EU50 // VINDERESSAY – I dette efterår har vi på POV International sat fokus på EU. Anledningen er 50-året for folkeafstemningen i 1972, der førte til Danmarks indtræden i EF – det senere EU. Blandt mange aktiviteter udskrev vi en essay-konkurrence, specielt henvendt til gymnasieelever eller andre i gymnasiealderen. Her præsenterer vi vinderen, Theresia Engblom, der går i 1.g. på Køge Gymnasium.
Jeg er dansker. Disse tre ord er blevet omhyggeligt lagt i min mund. Om det så er mine forældre, tv-avisens udtalelser eller selve samfundet, der har efterladt disse tre ord i min bevidsthed, så kan jeg mærke ordenes vægt helt inde i brusken af mine knogler. Som er de stemplet hårdt ned med et stempel fyldt med permanent blæk.
Og dog. Slår man europæer op i den danske ordbog, står der med tydelige bogstaver, at betydningen er: en person fra Europa. Denne beskrivelse passer på mig. Jeg bor i Danmark. Et lille land på kun 43.094 km², som er kendt for Den Lille Havfrue, LEGO, vores utæmmelige drukkultur og ikke mindst for det ene ord, vi danskere føler, vi ejer, nemlig “hygge”.
Denne definition efterlader mig med en ny opfattelse af de tre ord, jeg har fået banket ind i mit hoved, siden jeg knap nok kunne gå, og derfor med spørgsmålet: Er jeg dansker eller europæer? Kigger man på, hvad Europa er, vil man opdage, at Europa blot er en betegnelse for en geografisk placering. Og ifølge United Nations består Europa af 44 lande, heriblandt Danmark.
12-årige jeg så hende som dansker. Hun havde bosat sig i et andet land, og dog var hun dansker i mine øjne
Ud fra dette kan jeg konkludere, at indbyggerne i disse 44 lande ALLE kan betegne sig selv som europæere. Er du født det rigtige sted, er du hermed europæer.
Snakker man i stedet om det europæiske samarbejde, foregår dette mellem 27 lande. Danmark har siden 1973 været medlem af EF (De Europæiske Fællesskaber), i dag kaldt EU (den engelske betegnelse: European Union).
EU har lavet love, der for eksempel gør det nemmere at handle mellem landene (samme krav til varer), og love, der regulerer, hvor meget hvert enkelt land må forurene (når det kommer til klima), og det bliver desuden nemmere at bosætte sig i andre EU-lande, når man selv er EU-borger.
Det sidste er noget, jeg forhåbentligt kan få gavn af i min fremtid.
Jeg kunne godt tænke mig at studere i udlandet, og EU-samarbejdet kan gøre dette muligt. Hvem ved, måske vil jeg endda bosætte mig i et andet EU-land.
Men er jeg stadig dansker, hvis jeg vælger at bosætte mig enten midlertidigt eller permanent i et andet land? Vil jeg stadig kunne bruge ordet “hygge” i min dagligdag, eller vil det lyde malplaceret, når jeg sidder på en lille lokal café med en kop kaffe og en croissant i hånden nede i Paris?
Jeg vil citere den verdenskendte dansker H.C. Andersen: At rejse er at leve.
Når vi danskere rejser ud og møder hinanden i udlandet, opstår den danske nationalfølelse. Der bliver stillet spørgsmål som: Er du også dansker? Hvor i Danmark er du fra? Hvornår rejser du hjem?
Jeg husker tydeligt et specifikt møde med en anden dansker i Australien. Jeg var ude at rejse med min familie, da vi stødte på hende. Det sjoveste var, at hun hed det samme som min lillesøster, så da min mor kaldte på min søster, reagerede den fremmede dansker. Vi faldt hurtigt i snak, eller rettere kvinden og mine forældre gjorde. Jeg lyttede. Hun fortalte, at hun var flyttet til Australien og allerede havde boet der i 3 år. Hun var glad for at bo i Australien, folk var flinke, og hun havde skabt sig et liv der. Hun savnede dog at snakke dansk med andre en gang imellem.
Jeg har tænkt længe på, hvad jeg vil i fremtiden, og i øjeblikket er jeg kommet til den konklusion, at mit mål blot er at trives
12-årige jeg så hende som dansker. Hun havde bosat sig i et andet land, og dog var hun dansker i mine øjne.
Bosætter jeg mig i et andet land, vil jeg da stadig mene, at jeg er dansker. Om ikke andet vil jeg blive “kendt” som hende danskeren, når jeg befinder mig i et rum fyldt med en anden nationalitet.
Jeg holder af Europa. Det er et faktum. Det er ikke kun de smukke og meget forskellige landskaber, jeg holder af, selvom jeg både har vandret i Østrig, Sverige og Norge. Det er også det samarbejde, EU og alle dets medlemslande har stablet på benene.
Jeg har altid fået at vide, at Danmarks samarbejde med EU gavner begge parter. Dette stoler jeg på. Hvor ville størstedelen af Danmarks indkomst komme fra, var det ikke for dansk bacon? Og hvad med alle de retningslinjer EU har etableret? Ville retningslinjerne, EU har sat, og Danmark har taget til sig stadig stå ved magt, hvis Danmark ikke var blevet en del af EU i 1973?
Jeg har tænkt længe på, hvad jeg vil i fremtiden, og i øjeblikket er jeg kommet til den konklusion, at mit mål blot er at trives. Om jeg så ender med at blive boende i Danmark, flytte til et andet EU-land eller et helt tredje, så ved jeg følgende:
Jeg er dansker, jeg er europæer, jeg er begge dele. Jeg holder af Danmark, her er dejligt, her er trygt. Og jeg ved, at EU har været med til at forme vores dejlige land, Danmark. Jeg er stolt af at kunne kalde mig dansker, men dette kan og vil jeg ikke gøre uden også at kalde mig europæer. Jeg er ikke det ene eller det andet, jeg er dansker, og jeg er europæer!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
