For nogle hedder det stadig den nordøstlige korridor. Men i Washington D.C. kalder de det Acela-korridoren. Og den er opkaldt efter et tog.
Der er næppe ret mange i Danmark, der ville opkalde et geografisk område efter en InterCity-strækning, men i den politiske verden kender man en del af det nordøstlige USA på den toglinje, der går ned igennem adskillige stater og rammer tre af USA’s største og mest historiske byer: Acela Express.
Acela er en sammenlægning af ”accelerate” og ”excellence”. Idéen med toget, da det blev annonceret i 1999, var at lave et hurtigt, men samtidig behageligt tog at rejse i, hvor man kan få noget fra hånden under turen. Acela-toget kører fra Boston i nord til Washington D.C. med New York som den helt store mellemstation. Undertegnede har taget den sidste del af turen, og der er ingen tvivl om, at den er ret politiker-venlig. Masser af WiFi, mulighed for at snakke med medpassagerer/vælgere og så er der ikke mindst en bar ombord.
Lokoføreren Trump
Når man tager hele turen, kan man besøge 8 stater og et enkelt distrikt – hvoraf det sidste naturligvis er Washington D.C. Staterne, man kan komme igennem på en enkelt togtur på seks timer, er Massachusetts, Rhode Island, Connecticut, New York, New Jersey, Pennsylvania, Delaware og Maryland.
Fem af disse stater afholdt primærvalg for både republikanerne og demokraternes vedkommende tirsdag aften. Massachusetts og New York har allerede holdt deres primærvalg, og New Jersey kommer først senere på året. Men Rhode Island, Connecticut, Pennsylvania, Delaware og Maryland var i spil tirsdag aften. Sådan da.
”Sådan da” skal nemlig forstås sådan, at sejren i alle fem stater blev tildelt Donald Trump på republikanernes side inden for den første time efter kl. 20 amerikansk østkyst-tid, hvor stemmestederne lukkede. I teorien var alle stater i spil, før disse resultater indløb – baseret på de meningsmålinger der gik forud. Men Trump tog uden problemer førersædet i Acela-lokomotivet og kørte sin sejrsrunde ned igennem Acela-korridoren så eftertrykkeligt, at det, igen, kom bag på flere kommentatorer.
Som en enkelt tv-pundit udtrykte det: ”Donald Trumps vej til nomineringen er nu ikke længere smalsporet, det er en bred vej uden forhindringer”.
Cruz og Kasich i fælles blokade-forsøg
Det er måske at strække sandheden en smule, men det er på den anden side heller ikke usandt. Som det ser ud nu, satser de to tilbageværende, republikanske kandidater, Ted Cruz og John Kasich, hårdt på at prøve at forhindre Donald Trump i at få de 1237 delegerede, der sikrer ham nomineringen. Cruz har i dagene op til tirsdagens primærvalg haft ét bestemt mantra, han gentog igen og igen: ”Ingen kommer til at have 1237 delegerede, når konventet starter”.
Donald Trumps vej til nomineringen er nu ikke længere smalsporet, det er en bred vej uden forhindringer.
Det rent valgtekniske i denne udtalelse går ud på, at den første afstemning ved konventet i princippet kan afgøre nomineringen. Hvis Trump allerede ved første afstemning under konventet kan få 1237 delegerede til at stemme på ham, har han vundet. Hvis der derimod ved den første afstemning ikke er nogen, der får 1237 stemmer eller derover, skal man ud i en afstemningsrunde mere. Ind imellem de to afstemninger, er det så kandidaternes tilhængeres opgave at overbevise de sidste delegerede om at skifte lejr. I det tilfælde vil et relativt stort antal delegerede, der tager til konventet uden at have forpligtet sig til at stemme på nogen, blive voldsomt populære mennesker. Som MSNBC-værten Brian Williams udtrykte det: ”De kan få alle de gratis hvidløgsbrød og reklame-badekåber, de vil have”.
Ted Cruz og John Kasich håber således, at de kan hænge på til en sekundær afstemning, hvor de får tid til at overbevise delegerede og lave studehandler nok til at kunne nå op på 1237 i deres favør. Cruz og Kasich indgik endda i de sidste dage op til tirsdag en aftale om ikke at stjæle hinandens stemmer i tirsdagens primærvalg, samt de følgende primærvalg, så de til sammen kan forhindre Trump i at nå 1237 delegerede. Som New York Times kunne berette mandag, var der dog allerede ballade i dette fornuftsægteskab kort tid efter dets indgåelse. Ingen af de to kandidater ville for alvor plædere for, at deres vælgere skulle gå til den anden i forsøget på at holde Trump væk.
Trump stjæler demokratiske stemmer
Og det var da også en relativt hektisk øvelse i sidste øjeblik, der i løbet af tirsdag aften gik fra desperation over i ligegyldighed. For Trumps sejre i de fem stater var så fuldkommen overvældende, at Cruz’ og Kasichs forsøg på at stoppe ham så grinagtige ud
Som værten for det længst kørende politiske program på amerikansk tv, ’Meet the Press’, Chuck Todd, udtrykte det: ”Op til i aften har vi talt om, at Donald Trump havde et popularitetsloft i hver stat. At han aldrig kunne komme over 50 procent. Men det er slut nu”. Todd har fuldkommen ret. I Maryland og Connecticut landede Trump på over 50 procent af de republikanske primærvalgs-stemmer. I Rhode Island, Delaware og Pennsylvania kom han over 60 procent.
Især Ted Cruz håber nu på, at Indianas primærvalg i næste uge kan holde ham i live. Han skal have en substantiel del af stemmerne i denne dybt konservative stat, hvis han skal drømme om overhovedet at blive taget seriøst som kandidat. Og det kan han snildt komme til. Han kan faktisk score hele 57 delegerede på tirsdag, for Indiana er nemlig en såkaldt winner-takes-all-stat. Men vil det hjælpe? Næppe.
For her er hemmeligheden bag Trumps succes: Han har også fat i folk, der normalt ikke stemmer på republikanerne. I en slags amerikansk parallel til Dansk Folkepartis rekruttering af især ældre og dårligt uddannede socialdemokrater, er der ogsåfrustrerede, demokratiske og uafhængige vælgere, der giver Trump deres støtte. Én ting er, at dette kan ses ud af adskillige meningsmålinger. Noget andet er, at det kan ses endog meget tydeligt på, at Trump vinder i alle de stater, der helt generelt er mere venstreorienterede og normalt falder i en demokratisk præsidentkandidats kurv ved selve præsidentvalget.
Næsten ingen konservative stater tilbage
Alle fem stater, der afholdt primærvalg tirsdag er traditionelt demokratiske stater. Måske med undtagelse af Pennsylvania, som traditionelt været en swing state, der kunne gå begge veje – men i de sidste seks præsidentvalg er staten gået til en demokrat.
Trumps strategi over for de demokratiske stater siger noget om, hvordan det formentlig vil gå i de næste primærvalg. Hvis Trump skulle overraske og ende med at nuppe Indiana, er det i realiteten slut for Cruz og Kasich. Hvis Cruz vinder i Indiana, bliver det stadig svært for ham at forhindre Trump i at nå de 1237 delegerede før konventet. Men det er ikke umuligt.
Når det bliver svært, er det fordi, der kun er få stater tilbage, der hælder mere til Cruz’ socialt konservative politik. Det er Nebraska, Montana og South Dakota, som er ultrakonservative, og som traditionelt går til republikanske præsidentkandidater under det endelige valg. Til sammen står de for 93 delegerede. Selv hvis Cruz får dem alle sammen, er det ikke nok.
For de andre stater i spil er Californien, New Jersey, Oregon, Washington og New Mexico, der har et flertal af venstreorienterede vælgere, og hvor Trump derfor bør klare sig bedst, hvis mønstret holder. Dertil kommer West Virginia, der bestemt ikke er venstreorienteret, men hvor Trump til gengæld er ret dominerende i meningsmålingerne.
Så teknisk set kan Cruz og Kasich stadig stoppe Trump. Realistisk set? Næppe. Men allerede på tirsdag kan tingene se helt anderledes ud. Et ganske interessant aspekt ved Trumps sejre var nemlig, at han under sin sejrstale og efterfølgende pressekonference endnu engang var flankeret af New Jerseys guvernør, Chris Christie. Der skal vist gå meget galt, før Christie ikke bliver Trumps vicepræsident-kandidat. Hvad det gør ved Christies eventuelle chancer for at stille op i 2020, hvis Trump taber, er et emne, der kan fylde et helt separat POV-indlæg. Lad os bare sige, at undertegnede skribent ikke tror på, at det gør noget godt for Christie at være så tæt på Trump.
Trump var under sin sejrstale og efterfølgende pressekonference endnu engang flankeret af New Jerseys guvernør, Chris Christie. Der skal vist gå meget galt, før Christie ikke bliver Trumps vicepræsident-kandidat
Trump nåede da også at sige, at han allerede anså sig selv for at være den ”formodede kandidat”. Selvsikkerhed har aldrig været hans svage side.
Sanders er færdig
På den demokratiske side var tirsdagen endnu et nederlag for Bernie Sanders. Han vandt ganske vist en enkelt af de fem stater i spil, Rhode Island, men antallet af delegerede, han hev hjem i den ene stat var håbløst utilstrækkelige i forhold til de massive sejre, Hillary Clinton vandt i Connecticut, Delaware, Pennsylvania og især Maryland, hvor hun ifølge MSNBCs Steve Kornacki ”massakrerede” Sanders.
Clinton brugte da heller ikke meget tid på Sanders i sin sejrstale. Hun er allerede begyndt at føre valgkamp mod Donald Trump, ligesom Donald Trump har angrebet hende i flere uger. Clinton var dog forsigtig og meget, meget respektfuld overfor Sanders og hans tilhængere, for hun ved godt, at hun skal bruge dem alle bag sig, når den egentlig præsidentvalgkamp går i gang til efteråret.
Hendes styrke er, at hun ligesom Trump kan krydse over og stjæle republikanske vælgere. Som Annegreth Rasmussen tidligere har nævnt, så er der mange republikanere, der vil holde sig for næsen og stemme på Hillary Clinton snarere end at skulle afgive en stemme til The Donald. Disse republikanere rakte Hillary også en hånd ud til i sin sejrstale, hvor hun sagde, at selv ”betænksomme republikanere” godt ved, at hverken Trump eller Cruz er leveringsdygtige i den slags politik, der skal til at gøre USA store indenfor ”The Future Business”. Det sidste er en vending, vi formentlig ikke har hørt det sidste til fra Clinton-lejren.
Men lad os bare slå det fast: Sanders er færdig. Han kan kun distrahere, hvis han fortsætter kampen i stedet for at begynde at bakke op om Hillary Clinton.
Selv den tro Bernie-tilhænger Rachel Maddow fra MSNBC er nu begyndt at tale om, at Sanders risikerer at sætte alt, han har bygget op over styr, hvis han ikke trækker sig med værdighed meget snart. Ifølge New York Times ville Sanders-kampagnen bruge resultatet tirsdag aften til at overveje, hvordan fremtiden ser ud. Artiklen, der indeholder udtalelser fra højt placerede folk i Sanders-kampagnen, gik ifølge sidstnævnte for langt i sin vurdering af, hvor afgørende det var, at Sanders havde en god aften i Acela-korridoren.
I realiteternes verden havde Sanders en forfærdelig aften på togskinnerne mellem Boston og Washington D.C. Man må håbe for hans mange fans og for manden selv, at han tænker sig rigtig godt om og lægger en afviklingsstrategi onsdag morgen.
Vi så måske antydningen af en sådan strategi allersidst på aftenen, hvor Sanders-kampagnen udsendte en pressemeddelelse, der insisterede på at fortsætte hele vejen til konventet. Men formålet var ændret. Ifølge pressemeddelelsen vil Sanders nu tage til konventet for at kæmpe for en progressiv dagsorden. Der blev ikke nævnt noget om at prøve at overbevise delegerede eller på anden vis snuppe nomineringen. Er denne udmelding det tætteste, vi nogensinde kommer en Sanders-exit? Måske.
Eller måske er det nu, korridorsnakken mellem Clinton- og Sanders-kampagnerne om en forbrødring for alvor begynder.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
Hovedfoto: Gage Skidmore.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
