
Den verserende korruptionsskandale i Brasilien når højere og højere op
I starten af denne uge kunne man her på pov.international læse om den komplicerede politiske situation i Brasilien. I dag blev der skruet en tak op for dramaet.
Tidligt fredag blev landets tidligere præsident Luiz Ignácio da Silva – kun kaldet Lula – tilbageholdt af det brasilianske føderale politi og kørt til afhøring vedrørende hans mulige indblanding i en korruptionsskandale, der udspringer af det statslige olieselskab, Petrobras.
Ifølge den offentlige anklager er der stærke indicier, der peger i retning af, at Lula har modtaget penge, som kan føres tilbage til skandalen.
Den nuværende præsidenten kan trækkes med ned
Rui Falcão, der er landsformand for Lulas parti, PT, har til brasilianske medier udtalt, at der er tale om en politioperation, der er ”politisk, medieskabt og politistatsagtig”. Han nævner, at Lula altid er stillet op til afhøringer, når undersøgerne har bedt ham om det, og det var helt unødvendigt at hente ham.
Den siddende præsident, Dilma Rousseff, tilhører samme parti som Lula, og hendes position, der i forvejen er usikker, kan rystes yderligere af denne sag. Der sås derfor tvivl om, hvorvidt hun kan blive siddende, til mandatet udløber i 2018.
UPDATE 6. marts 10.30: Se også denne glimrende gennemgang hos americas.dk
Topfoto: Lula og Dilma. Foto: Fabio Rodrigues Pozzebom/ABr via Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()







og