KÆRLIGHED / / KLUMME – Efter to årtier på solomarkedet med fuld selvstændighed og hvad dertil hører af stilhed, selvkøbte boliger og singleliv, valgte Camilla Lindemann for to år siden solisttilværelsen fra og kærligheden til: “Jo, der er vaner, der skulle justeres, men vi er begge enige om, at what you see, is what you get. Man kan ikke lave hinanden om, i vores alder, om nogensinde. Den tid, der er tilbage skal udnyttes max”.
Jeg har været alene, single, solist, mageløs, enestående, hvad man foretrækker at kalde det, når man ikke har en fast kæreste eller ægtefælle, i godt 20 år, efter to ægteskaber og et længere parforhold med bofællesskab. Det er længe.
Jeg boede i en lejlighed på Frederiksberg. En bolig, der i ejendomsmæglersprog kaldes solist husstand. Jeg købte den for selvtjente penge.
Jeg flyttede jævnligt på landet, tændte op i brændeovnen og strejfede rundt i skovene
I ejendommen bor der flere børnefamilier, fire mennesker, på samme antal kvadratmeter som jeg rådede over, men jeg oplevede, at min lejlighed var perfekt til én. Man breder sig, når man bor alene. Der kunne også dårligt klemmes et par herrebenklæder ind i mit skab!
Jeg har sågar et sommerhus, som jeg tør være alene i. Noget mange kvinder ikke forstår. De ville føle sig utrygge, når mørket faldt på, siger de.
At være i naturen er vigtigt for mig. Jeg sætter pris på stilheden, på dyrelivet og de uafbrudte tankers vandring, så jeg flyttede jævnligt på landet, tændte op i brændeovnen og strejfede rundt i skovene.
Jeg badede i havet, også om vinteren. Jeg ville ikke begrænses, fordi jeg ikke havde en partner. Hjemme fra badeturen fodrede jeg brændeovnen, med brænde, jeg selv havde kløvet.
Stubbe og vissent løv
Mange singler gider ikke kokkerere til sig selv. Men jeg kan lide at få varieret kost, og det er ostemadder flere gange om ugen ikke. Tog jeg min tallerken med ind foran tv? Ja da. Tit. Var det trist? Nej. Jeg hyggede mig storartet alene, med kontrol over fjernbetjeningen.
Hvad med længsel og kærlighed, savner du ikke romantikken? Spurgte mine venner indimellem og jeg svarede dem ærligt:
“Jeg sidder somme tider på min terrasse i sommerlandet i den nedgående sols stråler, helt alene, og hører naboerne more sig ved et grillparty. Så tænker jeg, det kunne være vidunderligt at have en kæreste, der iført en (pæn) sweater hentede brænde til ovnen og serverede et glas rødvin, mens vi småsnakkede om dagens hændelser eller havde en fyrig diskussion.”
I perioder følte jeg mig så braklagt, at jeg bestemt måtte være berettiget til landbrugsstøtte
Jeg kunne også føle mig alene og få fornemmelsen af, at jeg var en skyggetante, når par sad og nussede og talte indforstået med hinanden. Jeg spekulerede på, om intimiteten med en mand kunne komme tilbage i mit liv.
I perioder var jeg trist, og overbevist om, det sandsynligvis ikke ville ske. Jeg tænkte, det var ensomt ikke at have en at udveksle daglige tanker med, en at blive gammel med. I perioder følte jeg mig så braklagt, at jeg bestemt måtte være berettiget til landbrugsstøtte.
Men bedst som jeg antog, at flirt kun var stubbe og vissent løv, kunne jeg møde en charmerende mand, som sagde, at han havde lyst til at drukne sig i mine øjne. Han var ganske vist gift med en anden, men man må ikke være nøjeregnende. En kompliment er vel en kompliment.
Af og til hørte jeg mig selv sige, at jeg ikke forstod, jeg ikke var i et forhold, for jeg ville være en glimrende kæreste. Nu havde jeg lært, hvor vigtigt det er, at man kan lade hinanden være og ikke forlange, at den anden skal opfylde alle ens behov.
Men som regel svarede jeg venner og bekendte, når de påstod, at der var et kærlighedsforhold mere til mig: “Måske. Der er også nogen, der vinder i tips”.
Singlelivets selvbestemmelse
De fleste dage lukkede jeg døren op til min lejlighed, tilfreds med at her bestemte jeg. Jeg følte mig ikke ufuldendt, fordi jeg ikke havde en mand. Mit liv var ikke en undtagelsestilstand. Livet er en lang tagen afsked, og jeg havde vinket farvel til drømmen om en kernefamilie med far og mor, der sammen glædede sig over børn og børnebørn.
I dag svimer mange mennesker hen over, at gamle mennesker (det kalder man dem over 60) har et kærlighedsliv, som vi ser i Hotel Romantik.
Det viste sig senere, at de kærlighedsforhold, der blev indgået i programmet, endte som venskaber og ikke som kæresteforhold. Kærligheden bliver ikke lettere med årene, åbenbart.
Er jeg skingrende vanvittig, når jeg opgav mit gode singleliv for at lægge mig i hymens lænker, frivilligt? Måske, men i skrivende stund, da min mand og jeg er flyttet i en ny fælles lejlighed, må jeg sige: jeg fortryder intet.
Hvad skete der?
Manden, der kom ind ad brevsprækken
Selvom jeg ofte har sagt, at man må gøre sig til på datingmarkedet, for der kommer ikke en mand springende ind ad brevsprækken, var det (næsten) hvad der skete.
Jeg fik en mail fra en herre, der havde læst et interview med mig i en avis. Han inviterede frimodigt på en frokost eller en middag, hvor jeg ønskede det. Jeg var flere dage om at svare, fordi jeg var træt af datingmøder, der ofte endte i skuffelser.
I samme øjeblik vi kastede blikke på hinanden, var mit singleliv i fare
Jeg accepterede endelig invitationen, da veninder havde skubbet voldsomt på. Efter nogle mails frem og tilbage mødtes han og jeg, på en restaurant.
I samme øjeblik vi kastede blikke på hinanden, var mit singleliv i fare. Mit ubevidste vidste, at nu var det nok med det.
Tre måneder senere friede han, for halvandet år siden giftede vi os og flyttede sammen. Kærligheden er et mirakel.
Savner jeg mit singleliv? Overhovedet ikke. Jeg har ofte tænkt, at det er mærkeligt, det er sådan. Men grunden hedder kærlighed. Jeg elsker manden. Hvis det ikke var sådan, havde jeg ikke byttet mit gode singleliv ud med ham.
Selv om man er gift, kan man godt tillade sig at tage afstikkere til sommerhuset, hvis man trænger til lidt tid alene
Men jeg nyder hver dag, samværet, fremtidsplanerne, en at tale med og en at holde om. En der ser glad ud, når jeg kommer hjem.
Jo, der er vaner, der skulle justeres, men vi er begge enige om, at what you see, is what you get. Man kan ikke lave hinanden om, i vores alder, om nogensinde. Den tid, der er tilbage skal udnyttes max.
Og selv om man er gift, kan man godt tillade sig at tage afstikkere til sommerhuset, hvis man trænger til lidt tid alene.
Det viste sig i øvrigt, at der var rigelig plads til hans jeans i mit klædeskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og