TRO & EKSISTENS // INTERVIEW – Hvad sagde Jesus om #MeToo? Og hvorfor kommer det ikke-troende ved? Københavns biskop Peter Skov-Jacobsen har et overraskende bud.
”#MeToo-debatten har åbnet mine øjne for noget, som jeg ærlig talt ikke vidste skete”, erkender biskoppen over København, Peter Skov-Jacobsen.
Samtalerne om overgreb og den mere eller mindre skjulte diskrimination mod kvinder i og uden for den folkekirke, han er leder i, kalder han en nødvendighed. Alle bør lytte og tale med, mener han, også i kirken.
Både for dem, der er, ikke er eller ikke kalder sig troende, betyder det noget, hvad en så stor og kulturelt formende organisation som folkekirken siger om #MeToo
Hans matematik er simpel. Tre ud af fire danskere er medlemmer af folkekirken. Kvinderne udgør over halvdelen. Ved de noget om at være menneske og troende, som han ikke havde tænkt over – endsige vidst, kan det kun være godt, at han og mange mænd (og kvinder) med ham bliver klogere.
”De sidste par år har lært os mænd meget. Også, at der er nogle kulturer, som bare må holde op”, fastslår Peter Skov-Jacobsen, 62 år og på 13. år biskop over Københavns Stift.
Pragmatismen
Domkirken med det i denne sammenhæng passende navn, Vor Frue, ligger lige overfor Københavns Universitet og midt i millionbyens mylder. Selv om der ikke er en øverste kirke i Danmark, så er Jesus-statuen fra 1839 af Bertel Thorvaldsen indenfor de rosa mure ubetinget den mest kendte Jesus herhjemme.
Stedet har en særlig plads i samfundet, det samme gælder Skov-Jacobsens job. Netop han bruger sin plads til at tale mildt og afvæbnende ind i samtiden. Ikke konfronterende, men pragmatisk og – vil mange mene – på den måde typisk dansk. Han formulerer ofte det, flertallet tænker. Derfor er det betydningsfuldt at høre, hvad han siger.
I dag er der igen debat om, at den kristne tro måske i bund og grund er feministisk forstået som, at den ønsker lige rettigheder for kønnene
Hør hele samtalen med biskop Peter Skov-Jacobsen her:
Lyt til “Køn: Peter Skov-Jacobsen” på Spreaker.
Både for dem, der er, ikke er eller ikke kalder sig troende, betyder det noget, hvad en så stor og kulturelt formende organisation som folkekirken siger om #MeToo. Et er, hvad den gør ved sine ansatte på linje med andre store organisationer. Noget andet er, hvad folkekirken, som huser den mest udbredte tro i Danmark, kan give selve samfundet på det område? En måde at tale på, måske? Ideer?
Mere feminisme, tak
I #MeToo-spørgsmålet skal biskoppen tale generelt, da hans ord er påtrængende aktuelle i både hans og alle andre store organisationer. De enkelte sager skal heller ikke ses som enkeltstående, mener han, de er ”en del af både den politiske og kulturelle virkelighed”. Den skal han som kirkeleder agere i, men det skal troen også. Og biskoppen trækker en direkte linje fra den kristne tros oprindelse frem til dagens samtaler om livet mellem kvinder og mænd.
”For min smag er der lidt for lidt feminisme blandt vores teologer”, fastslår Peter Skov-Jacobsen, der ”savner samtaler som dem, der op gennem 1970’erne og 1980’erne var i kirkekredse om feministisk teologi”.
I dag kommer samtalen om kønnene igen stormende med fuld kraft, og selv præstestanden rammes af konkrete #MeToo-sager.
Der er aktuelle funderinger nok at tage fat på, mener biskoppen, der dog hverken vil eller kan svare på, hvordan den feminisme, der skal komme mere af, skal se ud.
”Det må jo vise sig. Det skal jeg ikke bestemme. Det har jeg ikke åndskraft til at se. Det må vokse ud af den refleksion, der er i dag”, siger han.
Troen skal tage tiden til sig. Og den skal påvirke sin samtid
I dag er der igen debat om, at den kristne tro måske i bund og grund er feministisk forstået som, at den ønsker lige rettigheder for kønnene. Måske er det syn på mændene som de overlegne, som kirkerne i vid udstrækning har udbredt, noget, der hørte hverdagen til for 2000 år siden og ikke i sig selv kristent? Jesus argumenterede vel ikke for mandlig dominans? Hans tale brød med datiden og handlede om fællesmenneskelig respekt uanset køn. Er der mon feministiske ideer at hente hos selveste Guds søn og den religion, der dominerer vores kulturkreds?
”Sådan nogle debatter som den i dag med #MeToo går ikke sporløst hen over os”, siger biskoppen med tanke for kirken som stor organisation, med ansatte og ledere som ham, men de går måske heller ikke sporløst hen over selve troen?
”Nej. Det gør de ikke. Og skal heller ikke”, understreger han og tager dermed et skridt ind i en samtale, der kan få sindene til at eks- eller implodere hos såvel ateister som alle former for troende.
For hvad er tro?
Troen forandres
Nogle ser den som en statisk størrelse, som enhver tid må rette ind efter eller råt bekæmpe. En slags evigt og præcist facit på både store og helt små, konkrete spørgsmål. Som en række dogmer, man tror på.
Andre ser troen som en måde at være til på, hvor man ved, at Gud elsker mennesket for evigt, uanset hvad.
Den brede midte i folkekirken ser Guds kærlighed til alt det, han har skabt, som konstant, men måden, vi udlever troen på i fællesskab, skal forandre sig lidt med tiden i respekt for traditionen, som i sig selv er en del af troen. Derfor er der i øjeblikket arbejde i gang under Kirkeministeriet med at ændre liturgien, gudstjenestens forløb blandt andet, ligesom der konstant arrangeres nye former for samvær i og omkring kirken.
Når jeg læser Det Nye Testamente, må jeg slå gluggerne op hele tiden. Der sker hele tiden noget, som er uventet
For den største bys biskop i den største kirke i landet er kærligheden nagelfast, men hvordan den egentlig er det konkret i vores liv, kan og skal tolkes, diskuteres og debatteres. Troen skal tage tiden til sig. Og den skal påvirke sin samtid.
”Bestemt, men egentlig magt har vi jo ikke i dag. Kun i ord fra prædikestolen og til konfirmandundervisning og lignende”, siger Peter Skov-Jacobsen og kalder det på tide at undersøge, hvad selve kristendommen egentlig har at byde kvinder.
Vær nysgerrig
Hvad der umiddelbart kan lyde som en valen famlen og frasigelse af ansvar, kan også høres som noget af det, folkekirken og troen kan bibringe dagens samtaler: En anden måde at tale sammen på.
Ved at trække troen ind i samtalen forandres ikke bare samtalen. Også troen ændres. Og manges syn på tro. Som det oprindeligt skete for Peter Skov-Jacobsen selv. Hans tro materialiserede sig, da han som 20-årig satte sig ind i den domkirke, han i dag går i til daglig. Som opvokset i en familie uden Bibel var han ikke særligt nysgerrig på troen eller hvad, den skulle til for. Den unge mand led ikke af en stor længsel efter at tro, men da han satte sig på kirkebænken, skete der noget.
”At kalde det en religiøs oplevelse er måske så meget sagt”, siger han om med ét at føle sig som ”en del af meget større fortælling”.
Han rejste sig fortumlet og har lige siden været ”evigt forundret”.
”Når jeg læser Det Nye Testamente, må jeg slå gluggerne op hele tiden. Der sker hele tiden noget, som er uventet”, fortæller han, og det har det med #MeToo at gøre, at forundringen hindrer en i at fordømme. Den holder os nysgerrige.
Den måde at tro på er en måde at være menneske på, som kan hjælpe os i en tid som nu, mener manden, der selv har ”måttet slå gluggerne så gevaldigt op” her i #MeToo-tiden. Når han får noget at vide, han ikke vidste før, kan han tage det med ind i den store fortælling, hvor mennesket udveksler erfaringer i at være til og bliver tvunget til at tænke sig om af de ofte provokerende ord, der kommer fra ham, biskoppen og mange med ham mener, er Guds søn.
Stening på torvet
Selv om man ikke er overbevist om, at Jesus er netop Guds barn, kan han give brændstof til samtaler, der kan få en og anden til at blusse af skam. Og handle.
Som når biskoppen beder en om at tage med Jesus ned på torvet, hvor kvinden, der skal stenes, er smidt på knæ af en hoben mænd. Hun har været i seng med en gift mand, og den gældende lov byder, at kun hun, ikke også manden, skal stenes til døde. Mændene vil gerne provokere Jesus til at overtræde loven, så de kan forfølge ham. Han er upopulær blandt magtens mænd, fordi han forsvarer de svage, og de regner med, at han også vil forsvare hende og sige nej til steningen.
”De spørger Jesus: Hvad agter du at gøre ved det? Det er et af de her typisk retoriske spørgsmål, hvor man står og hidser hinanden op”, fortæller Peter Skov-Jacobsen med erfaren beretterbetoning og hektisk vejrtrækning.
”Og så er der i øvrigt en pudsig handling”, fortsætter han afdæmpet og holder en lang pause.
Der er sket meget i løbet af kirkens historie, hvor man kan sidde i det 21. århundrede og tænke, hvordan kunne man udlægge fortællingerne om menneskesønnen på den ukærlige måde? Vi præges af en tidsånd, som vi muligvis ikke er bevidste om
”Det her er det eneste sted i Bibelen, hvor Jesus skriver noget. Han bøjer sig ned og skriver noget i sandet. Hvad han skrev ved den lejlighed, er der ikke rigtig nogen, der ved noget om, men den bevægelse, hvor han bøjer sig ned, gør, at han pifter dem”.
– Pifter?
”Ja. Han lukker luften ud af dem. Da han rejser sig op igen, siger han det, han nok har skrevet: Den uskyldige kan kaste den første sten. Så bliver de vrede. Det kan jeg godt forstå. Det var også uartigt sagt”, siger biskoppen med tounge in cheek og et underspillet smil hentet under hans mange år som sømandspræst i England.
At det er det eneste sted, Jesus konkret tegner en streg i sandet, viser, hvor afgørende en begivenhed, det er, at han i fuld offentlighed understreger, at for ham er kvinden lige så meget menneske, som manden er.
Hvad, der skete i samfundet efter den handling, står der ikke noget om. Mændene forlod pladsen, står der, men fortællingen forblev hos de mandlige skribenter og redaktører af Bibelen. De har haft ”agtelse” for den, som biskoppen siger. Det skrevne må være sket, det har ikke været muligt at fjerne fortællingen i redigeringen, men kirken har kunnet lade være at tolke den aktivt på en feministisk måde. Men det kan den blive nu, foreslår biskoppen.
Kirkelig uorden
Peter Skov-Jacobsen og de andre præster læser de samme tekster højt om og om igen, og der tales videre om den i den tid, de høres i. Hver påske fortæller de om kvinderne, der er de første ude ved Jesu grav, og de beretter om Eva, der får mennesker til at gå ud i verden og mange andre historier om kvinder, men det er mennesker i deres egen samtid, der tolker dem, bruger dem, misbruger dem.
Kirken skal leve i en naturlig kreativ uorden
”Der er sket meget i løbet af kirkens historie, hvor man kan sidde i det 21. århundrede og tænke, hvordan kunne man udlægge fortællingerne om menneskesønnen på den ukærlige måde? Vi præges af en tidsånd, som vi muligvis ikke er bevidste om. Altså, jeg har det i hvert fald sådan, at jeg sommetider tænker, gad vidst, om man om 50 eller 100 år vil tage sig til hovedet og tænke: Det var dog besynderligt”.
Som biskop kunne man pålægge ham ansvaret for, at flere præster fortolker Bibelen ud fra det feministiske ståsted, han ser som sit i tiden. Men han tager ikke imod ansvaret.
”Nej. Vi kan ikke tale om (folke-, red.) kirken som sådan en organisation, der marcherer. Det gør den ikke, og det må den heller ikke. Jeg har været i søværnet. Der kan vi marchere. Kirken skal leve i en naturlig kreativ uorden”, fastslår Peter Skov-Jacobsen og forklarer sit ståsted med, at netop den forundringsdannende uorden ”stammer fra menneskesønnen selv”.
CV
Peter Skov-Jacobsen.
Født 1959.
Opvokset på Fyn.
Gift, far og bedstefar.
1988-1993 assistent ved sømandskirken i Hull.
1992 Master i teologi, University of Hull
1993 Cand. Theol. Københavns Universitet.
1993-1998 sømandspræst, den engelske kirke.
1998 sogne- og orlogspræst, Holmens Kirke.
2003 Københavns biskop Erik Norman Svendsens teologiske rådgiver.
2001/02 og 2008/09 orlogspræst i internationale militære operationer.
2009 Københavns Stifts 6. biskop.
2020: Formand for Grænseforeningen, medlem af bestyrelsen for blandt andet Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, præsident for Bibelselskabet med mere.
LÆS FLERE TEKSTER AF CHARLOTTE RØRTH HER
Topillustration: Biskop Peter Skov-Jacobsen siger ja tak til mere feminisme. Foto: Henrik Dons Christensen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
