BÆREDYGTIGHED // KOMMENTAR – Sidste sommer gik jeg tur på stranden sammen med mit 3-årige barnebarn. Vi gik og småsnakkede, og jeg fortalte hende bl.a. om rav og om, at hvis man fandt en stor klump, så kunne den være mange penge værd, hvis man solgte den eller lavede et smykke ud af det.
Vi havde ikke gået længe, før hun stoppede op, afbrød mig og med et trodsigt tonefald tog min hånd og sagde: ”Altså Farmor! Vi skal IKKE samle sten, vi skal samle affald!”
Hvorefter hun resolut sigtede mod et stykke reb, som lå halv begravet under sandet.
Den nærmest selvlysende blå farve fortalte mig, at der var tale om et stykke nylonreb, som hun hev hun op af sandet og forsøgte at putte i vores medbragte plasticpose. Selv om jeg ikke er den store miljøaktivist, var jeg dog klar over, at nylon ikke er et materiale, der er naturligt nedbrydeligt, og at det ikke hører til på en sandstrand i Hvide Sande.
Med ét blev jeg mindet om, at jeg har været en tunnelseer og en Boomer – født i mellem 1946 og 1964 – som én ud af rigtig mange, der stort set hele mit liv har fokuseret på ravklumpens pengeværdi og meget mindre på, hvor meget jeg egentlig har været med til at svine, i min iver efter at købe materielle goder og få højest muligt beløb på pensionsopsparingen.
Lige der blev jeg klar over, at jeg skulle ændre adfærd og retning, at jeg skulle tage den hånd, som mit 3-årige barnebarn rakte ud mod mig for at vise vejen mod en bedre og renere verden, hvor vi alle sammen gør en lille forskel i det store billede.
Vi boomere er under anklage, og lige meget, hvor meget vi kæmper for oksebøf, billige flyrejser og bajere uden at tænke over, hvor meget vi sviner, kommer vi til at stå til regnskab overfor vores børn og børnebørn
Havde hun været 10 år ældre, havde hun nok sagt ”OK, boomer” i et lidt nedladende tonefald, der betød, ” den er god med dig”, da jeg ævlede om, hvor meget man kunne købe for pengeværdien af en ravklump.
På resten af turen samlede vi affald og snakkede om, hvordan man måske kunne genbruge det, og om, at vi ikke skal være bange, for alt skal nok blive godt, hvis bare vi rydder op efter os selv og bidrager med det, vi kan, for at stranden og Moder Jord kan blive ren og glad igen.
Vi boomere er under anklage og lige meget, hvor meget vi kæmper for oksebøf, billige flyrejser og bajere uden at tænke over, hvor meget vi sviner, kommer vi til at stå til regnskab overfor vores børn og børnebørn.
Om de straffer os med pisk eller gulerod, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl hos mig om, at begge dele bliver økologiske og bæredygtige, og vi bliver nødt til at lytte og tage hinanden alvorligt.
Foto: Tina Vissing.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
