MEMEKULTUR // INTERVIEW – Memes kan på overfladen virke harmløse eller komiske, men de afspejler også en kompleks social dynamik, der binder unge sammen i fællesskaber. For de unge er memes et sprog, et sæt af referencer og insider-jokes, der signalerer medlemskab af en gruppe. Det ambivalente – at noget både kan være sjovt og alvorligt – driver fascination og fællesskab, mener forskeren Katrine Krogh Pedersen, som POV Internationals Le Lyby har talt med.
Børns og unges liv på sociale medier er allestedsnærværende og kan tage dem væk fra hverdagens kedelige trummerum og ud i parallelle verdener, som de fleste voksne ikke kender. Onlinenetværk fungerer i mere eller mindre lukkede bobler, baseret på algoritmernes analyse af, hvad vi hver især interesserer os for – eller burde interessere os for. Hver dag opstår der nye internetfænomener, som både kan underholde og udfordre vores fælles opfattelse af fællesskab, identitet og normer.
Et af de memes, man lige nu hører refereret til blandt især unge drenge, er fænomenet Dagestan. Det stammer fra en specifik sætning: “Send him 2-3 years Dagestan and forget”, som blev sagt af den russiske MMA-stjerne Islam Makhachev under et interview om brydningstræning. Her giver han helt oprigtigt udtryk for, at hvis man vil have sin søn til at blive virkelig god til wrestling – så skal man sende ham til Dagestan i et par år og glemme ham der.
Dagestan er en republik i den russiske Kaukasus kendt for hård træning og mange elitekampe. I klippet, hvor målet er, at drengen skal blive stærkere og mere rutineret, foreslås det at efterlade ham 2-3 år i Dagestan som midlet til at opnå den ønskede styrke. Det absurde i bryderens kommunikation med journalisten får mange til at le.
Meme-kulturen kan virke harmløs, men kan have harske undertoner
Ligesom Mette Frederiksens makrelmad blev forvandlet til tusindvis af andre makrelversioner online, er der også lavet masser af videoer, memes og billeder af unge mænd fra det nordlige Kaukasus, som pt. cirkulerer på TikTok, Instagram og andre platforme.
Hvad er et meme?
Memes er korte, genkendelige bidder af internetkultur – billeder, videoer, lydklip eller tekster – der spredes hurtigt på sociale medier. De rummer typisk humor, ironi, overdrivelse og genbrug af kendte referencer. For unge fungerer memes som et fælles sprog, der udtrykker følelser, identitet og kommentarer til samtid og hverdagsliv.
Memes som disse kan på overfladen virke harmløse eller komiske, men de afspejler også en kompleks social dynamik, der binder unge sammen i fællesskaber. Her lærer de unge at navigere i humor, hierarkier og undertoner, som kan være både ekskluderende og polarisende. Eksempelvis bruges Dagestan-memes ofte til at drille eller nedgøre især LGBT-segmentet for ikke at være tilstrækkeligt maskulint. Det kan altså ses som en slags forsøg på ’socialisering af dem, der virker forkerte’; potentielt virke giftigt eller direkte ekskluderende.
Onlinefællesskaber omkring maskulinitet, styrke og sociale hierarkier
For at forstå, hvad der sker i disse halvlukkede digitale rum, har jeg talt med forskeren Katrine Krogh Pedersen fra Københavns Universitet, som igennem en årrække har fulgt unges interaktioner med memes og internetkulturer. Det har hun særligt gjort i relation til manosfæren – et netværk af internetkulturer, hvor unge mænd deler idealer om maskulinitet, styrke og sociale hierarkier.
I dette online netværksunivers finder man karismatiske internetpersonligheder som Andrew Tate, som, ud over at være tidligere MMA-bryder, også er dømt for bl.a. voldtægter og menneskehandel. Han og folk som ham gør, hvad de kan for at groome unge mænd til at følge dem, fordi der kan ligge store penge i at have mange følgere.
Andrew Tate arbejder bl.a. på sin berømmelse via sit salgssite ”The Real World”, som vel må siges at have lige så stor sandhedsværdi som Trumps ”Truth Social”. Der ser i øvrigt også ud til at ligge et mere generelt værdifællesskab imellem de to.
Humorkulturen i memes fungerer som en social lim
En af de centrale pointer, Katrine Krogh Pedersen fremhæver, er, at humorkulturen i memes fungerer som en social lim:
“Det, unge finder interessant, er ofte noget grotesk, langt ude og sjovt – men det skaber også et fællesskab, hvor kun insiders forstår vitsen.”
En central pointe i Katrine Krogh Pedersens analyse er, at memes og manosfærekulturer eksisterer i en gråzone mellem underholdning og potentiel skadelig påvirkning
For de unge bliver memes et sprog, et sæt af referencer og insider-jokes, der signalerer medlemskab af en gruppe. Det ambivalente – at noget både kan være sjovt og alvorligt – driver fascination og fællesskab. Det er ikke bare underholdning; det er et sted, hvor unge kan eksperimentere med identitet, humor og sociale normer uden for de voksnes blik.
Katrine Krogh Pedersen påpeger også, at memes ofte bliver brugt i sammenhænge, hvor visse ting “ikke må siges”. Normer om køn, seksualitet og racemæssig korrekthed skaber et rum, hvor unge kan lege med grænser gennem humor:
“Når man gør noget, som de voksne siger, man ikke må sige, bliver det sjovt. Det skaber et fællesskab og en slang-kultur, hvor de siger sjove ord, som kun de forstår.”
Fysisk styrke og potente rollemodeller
En anden komponent i fascinationen er idealet om fysisk styrke og succes. Memes fra Dagestan og lignende internetfænomener viser unge mænd med veltrænede kroppe, ekstrem disciplin og ofte med symboler på rigdom eller magt.
“Der er en fascination af den stærke mand og rollen som rollemodel,” siger Katrine Krogh Pedersen.
“Det at være kendt fylder meget hos børnene, og de her manosfære-influencere brander sig på berømmelse, dyre biler, smukke damer og imponerende fysik – de sælger ikke kun idéen, men også løftet om vejen til hurtigt at blive rig. Og det er jo ikke kun børn, der dyrker denne kultur; vi voksne kender det jo bestemt også! Så børnene bliver eksponeret flere steder fra.”
Selv om fascinationen i sig selv ikke nødvendigvis er skadelig, kan konstant eksponering for denne type indhold skabe idealer for umodne unge; idealer som er svære at opnå, og som potentielt påvirke deres selvbillede og sociale adfærd negativt og dermed være problematiske.
“Vi har i mange år været opmærksomme på de skadelige konsekvenser af perfekthedskultur blandt piger, men måske i mindre grad haft fokus på drengene. Dem bør vi få mere opmærksomhed på nu,” konstaterer Katrine Krogh Pedersen.
Gråzoner, grooming og kritisk refleksion
En central pointe i Katrine Krogh Pedersens analyse er, at memes og manosfærekulturer eksisterer i en gråzone mellem underholdning og potentiel skadelig påvirkning:
“Det er svært at lovgive imod, fordi det er ytringsfrihed og trosfrihed. Men børn er mere udsatte og eksponerede for den type indhold, og det kan være svært at beskytte dem mod grooming eller manipulation.”
Internettets algoritmer og tilgængelighed gør børn til en attraktiv målgruppe for både humor, rollemodeller og i værste fald ideologisk påvirkning. Forskeren understreger dog, at løsningen ikke ligger i censur, men i kritisk refleksion og oplysning:
“Børn har brug for alternative fortællinger og for at udvikle skepsis. Det handler om at forstå impulserne, hvad kulturen dyrker, og hvordan det kan påvirke dem.”
Piger, idealer og parallelle universer
Det er ikke kun drenge, der eksponeres for memes og manosfærekulturer. Katrine Krogh Pedersen fremhæver, at piger også har deres parallelle idealer:
“Piger får også serveret rollemodeller inden for manosfæren, trad wife-trends og konservative idealer. Og lige nu fylder konservative religiøse miljøer som mormonkirken i USA, hvor populære mormonske influencere deler indhold, der blander sig med pro-Trump-budskaber.
Pigerne møder på den måde også maskulinitet, magt og sociale normer i en kontekst, der ofte er designet til at fastholde bestemte kønsroller med stærke mænd og kønne piger.”
Dette viser, hvordan internettets kultur påvirker børn og unge på tværs af køn, og hvordan memes og digitale fællesskaber kan fungere som både social læring og ideologisk formidling. Derfor er det vigtigt at tale med børnene åbent og i øjenhøjde.
“Det handler om at tale med børnene på deres niveau, forklare dynamikkerne og hjælpe dem med at forstå, hvordan memes kan påvirke både identitet og sociale hierarkier,” forklarer Katrine Krogh Pedersen.
Memes, humor og social læring
Det, vi ser i memes og internetfænomener som manosfæren, kan forstås som en form for social læring. Børn lærer hurtigt, hvordan man navigerer i komplekse sociale spil, hvor humor, insiderviden og fysisk præstation giver status.
“Når de unge eksperimenterer med disse memes, tester de også grænser for, hvad der er acceptabelt, og hvad der skaber status i gruppen. Humor er både et legende og lærende element,” siger Katrine Krogh Pedersen.
Memes fungerer som små laboratorier for sociale kompetencer, selvom de samtidigt kan skabe polarisering og usunde idealer. Løsningen ligger i kritisk refleksion, dialog og undervisning. Når børn lærer at forstå, hvorfor de griner, hvem de ser op til, og hvilke værdier der ligger bag memes, kan de navigere på nettet med større selvindsigt og kritisk skepsis.
“Det handler ikke om at fjerne memes eller humor, men om at hjælpe børn med at forstå, hvad der sker bag grinet, og hvordan det kan påvirke dem og deres sociale fællesskaber. Og det bør både forældre, lærere og andre fagprofessionelle forholde sig til,” afslutter Katrine Krogh Pedersen.
Pust ikke til ilden
Så hvor farligt er det egentlig, at vores børn og unge går rundt og siger f.eks. 2-3 years in Dagestan, hvis det samtidig indeholder en kritik af f.eks. homoseksuelle, og dermed implicit modarbejder det humanistiske, ligestillingsrettede samfund, vores land og love er funderet på?
På den ene side kan det jo være farligt i længden, fordi grænserne flytter sig med hvert museskridt. På den anden side skal man som voksen også passe på ikke at lade sin egen angst og sine egne forforståelser smitte af på børnene og de unge. For tit er det bare noget, de unge siger i uskyldig sjov i en periode uden at lægge dybere mening i det. Bagefter er det glemt igen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og