MELLEMØSTEN // ANALYSE – Det israelske angreb på Iran, som blev sat i gang tidligt fredag morgen, har længe stået på Netanyahus ønskeseddel. Efter at Trumps forhandlinger med iranerne er kørt fast, øjner han nu chancen.
TEL AVIV – Klokken 02:59 lød luftalarmen over hele Israel. Kort efter kom der meldinger om, at et omfattende angreb på Iran var blevet indledt – med ”dusinvis af fly”, som det hed sig. Det er et såkaldt præventivt angreb, og der er kommet besked på, at ”et massivt missilangreb fra øst” kan forventes i løbet af morgentimerne fredag.
Luftrummet over Israel er blevet lukket for al civilflyvning, og indtil videre har de israelske borgere fået besked på at holde sig i umiddelbar nærhed af et beskyttelsesrum i foreløbig 48 timer.
Netanyahus ”ultimative sejr”
Det kommer for så vidt ikke som den store overraskelse, at angrebet kommer nu. For nogle uger siden talte Benjamin Netanyahu om at rette angreb på de iranske atomanlæg, men Donald Trump satte ham stolen for døren. Han havde på det tidspunkt planer om at indgå en ny aftale med iranerne og ønskede ikke på nogen måde, at israelerne skulle blande sig.
Kun på den måde kan han sikre, at hans regering ikke falder sammen, og at han således kan udskyde eller helt forhindre den retssag, som kører imod ham
Det er baggrunden for, at Netanyahu-regeringen besluttede sig for at optrappe krigen i Gaza. Den israelske leder har lige siden krigens start for godt 20 måneder siden sagt, at han går efter ”den ultimative sejr”, hvilket i sig selv er en yderst diffus melding.
Men bag det hele ligger, at han søger politisk overlevelse og af den grund er ude efter et markant resultat i sin krigsførelse. Kun på den måde kan han sikre, at hans regering ikke falder sammen, og at han således kan udskyde eller helt forhindre den retssag, som kører imod ham, og som med stor sandsynlighed vil føre til en afslutning på hans politiske karriere.
Trumps diplomati er kørt fast
I mellemtiden er der så sket det, at Trumps forhandlinger med iranerne er kørt fast. Det var meningen, at parterne skulle mødes til en ny og femte forhandlingsrunde på søndag, men det er blevet afblæst.
På den baggrund har det i de seneste dage ligget i kortene, at et angreb på Iran kunne være på vej. Torsdag kom der en meget klar indikation, da amerikanerne meddelte, at alt ikke-essentielt personale ville blive evakueret fra USA’s diplomatiske repræsentationer i en række mellemøstlige lande i umiddelbar nærhed af Iran.
Indenrigspolitisk opgør i Israel
I Israel har dette scenarie også luret i baggrunden. Men størstedelen af opmærksomheden har været rettet mod et andet politisk drama, idet Netanyahu-regeringens ultraortodokse regeringspartnere onsdag truede med at forlade regeringen.
Årsagen til dette er en tilsyneladende helt anden. De ultraortodokse partier Forenet Torahjødedom og Shas er begge stærkt utilfredse med, at der i Knesset er politisk flertal for en ny lov, der skal indføre generel militær værnepligt for unge ultraortodokse mænd.
Det har været en varm kartoffel gennem hele Israels historie, og i den ultraortodokse verden er dette en meget følsom sag, fordi en relativt stor del af denne befolkning betragter sig som ikke- eller anti-zionister. Der ligger en teologisk forklaring bag, men i princippet anerkender de slet ikke Israel som stat og kan derfor heller ikke aftjene værnepligt.
I de tidlige morgentimer fredag lød det i hvert fald, at USA vil yde Israel defensiv støtte, hvis eller når iranerne svarer igen
Krisen blæste tilsyneladende over tidligt torsdag morgen, men det står fortsat hen i det uvisse, hvordan man skal skabe det nødvendige kompromis mellem de ultraortodokse politikere og den mestendels sekulære kreds omkring Netanyahu.
Denne krise ulmer altså fortsat, og på den baggrund kan det ses som opportunt for Netanyahu at tage militært initiativ over for Iran lige nu. Under alle omstændigheder passer det ind i Donald Trumps storpolitiske sammenhæng. Den amerikanske præsident har gennem et stykke tid givet Netanyahu klar besked på at holde fingrene fra Iran, og han har tilmed krævet at få lagt låg på Gazakrigen, fordi dette griber forstyrrende ind i hans diplomatiske bestræbelser i regionen.
Flere angreb i sigte, og Washington overvejer sin rolle
Nu synes der at herske en ny opfattelse. I de tidlige morgentimer fredag lød det i hvert fald, at USA vil yde Israel defensiv støtte, hvis eller når iranerne svarer igen på det israelske angreb, som nu er en realitet.
Senere på morgenen kom der meldinger om, at en række mål i Iran var blevet ramt af israelske bombeangreb. Ikke mindst var Natanz, der beskrives som hjertet af de iranske atomprogrammer, blevet ramt, og der kom rapporter om, at general Hossein Salami, den øverstkommanderende for den iranske revolutionsgarde, er blandt de omkomne. Det skal understreges, at denne information ikke er verificeret.
Tidligt fredag morgen er det israelske sikkerhedskabinet igen trådt sammen. Her vil man træffe beslutning om, hvad der nu skal ske, og det ligger tydeligt i luften, at flere angreb kan være på vej.
Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, understreger, at der er tale om et unilateralt israelsk angreb, men også i Washington er regeringen fokuseret på, hvad der nu skal ske, og om USA vil spille en aktiv rolle.
Mens solen står op i Tel Aviv er byen præget af en ildevarslende ro. Man hører helikoptere og i det fjerne lyden af jagerfly. Fuglene synger, men det er tydeligt, at byen ikke er ved at vågne op til den sædvanlige aktivitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og