SAMLIV // KOMMENTAR – Hvorfor er vi utro? Hvorfor er lykkelige mennesker utro? Og hvad mener vi egentlig med ”utroskab”? En artikel i POV skrevet af en anonym mand i fyrrerne, der beskrev sin tiltrækning af andre kvinder end den, han var gift med, gav Inge Bjerre lyst til at fortælle sin egen historie. For nok er utroskab et tabu, men vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor vi kan tale om det, påpeger hun.
Dette debatindlæg er udtryk for de to skribenters holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Redaktionel note: Den omtalte artikel blev kort efter udgivelse trukket tilbage efter ønske fra den mandlige skribent.
Da jeg havde min seksuelle debut, var jeg mere drevet af nysgerrighed end af kærlighed. Jeg var 17 år og indehaver af et pessar, aborten var fri og aids var endnu ikke et problem. I efterdønninger af flower power og en sund fornemmelse for mine fysiske behov fortsatte jeg med at udforske min seksualitet med skiftende partnere.
Jeg vidste, at jeg ikke havde lovet min mand evigt troskab seksuelt. Jeg havde hele tiden sagt, at hvis jeg mødte Jack Nicholson i en lufthavn, ville jeg være sammen med ham
Når jeg så blev forelsket, kunne det udvikle sig til forhold af flere måneders varighed, men aldrig en alvorlig kæreste. Det var først senere, at jeg som 26-årig mødte den mand, jeg blev gift med fire år senere.
Jeg var fuldstændig overvældet forelsket, fordi jeg for første gang følte en forbindelse gennem mit køn og til mit hjerte, og så gjorde det ikke noget, at han boede i København.
I løbet af et år skrev vi så mange kærestebreve, at vi fik lært hinanden godt at kende. Weekenderne brugte vi ofte i sengen, og efter tre måneder afslørede min kæreste, at jeg var hans første kvinde på dén måde.
Jeg havde måske aldrig før elsket med en jomfru, men det var så godt, for han var nysgerrig og gavmild. Jeg havde ikke lagt skjul på mine seksuelle eskapader, og ind imellem underholdte jeg ham med sjove oplevelser fra mit liv.
Til min egen store overraskelse holdt jeg op med at se efter andre mænd som potentielle sexpartnere. Jeg opfordrede min kæreste til at være sammen med andre kvinder, så han fik en fornemmelse af ikke at gå glip af noget, men han var ikke interesseret.
Vi blev gift og droppede prævention, men der skete ingenting. Jeg fik efter 5 år konstateret en sammenvoksning af mine æggeledere pga. endometriose, og vi blev skrevet op til IVF-behandling.
Efter et halvt år fik vi barselsbesøg af en gammel kammerat, og jeg fik den største lyst til at kysse med en anden mand; heldigvis var han ikke overrasket og kyssede igen. Samtidig var jeg i chok over mig selv, nybagt mor og nu på vej til at være sammen med en anden end mit barns far?
Efter 2 år på venteliste gik vi i gang med en meget sexdræbende behandling, og i andet forsøg blev jeg gravid. Desværre uden for livmoderen. Min æggeleder sprang i femte uge, og jeg fik fjernet begge æggeledere.
Jeg var stadig optimistisk, men blev ikke gravid igen, og da jeg ikke kunne holde op med at sørge over min barnløshed, fik jeg endelig sagt: ”Jeg vil have et barn, om jeg så skal stjæle det”. Hvordan, spurgte min mand, og jeg foreslog adoption. Så i december 1998 – efter 10 år – fik vi en datter på knap 4 år.
Jeg blev så glad og følte mig som en rigtig kvinde. Jeg tabte mig 12 kilo og genvandt i min glæde lysten til at elske. Min mand var i gang med en ny uddannelse og synes også, det var overvældende med en tredje person i soveværelset. Vores ægteskabelige liv var så at sige på nulpunktet.
Efter et halvt år fik vi barselsbesøg af en gammel kammerat, og jeg fik den største lyst til at kysse med en anden mand; heldigvis var han ikke overrasket og kyssede igen. Samtidig var jeg i chok over mig selv, nybagt mor og nu på vej til at være sammen med en anden end mit barns far?
Efter en måned var vi sammen. Jeg græd og spurgte min elsker, der også var gift, om jeg nu havde gjort min mand til hanrej, men han sagde, at det ikke hænger sådan sammen.
Jeg stolede på min elsker, og gennem lang tid var det mine møder med ham, der gjorde, at jeg kunne trives i mit liv.
Da jeg så fandt tiden inde til at fortælle det til min mand, sagde han: ”Han er da også en dejlig mand”. It takes one to know one! ”Måske har han også aflastet mig en hel del?” Ja, det kan du tro, at han har! Derfor er jeg nu gift på 31. år og ser min gamle elsker til frokost én gang om året.
Jeg var fuldstændig overvældet forelsket, fordi jeg for første gang følte en forbindelse gennem mit køn og til mit hjerte
Hvis ikke han var dukket op, var vi måske ikke nået hertil, og jeg er taknemmelig for at føle min egen udvikling med den risiko, som den udgjorde.
Derfor vil jeg anbefale ”den anonyme” mand at læse den bogakutelle parterapeut, Esther Perel, som også har lavet en TED talk-video.
Hun siger: ”Affærer handler om begær og at agere ud fra ens egen frie vilje”.
Jeg tror også, at vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor vi kan tale om de her ting. Det er jo et næsten tabu, og alligevel viser undersøgelser, at over 50 % lever sådan.
En ting til: Jeg vidste, at jeg ikke havde lovet min mand evigt troskab seksuelt. Jeg havde hele tiden sagt, at hvis jeg mødte Jack Nicholson i en lufthavn, ville jeg være sammen med ham.
Hvorfor er vi utro? Hvorfor er lykkelige mennesker utro? Og hvad mener vi egentlig med ”utroskab”? Vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor vi kan tale om det
Jeg kender mig selv så godt og ved, at det at være i kontakt med min seksualitet er så vigtigt for at føle mig i live. At vi nu er gamle og har god tid til at være sammen, er bestemt et plus. At min elsker ikke er en hemmelighed, er bestemt også et plus.
Jeg ved, at min mand stadigvæk regner ham som en god ven, og at han vil os begge det bedste. Og så tror jeg aldrig, han har ønsket andet af mig end god sex. Hvis han har, er jeg i hvert fald ikke klar over det.
Hvorfor er vi utro? Hvorfor er lykkelige mennesker utro? Og hvad mener vi egentlig med ”utroskab”?
Vi bliver nødt til at skabe en kultur, hvor vi kan tale om det.
LÆS MERE OM PARFORHOLD, KÆRLIGHED OG UTROSKAB HER
Foto: Unsplash.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her