuseffekten

  • Drivhuseffekten er et udtryk for, at jordens atmosfære fungerer som glasset i et drivhus: Lys fra solen (kortbølget stråling) kan passere atmosfæren, mens varme fra jorden (langbølget stråling) til gengæld holdes tilbage.
  • Hvis der ikke fandtes drivhusgasser, ville varmeudstrålingen overstige indstrålingen, og jorden ville blive koldere og koldere, men når mængden af drivhusgasser stiger, vil en større del af varmestrålingen forblive i den nederste del af atmosfæren, og så bliver det varmere.
  • Årsagen skal findes i nogle få luftarter i den nederste del af atmosfæren. Den mest omtalte er CO2, men vanddamp og CH4 (metan) har samme påvirkning.
  • Den vigtigste kilde til det øgede indhold af CO2 er afbrænding af fossilt brændsel, der indeholder gammelt organisk materiale (kul og olie).

Topfoto:Hurricane/Tropical Storm Harvey in Houston – august 27 2017, Wikimedia Commons.

Jeg stammer fra Randers og er uddannet cand.mag i historie og geografi fra Århus Universitet i 1980, hvorefter jeg tog pædagogikum på Frederikshavn på gymnasium. Fra 1981 - 2006 underviste jeg på Aabenraa Statsskole og fra 2006 til 2016 på VUC Syd.

Nu skriver jeg især om klima og bæredygtighed og arbejder som frivillig
Jeg har boet i Aabenraa siden 1981, og privat er jeg gift og har tre voksne børn og fem børnebørn.

Seneste artikler om Bæredygtighed