
MASKULINITET // KLUMME – Mange unge mænd er frustrerede, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt og prøve at forstå, skriver Jesper Koerstz Jensen. Hvem kæmper for de svage drenges ret til at fylde noget i skolen?
Jeg fatter ikke en brik af maskulinitetsdebatten, som pågår i øjeblikket, men det skyldes nok, at jeg er en boomer, hvilket i dette tilfælde vil sige en gammel mand (af sind), der gør sig en smule dummere, end han egentlig er.
Men jeg forstår, at det tilsyneladende bliver ved. Altså det der med Andrew Tate, den amerikanske forbryder, som forskruer en masse unge mænds hjerner, og ham der Jordan Peterson, der siger til de unge, at de skal rede deres senge, opføre sig ordentligt og blive nogle rigtige små mandemænd.
Måske kalder denne udvikling i virkeligheden på en bredere samtale om at få skabt en mindre kønnet opdragelse af børn i skolerne og i hjemmene?
Og ham der Daddy Vanopslagh, Tik-Tokkeren og boligsvindleren, der er ved at forme en hel hær af præ-CBS’ere i jakkesæt og slips, der alle sammen drømmer om at vokse op og tjene penge og blive fremtidens superhelte i Løvens Hule.
For nylig var jeg til en konference, hvor jeg blev præsenteret for en rapport, der viste nogle foruroligende tal. En masse 8. klasseselever var blevet spurgt til deres syn på ligestilling, og kun 59 % af de unge drenge mente, at vi skulle have fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Jeg gentager. Et temmelig stort mindretal synes, at mænd og kvinder ikke skal stilles lige i vores samfund.
Der blev ikke spurgt ind til, på hvilke områder uligheden skulle komme til udtryk, men tallene viser med al tydelighed, at der er nogle unge mænd, eller drenge, der føler en dyb frustration over tingenes tilstand. Og som måske derfor er disponeret for ovennævnte maskuline stemmer.
Klemte drenge og unge mænd
Føler de sig mon koblet af i vores skolesystem? Oplever de, at vi har indrettet en skole, hvor der er mere plads til pigerne end til drengene, og er det dét, de vil gøre oprør mod?
Jeg læste for nylig en artikel i Weekendavisen, hvor der stod, at man i Norge var begyndt at sætte mere fokus på mændenes problemer, fordi man vurderede, at feminismen havde taget overhånd. Drenge klarer sig dårligere i skolen og uddannelsessystemet, og mange mænd bliver fordrukne, kriminelle og ender på kanten af samfundet.
Eller skal vi måske til at ændre vores opfattelse af drengeadfærd og pigeadfærd og blive bedre til at kigge på børnene som små mennesker, som kan udvikle sig i alle mulige retninger?
Artiklens tese var, at systemet er indrettet sådan, fordi det generelt er feminine værdier, der dominerer. Så samtidig med at vi kæmper for piger og kvinders ret til ligestilling, skal vi måske også til at kæmpe for de svage drenges ret til at fylde noget i skolen, så de ikke føler sig klemt og får lyst til at gøre oprør?
Eller skal vi måske til at ændre vores opfattelse af drengeadfærd og pigeadfærd og blive bedre til at kigge på børnene som små mennesker, som kan udvikle sig i alle mulige retninger? Er det virkelige problem måske, at vi har en tendens til at tale om og fremme særlig drenge- og pigeadfærd, hvilket i sidste ende kan føre til en kamp mellem kønnene?

Jeg har i hvert fald lagt mærke til, at man til stadighed laver mange kønsopdelte aktiviteter i institutioner og skoler, ligesom der jævnligt holdes fødselsdage for henholdsvis drenge og piger.
Så måske går vi hele tiden og prøver at forme pigerne til at være på en bestemt måde, der så tilfældigvis passer godt til samfundets og skolens normer, mens drengene opdrages til at være på en anden måde, der betyder, at nogle af dem sorteres fra, når der skal gives karakterer og det skal afgøres, hvem der skal have adgang til de gode uddannelser og de lukrative jobs. Så måske kalder denne udvikling i virkeligheden på en bredere samtale om at få skabt en mindre kønnet opdragelse af børn i skolerne og i hjemmene?
Jeg ved det ikke. Men jeg fatter jo som nævnt heller ikke en brik af debatten. Jeg forstår bare, at der er en stor frustration blandt en masse unge mænd og drenge, og den slags bliver vi nødt til at tage alvorligt og prøve at forstå. Ellers ender vi med, at endnu flere bliver forført af forsimplede oneliners fra tvivlsomme psykologer og selvbestaltede maskulinitetsguruer på nettet. Og fænomenet går næppe over af sig selv. Selvom mange af os boomere godt kunne ønske det.
Tak fordi du læste med.
Læs flere af Jesper Koerstz Jensens klummer her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.