KOMMENTAR – Ingen er i tvivl om, at Socialdemokratiet har ændret holdning i forhold til flygtninge og integration. Men hvad mener partiet om f.eks. førtidspension, kontanthjælpsloft og andre sociale emner? Søger man på partiets egen hjemmeside, er der ingen hjælp af finde, og det går ikke, siger Bjarke Larsen, der efterlyser en klar socialdemokratisk politik på socialpolitikken.
Forleden var jeg til en nytårskur, som også Socialdemokratiet formand, Mette Frederiksen, deltog i, og hvor Roskildes socialdemokratiske borgmester, Joy Mogensen, holdt en tale. Det var interessant at iagttage Mette Frederiksens kropssprog imens.
Joy Mogensen startede med at glæde sig over, at Socialdemokratiet har rykket sig markant i debatten om indvandring og integration. S-formanden nikkede ivrigt.
Derpå fremhævede Joy Mogensen to andre områder, hvor hun rigtig gerne ser markante S-udspil i den kommende tid: Først nævnte hun klima og bæredygtighed, som Mette F. også virkede til at være enig i – dog uden at nikke ivrigt. Derpå nævnte hun behovet for en ny og tydelig socialpolitik. Her var den socialdemokratiske leders kropssprog helt neutralt. Ikke afvisende, men heller ikke imødekommende.
Mange andre politikområder fremstår underligt diffuse og forsømte. Som f.eks. dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, social mobilitet og andre socialpolitiske emner, der også diskuteres ivrigt i befolkningen
Selvfølgelig skal man ikke overfortolke den slags små episoder, men det slog mig som en meget god afspejling af, hvor Socialdemokratiet står i øjeblikket. Hvilket image, partiet på godt og ondt har:
En klar og tydelig kursændring i retning af en meget mere stram og restriktiv holdning i forhold til indvandring fra ikke-vestlige lande, en hårdere kurs med langt flere krav til integration og en tydelig bevidsthed om, at det er her, det afgørende slag skal stå ved valget, hvis regeringsmagten skal tilbage på partiets hænder.
Til gengæld fremstår mange andre politikområder underligt diffuse og forsømte. Som f.eks. dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, social mobilitet og andre socialpolitiske emner, der også diskuteres ivrigt i befolkningen.
Forleden berettede dagbladet Information således, at regeringen i skikkelse af beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, er indstillet på at ændre den udskældte lov om førtidspension, der er blevet kritiseret for at tvinge meget syge mennesker ud i absurde jobprøvninger (f.eks. en time om ugen – i en seng!).
Loven har været udsat for voldsom kritik i hele dens levetid – også fra fagbevægelsen, men Socialdemokratiet har været underligt fraværende. Måske fordi det var Mette Frederiksen, som stod bag loven, da hun selv var beskæftigelsesminister?
Også i spørgsmålet om en eventuel afskaffelse af kontanthjælpsloftet har partiet haft uld i mund. Kynikere siger, at det er for, at partiet vil bevare muligheden for at love Enhedslisten (EL) at afskaffe loftet som en del af den betaling, der skal til for at få EL til at støtte en S-mindretalsregering. Men er det en brugbar kurs gennem en hel valgperiode?
Heller ikke når det gælder dagpengereglerne er partiet tydeligt. Fagbevægelsen kritiserer bl.a. reglerne for at have gjort det sværere for freelancere, honorarlønnede og projektansatte at bevare dagpengeretten og at få supplerende understøttelse, men hvor er S i debatten?
Ingen hjælp på partiets hjemmeside
Leder man på partiets hjemmeside, er der ikke meget hjælp at hente. Søger man på ”socialpolitik”, dukker der således kun to (TO!) resultater op. Søger man på ”førtidspension”, er resultatet fem links – alle fra 2015. ”Kontanthjælpsloft” giver 11 resultater, hvoraf kun 1 er fra 2017 (en kronik).
Man kan ikke gå til valg på kun ét ben, uanset hvor stort og stærkt det er blevet. De mange andre ben risikerer at visne hen i vælgernes bevidsthed
Og sådan kan man blive ved. ”Socialpolitik” er f.eks. ikke med som et af de 22 politikområder, der har sin egen underside under punktet ”politik”.
På den baggrund er det ikke svært at forstå Joy Mogensens efterlysning.
Fire punkter skulle i fokus
I portrætbogen ”Mette F.” beskriver de to forfattere, Berlingske-journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi, hvordan Mette Frederiksen efter valgnederlaget i 2015 og udnævnelsen til ny formand i stedet for Helle Thorning-Schmidt, samlede en gruppe nære rådgivere og centrale folketingsmedlemmer til en række drøftelser af, hvad partiet skulle fokusere på frem til næste valg.
Resultatet blev fire overordnede punkter: ”arbejdspladser”, ”velfærd”, en stram ”udlændingepolitik” og en ny ”progressiv dagsorden”. På disse fire områder skulle der komme en række markante og konkrete udspil, der for alvor kunne sætte dagsordenen og markere, hvad partiet står for.
Slagordet ”velfærd” er først og fremmest blevet til en kamp mod skattelettelser, og den nye, progressive dagsorden har ingen vist rigtig set noget til
Det må i den grad siges at være lykkedes i forhold til den stramme udlændingepolitik – men det er lige så tydeligt mislykkedes på de tre andre områder.
Det økonomiske opsving har skabt så mange arbejdspladser og resulteret i en så lav arbejdsløshed, at det har taget luften ud af punktet ”arbejdspladser”. Slagordet ”velfærd” er først og fremmest blevet til en kamp mod skattelettelser, og den nye, progressive dagsorden har ingen vist rigtig set noget til.
Til valg på ét ben
Næste valg skal senest afholdes om halvandet år, i juni 2019, men de fleste regner i øjeblikket med, at det kommer i det tidlige forår 2019 – altså om godt et år.
På den måde kan man sige, at der er masser af tid til at komme med nye udspil og markere en tydelig profil på disse og andre centrale områder.
På den anden side skal der ske noget meget snart, hvis disse udspil skal nå at sætte aftryk hos ”den almindelige vælger”, der ikke interesserer sig voldsomt for politik til hverdag, men hvis stemmer er afgørende for, hvor regeringsmagten ender.
Det er på tide at S flytter fokus til også andre politikområder, og at komme med markante og gennemarbejdede socialpolitiske og økonomiske udspil med tydelig kant og profil, hvis partiet skal øge chancen for at vinde næste gang
Og udgangspunktet for et regeringsskifte er ikke godt, set fra ”rød” side. Ifølge Berlingskes gennemsnit af meningsmålinger fra den seneste tid er der stort set dødt løb mellem blokkene med 50,9 til de røde og 49,1 til de nuværende regerings- og støttepartier.
Det er mildt sagt ikke imponerende efter december måneds kaotiske forløb omkring finanslovsforhandlingerne, de højrøstede skænderier efter jul mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og nu sagen om kvotekonger og statsministerens hang til gaver og gratis frynsegoder.
Der er ikke tvivl om, at både regeringen og Dansk Folkeparti igen, igen, igen vil forsøge at gøre spørgsmålet om indvandring og integration til det centrale valgtema og så tvivl om såvel Socialdemokratiets nye krus som partiets evne til at regere sammen med resten af rød blok, der har en helt anderledes tilgang til emnet (med SF placeret i midten).
På den baggrund giver det god mening, at S-toppen har valgt at fokusere så meget på at træne netop det ben, men det er ikke længere nok.
Man kan ikke gå til valg på kun ét ben, uanset hvor stort og stærkt det er blevet. De mange andre ben risikerer at visne hen i vælgernes bevidsthed.
Det er på tide at S flytter fokus til også andre politikområder, og at komme med markante og gennemarbejdede socialpolitiske og økonomiske udspil med tydelig kant og profil, hvis partiet skal øge chancen for at vinde næste gang.
Topillustration: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
