KOMMENTAR – Det er højeste mode at omtale sine holdninger som værdier, men blandt de såkaldte værdikrigere træffes der ofte nogle ret afskyvækkende valg, som placerer dem uden for det gode selskab, hvorefter de stiller sig forundret eller forarget an, når konsekvenserne af deres valg viser sig:
Fremmedfjendske som tror, at man både være et dumt svin overfor flygtninge og populær blandt normale mennesker samtidig.
Folk som snyder i skat, men som forventer, at de stadig kan nyde godt af fællesskabets goder, uden at nogen løfter et bryn over det.
Folk som strømmer til Tyskland for at slæbe tonsvis af varer hjem for at spare nogle penge for derpå at flæbe over, at der ikke er nogen butikker i deres nærområde, og at arbejdspladserne forsvinder.
Folk som nyder godt af en privat sygeforsikring, men som er dybt utilfredse med standarden i det offentlige sundhedssystem den dag, de får brug for det, fordi de pludselig fejler noget, som private klinikker ikke har ekspertisen til at behandle.
Folk som stemmer på privatiserings-ivrige borgerlige partier, men som bliver rasende, når endnu et privat plejefirma går på røven, så faster Klotilde igen står uden hjemmepleje, fordi underbud fører til underskud og ruin.
Og ja, søreme også folk som melder sig ind i gule foretagender, der kalder sig fagforeninger, men som blot er pengemaskiner, der lukrerer på de resultater, andre har opnået gennem benhårde forhandlinger og en årelang kæmpe-indsats, hvorefter medlemmerne ikke forstår, hvorfor de ikke kan være en del af det store fællesskab?
Og nu bliver de kaldt usolidariske snyltere og nasserøve og uden angiveligt at forstår hvorfor. Vi skal da være søde mod hinanden, ikke sandt?
Fandme nej
Skal vi?
Personligt er min holdning: fandme nej, og jeg er fløjtende ligeglad med, om de pågældende er havnet i suppedasen på grund af kynisk spekulation eller dårlig opdragelse.
Manglende samfundssind camoufleret som en værdibaseret hyldest til det såkaldt frie valg må og skal have konsekvenser, og lang tids erfaring viser, at kærlige ord og forsøg på overtalelse ikke virker. Derfor er det naturligvis helt på sin plads at udskamme de usolidariske.
Det er et kæmpe samfundsproblem, at alt for mange deltager i det store sammenskudsgilde uden selv at bidrage, men i stærk modsætning til den politiske retorik fra højrefløjen er det sjældent folk på samfundets laveste trin, som personificerer problemet.
Det er snarere folk med deres på det tørre, som kunne bidrage, hvis de ville, men som aktivt vælger det fra.
Er det en værdi? Vel er det ej. Og det er på høje tid, at de får det at vide.
Illustration: Pixabay/POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
