mink Danmark

Et andet perspektiv på minkavl i Danmark

i Politik & Samfund/Viden af
MINKAVL // KOMMENTAR – “Lige nu flyder de danske medier over med fortvivlede minkavlere, der pga. mistanke om en resistent variant af COVID-19 blandt danske mink, er tvunget til at få deres besætninger aflivet. Det er trist at være vidne til, og jeg er sikker på, at vi alle kan sætte os ind i, hvor frustrerende det må være. Men når det er sagt, så synes jeg også, det er værd at kigge lidt nøjere på de tal og informationer, vi får” skriver Andrea Bak, som har set på historien bag minkavl i Danmark.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ifølge Danmarks Statistik er 2.800 mennesker pt. beskæftiget på danske minkfarme. Det er lidt under dobbelt så mange, som mistede deres job, da SAS havde massefyringsrunde i sommer.

Tallet 6.000 kommer fra Danske Minkavlere selv, som på deres hjemmeside skriver, at “branchen inklusive følgevirksomheder beskæftiger direkte omkring 6.000 mennesker.”

Flere lande har forbudt minkavl, hvilket burde have fået efterspørgslen efter danske minkskind til at stige. Men det er ikke tilfældet. Flere og flere designere, modehuse og butikskæder fravælger dyrepels, og kundegrundlaget svinder

Jeg ved ikke, hvor Danske Minkavlere har disse tal fra, men det kunne være interessant med en opgørelse af, hvor mange af de berørte underleverandører, som har minkavlerne som deres eneste kundegrundlag, eller om de også producerer til og transporterer for andre brancher.

“Erhvervet har i en årrække været et markant fyrtårn i dansk økonomi og eksport”.

Sådan står der også på Danske Minkavleres hjemmeside. Ifølge Danmarks Statistik eksporterede Danmark i 2019 minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 % siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Til sammenligning var eksporten af energiteknologi og -service på 122,6 mia. kr. i 2019 , mens eksporten af grisekød var på 33,63 mia. kr.

Ifølge Danmarks Statistik lød den samlede minkproduktion i 2019 på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr. I 2019 havde pelsdyrbedrifterne et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. I 2019 var der 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.

I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancen med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr.

Vi har med andre ord et kæmpe overskud på betalingsbalancen, og 4,9 mia. kan dermed næppe betegnes som et fyrtårn i dansk økonomi. Indtjeningen i branchen afhænger af mængden af skind på markedet, og der vil komme en højkonjunktur igen.

Eller vil der? Jeg er ikke overbevist.

Kundegrundlaget svinder  med andre ord ind pga. større dyrevelfærdsbevidsthed hos forbrugerne og bedre kunstigt fremstillede pelsprodukter

Den nuværende krise i branchen (når vi ser bort fra corona) skyldes ikke kun mængden af skind, men også et stadigt svindende kundegrundlag.

Flere lande har forbudt minkavl, hvilket burde have fået efterspørgslen efter danske minkskind til at stige. Men det er ikke tilfældet. Flere og flere designere, modehuse og butikskæder fravælger dyrepels, og kundegrundlaget svinder  med andre ord ind pga. større dyrevelfærdsbevidsthed hos forbrugerne og bedre kunstigt fremstillede pelsprodukter.

Dyrene betaler prisen

Lad os se nærmere på dyret. Mink hører ikke til i små bure. Dyret er naturligt hjemmehørende i Nordamerika, men blev importeret til Danmark i 30’erne til minkfarme.

De første minkfarmere var fiskere, der begyndte at holde mink for at have noget nyttigt at bruge deres fiskeaffald til, men siden voksede det til en selvstændig industri.

Mink er territoriale, solitære dyr som i naturen lever alene og forsvarer deres områder. Områderne kan være op til 2 km2 store, skriver Dyrenes Beskyttelse på deres hjemmeside.

I skærende kontrast hertil står det faktum, at mink i fangenskab skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der eksklusiv redekassen mindst skal være 30 cm bredt og 70 cm langt i et plan. Minimumshøjden i minkbure er 45 cm. Det er med andre ord mindre end den Samla plastkasse fra IKEA, som jeg opbevarer min gæstedyne i.

Hvis man har lyst til at se billeder af åbne bidsår, mink, der har fået kradset øjet ud eller gnavet deres egne lemmer af, kan man gøre det i Miljø- og Fødevarestyrelsens ‘Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr’

Antallet af danske minkfarme er faldet, mens antallet af dyr på de enkelte minkfarme er steget , hvilket med andre ord vil sige, at endnu flere af disse naturligt solitære dyr befinder sig ganske tæt sammen, hvilket ikke overraskende stresser dyrene.

Minken er en meget aktiv jæger, når den altså kan få lov. Den har fx svømmehud mellem tæerne, fordi den i naturen lever en stor del af sit liv i vand og er en glimrende svømmer.

I 2007 blev det indført ved lov, at alle mink i fangenskab skal have såkaldt “berigelse” i burene, dels for at forebygge, at dyrene bider hinanden, fordi de er stressede, og fordi minkens naturlige instinkter for jagt og aktivitet stadig er intakte.

Den berigelse, man ser på minkfarme er typisk en hylde eller et rør, som minken kan ligge eller kravle i, samt halmstrøelse. Nogle mink får også små halmklodser kaldet Easy Play at lege med.

Men denne “berigelse” er ikke altid nok. Hvis man har lyst til at se billeder af åbne bidsår, mink, der har fået kradset øjet ud eller gnavet deres egne lemmer af, kan man gøre det i Miljø- og Fødevarestyrelsens ‘Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr’.

Mink Danmark
Foto fra Miljø- og Fødevarestyrelsens vejledning.

Minken hører heller ikke til i den danske natur

Tilhængerne af minkavl understreger gang på gang, at dyrene på minkfarmene er domesticerede ligesom de grise og køer, vi finder i andre stalde. Men minkene er alligevel ikke mere domesticerede, end at mange af dem sagtens kan overleve i den danske natur.

(Her bør jeg nok for god ordens skyld understrege, at jeg på det bestemteste er imod de aktioner, dyreværnsaktivister har lavet mod minkfarmene, hvor de har sluppet minkene ud i naturen.)

Jeg synes, det er hul i hovedet, at der ikke for længst er lavet en plan for udfasning af minkavl ligesom i eksempelvis Holland. Men jeg synes, det er endnu mere hul i hovedet, at dyrene ikke for længst har fået bedre leveforhold

Der undslipper hvert år et stort antal mink fra farmene. Ingen ved præcis hvor mange, men ifølge Naturstyrelsen bliver der hvert år skudt 5.000 mink i naturen.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser viser, at fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm. Det vil med andre ord sige, at de undslupne mink ikke alene er i stand til at klare sig selv, men også til at formere sig i naturen.

Minken må reguleres hele året, da den er uønsket i den danske natur på grund af dens skadelige indhug i det oprindelige dyreliv. Især jordrugende fugle som fx sanglærken, viben og agerhønen, som i forvejen lider under, at deres yngleområder forsvinder, må stå for skud.

naturbasen.dk kan man således læse, at minken i 2004 havde den tvivlsomme ære at have jaget Danmarks eneste ynglende sangsvanepar på flugt fra Nordjylland og ædt deres æg.

Dobbeltmoralske politikere

Personligt havde jeg gerne set minkavl forbudt i Danmark for mange år siden (sammen med burhøns og de såkaldte svinefabrikker), men jeg kan godt forstå, at det er trist at se sit levebrød gasset ihjel på kort tid, og jeg synes, det er hul i hovedet, at der ikke for længst er lavet en plan for udfasning af minkavl ligesom i eksempelvis Holland.

Men jeg synes, det er endnu mere hul i hovedet, at dyrene ikke for længst har fået bedre leveforhold.

Grunden til dette kan man kun gisne om. Mit bud er, at pelsbranchens lange og stolte tradition for politisk lobbyarbejde og for generøse bidrag til de politiske parter tilsyneladende har haft en god effekt.

“Alle har ret til en luksuspels” står der på en annonce på en S-togsstation i whiskybæltet. Jeg håber, at minken i fremtiden får lov at have sin egen luksuspels i fred

De selvsamme politikere, der nu agerer som levende plakatsøjler for minkbranchen, og som råber højest om kompensationer og erstatning til minkavlerne, er de selv samme, der gennem en lang årrække har udhulet dagpenge- og kontanthjælpssystemet.

Når arbejdsløse har påpeget, at det er svært at leve på overførselsindkomster, har de fået at vide, at de så må holde op med at ryge eller opsige deres Netflix-abonnement. Den eneste måde at få folk i arbejde er tilsyneladende at presse dem økonomisk. Men det gælder åbenbart ikke deres egne støtter.

“Alle har ret til en luksuspels” står der på en annonce på en S-togsstation i whiskybæltet. Jeg håber, at minken i fremtiden får lov at have sin egen luksuspels i fred.


LÆS FLERE KOMMENTARER OM MINKSAGEN HER


Foto: Lex.dk/Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Andrea Bak er født i 1973 og har været journalist siden 2001, de fleste heraf som selvstændig freelancejournalist og forfatter. Hun er natur- og dyrenørd, og udgav i 2018 biografien “Dus med livet” sammen med Poul Thomsen.