BOGANMELDELSE OG INTERVIEW: Hans Pilgaards bog, “Støj og fortielser”, er ikke en biografi, det er han for ung til. Alt for ung. Og selv om den handler om ham og hans liv, betragter han den mere som en bog om det at have noget på hjerte. Og Hans Pilgaard har utrolig meget på hjerte, mener skribent Thomas Milsted, der har talt med forfatteren og her anmelder bogen.
De slag og kampe, han har kæmpet, har været store. De har handlet om frihed, modet til at være ærlig samt at stå ved og udleve sine drømme. Hans Pilgaard er sin egen helt, han har kæmpet alene, for han var sin egen største fjende. På den måde er hans bog en lille genistreg i kunsten at overleve livet på trods og blive sin egen bedste ven.
Men man skal ikke læse bogen for at lære Hans Pilgaard og hans liv at kende. Dertil er den for langsom. På den anden side fortjener den netop at blive læst langsomt, for der er kælet for detaljerne og ikke mindst følelserne i begivenhederne. Pilgaard er en sand mester i refleksion, og det kan man kun blive klog af. Vi bliver opfordret til, for fanden, at snakke om tingene og at få lettet vores hjerter, så man kan komme videre i livet. Vi skal forholde os til livet og reflektere, vi skal være ærlige over for os selv. Og forfatteren viser os i bogen gennem sit liv noget om hvordan. Det er nerven i bogen, det er derfor den er god af få forstand af.
Det er en bog om familieskaber, venskaber og troskab og er på sin måde en lille drengs eventyr, der bliver ved langt ind i voksenlivet. Og kunne jeg tænke mig, slet ikke er slut endnu.
Det som er under livet
Den her bog kan læses fra mange platforme. Jeg har ikke læst den som en biografi, eller en kendt mands tanker. Man glemmer hurtigt, at det er Hans Pilgaard, der skriver. Det er Hans, og vi er på bølgelængde. Der er ingen store bedrifter eller verdenskrige, der er blevet afværget. For os dødelige er der bare en hverdag, der skal fungere med de uundgåelige forstyrrelser, der altid indtræffer ubelejligt.
Jeg har læst den som et godt stykke journalistisk håndværk om de udfordringer og problemer, man uundgåeligt støder på gennem livet, i en kultur hvor det ikke rigtig er tilladt at have nogen. Og jeg var med hele vejen. Jeg læste om en helt almindelig mands liv, der tager sit arbejde og sig selv alvorligt. Det kan næsten til tider blive for meget, for insisterende og konfronterende. Men igen, hvis jeg får det sådan som læser, er det jo mig, der sidder med aben. Så har det ramt en prik i mig, jeg skal have kigget på.
Vi ved, at Hans Pilgaard er homoseksuel. Læser vi bogen, ved vi nu også, at han er adopteret. De to ting har intet med hinanden at gøre, men bærer på den fælles smerte, det er, at det er i de mest følsomme år af en drengs og ung mands liv at skulle holde det hemmeligt. Det skulle forties – og for længe. Det er en følelse, Hans Pilgaard beskriver med en intensitet og indlevelse, at man selv mærker den smerte helt ind i knoglerne. Selvfølgelig måtte det komme ud i en bog. Alternativet ville jo have været, at Hans havde stået skingrende skør på Rådhuspladsen med en megafon og skreget det ud.
Jeg spurgte Hans Pilgaard om det ikke havde været svært at være så hudløs ærlig, ikke bare når man så det på skrift bagefter, men også i selve skriveprocessen.
Vi ved, at Hans Pilgaard er homoseksuel. Læser vi bogen, ved vi nu også, at han er adopteret. De to ting har intet med hinanden at gøre, men bærer på den fælles smerte, det er, at det er i de mest følsomme år af en drengs og ung mands liv at skulle holde det hemmeligt. Det skulle forties – og for længe. Det er en følelse, Hans Pilgaard beskriver med en intensitet og indlevelse, at man selv mærker den smerte helt ind i knoglerne
”Det var en lettelse, en vild rejse og en terapeutisk tur i den mentale centrifuge at skrive bogen. At stå ansigt til ansigt med sit liv, sin tid, sine dæmoner og drømme. Det gør noget ved én at skulle skrive om sig selv og forholde sig til alt det gode, det onde, det grusomme – og det sjove. Det har bare været en fantastisk oplevelse, og nu håber jeg så, at andre kan få glæde af den”, svarer han og fortsætter: “Mit håb er, at andre vil kunne spejle sig i det, jeg har været igennem og genkende det fra deres eget liv måske – og så føle det lidt lettere at stå ved sig selv. Jeg synes, man skal skynde sig at springe ud. Spring ud som dig selv, den du er – og selv om det ikke altid er let, så er det altid rigtigt”.
For Hans er en af vor egne
Det er rart at skulle forholde sig til genkendelige hverdags problemer. Hans er sgu ligesom os andre, og jeg fornemmer en parallel i det, han skriver, med mit eget liv. Uden selv at være hverken homoseksuel eller adopteret, men følelsen af at have stået i de samme dilemmaer, når det handler om at skulle bære på en løgn i misforstået loyalitet over for en norm eller familiens ære, der ikke måtte krænkes.
Den fornemmelse, man har, når de skridt, man har taget, er store og revolutionerende, selvom de i andres øjne kan virke betydningsløse, banale og ligegyldige, er også genkendelig. Man sidder og nikker og smiler ved sig selv, og det går op for en hvor meget substans, der kan være selv i de små begivenheder.
Enlig svale eller vil der komme flokke vrimlende
Hans Pilgaard vil gerne skrive og har gemt sine mange skriverier i en skuffe gennem årene, og jeg sidder nu med resultatet. Det er muligt, at det var Klaus Rifbjergs noget arrogante bemærkning til ham, om at der ikke fandtes én eneste forfatter i Danmark gemt i nogen som helst skuffe, der gjorde, at vi først ser resultatet nu.
Nogle gange l livet skal man bare lytte efter sit indre, overdøve det ydre, tage tilløb og så springe… For det livsglade hvin har det med at overdøve frygten
Det er en bog, der vil meget. Og sådan er det med den første bog. Men det, som den primært vil, er at give et spinkelt håb til alle dem, der kæmper, eller som Hans Pilgaard udtrykker det: ”et fuldfedt kærligt los til dem, der tøver eller er bange”. Det kan være midt i sygdom, skilsmisse og sorg. Men også i nyforelskelsen, selverkendelsen eller det at udleve en drøm.
For Hans Pilgaard tror jeg, det var vigtig endelig at udkomme. At tage de slag og den ros, det medfører, og komme videre til det næste skriveprojekt. Det er hårdt at skrive bøger, men det er læserne ligeglade med. Det skal de også være. Det er forfatternes problem. Men Hans Pilgaard skriver godt og nærværende. Og han skriver ærligt. Derfor er det kun naturligt at spørge ind til, om der ligger flere bøger i støbeskeen.
”Jeg drømmer om at skrive mere, og jeg har allerede to meget forskellige bogprojekter i hovedet, maven og hjertet. Om de får stemmer og bogsider, det kan jeg ikke sige endnu. Men lysten er der. Det er sjovt, grænseoverskridende og vildt at skrive sit inderste ud. Og det ville være en vild opgave at kaste sig over en roman eller en samling noveller. Hvis det sker, så vil det være med den største ydmyghed og båret af lysten til at flyve og troen på, at drømme skal leves ud”, siger Hans Pilgaard.
For Hans Pilgaard tror jeg, det var vigtig endelig at udkomme. At tage de slag og den ros, det medfører, og komme videre til det næste skriveprojekt. Det er hårdt at skrive bøger, men det er læserne ligeglade med. Det skal de også være.
Jeg er glad for, at jeg har mødt denne bog. Rigtig glad faktisk. For jeg sad tilbage med en god og også lidt trist fornemmelse. For har jeg fået set på alt det, jeg burde få set på? Har jeg været taknemmelig for de utal af lyspunkter, der har præget min opvækst eller været for optaget af de dystre? Jeg giver bogen 6 stjerner. 1 for modet, 1 for inspirationen, 1 for ærligheden, 3 fordi den er så godt skrevet.
Alle, der ser ”Hvem vil være millionær”, kender til Hans Pilgaards små farvelcitater. De er et must at slutte programmet af med. Mange af dem er heldigvis med i bogen, og det ville virke forkert, hvis ikke denne anmeldelse sluttede af med en af dem.
” Nogle gange l livet skal man bare lytte efter sit indre, overdøve det ydre, tage tilløb og så springe… For det livsglade hvin har det med at overdøve frygten”.
Hans Pilgaard: Støj og fortielser, Politikens Forlag, 352 sider, 149 kroner. Udkom 11. oktober. Fås også som e-bog og lydbog.
Foto: Politikens Forlag
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
