POLITIK // KOMMENTAR – Mediernes lancering af Vanopslagh og Liberal Alliances kursændring markedsfører en dagsorden, der er lige så falsk som lanceringen for et kvart århundrede siden af Anders Fogh som nyomvendt tilhænger af velfærdsstaten. ”Og netop derfor vil vi se påstanden optræde igen og igen frem mod næste valg,” skriver Søren Rønhede.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den ”temmeligt højreorienterede” Andreas Karker skriver i sin politiske analyse d. 26. april, at ”Roald Als tegnede Anders Fogh Rasmussen som stenaldermand i hele perioden, hvor han var statsminister, men faktisk styrede han mod midten og lod den offentlige sektor vokse.”
Denne karakteristik ville Anders Fogh sikkert synes om, for den svarer godt til det spin, han omgav sig med, og som journalisterne labbede i sig.
Faktum er, at han ikke ”styrede mod midten”, men både gik i krig i 2003 og gennemførte en kommunalreform i 2005 på det snævreste mulige flertal. Tilsigtet ødelagde kommunalreformen både skatteligningen og miljøtilsynet. Miljøbeskyttelse og skattebetaling er to af partiet Venstres klassiske hadeobjekter.
Fogh baserede sin magt på vælgerbestikkelse, den store friværdifest, og på Dansk Folkeparti, der i 1995 var brudt ud af Fremskridtspartiet, grundlagt først i 1970’erne af Mogens Glistrup, der var minimalstatslig før Anders Fogh.
Medier leverer gerne gratis reklame i stedet for at gå i dybden og oplyse om det reelle indhold
Men DF valgte at fremstå ”socialdemokratisk” i ældre- og socialpolitikken og delte ikke Anders Foghs minimalstatsdrømme, som han officielt lagde bag sig for at kunne vinde folketingsvalget 2001. Her fremstod han socialdemokratisk, og journalisterne var mere optagede af at gøre nar af Foghs forgænger Poul Nyrup Rasmussen end af at afsløre Foghs bluffnummer.
Utroligt at man kunne gøre Fogh Rasmussen til statsminister, når man betænker, at han i 1992 måtte gå som skatteminister på grund af kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, efter at han gennem seks år – med De Radikales ufattelige støtte – havde brugt Skatteministeriet som laboratorium for sine minimalstatsidéer.
Det er almindeligt kendt, at højrepopulister fremstår ”socialdemokratiske”. Det er en facade med historiske fortilfælde. Men DF stemte for det meste af Fogh-regeringens liberalistiske politik. Det er mainstream at ignorere, hvor langt Fogh nåede med sin minimalstatsdrøm om forringelse af den offentlige sektor. Fx fik han – med Løkke Rasmussen som den udførende kraft – bragt sundhedsområdet tættere på amerikanske tilstande: ”Og har du penge, så skal du få.”
Myten om velfærdsstatsmanden Anders Fogh Rasmussen skal nu genbruges til at lancere Alex Vanopslagh som kommende statsminister. Ej heller her skal fortiden bringes på bane. Glemt er Vanopslaghs jongleren med lejligheder, der uberettiget skaffede ham en ekstra lejlighed på skatteydernes bekostning – i lodret strid med hans 2022-valgslogan, der handlede om, at folk skal klare sig selv uden hjælp fra det offentlige.
Hykleriet hindrede ikke, at hans parti gik kraftigt frem. Det er tydeligvis lykkedes at få vælgerne til at indse, at der skal være forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
Medierne spinner for Vanopslagh
Vanopslaghs succes skal man ikke undre sig over. Som altid står medier parat til at spinne med.
Et eksempel på, at et centralt medie spinner med i stedet for at hjælpe vælgerne med at gennemskue, hvad der foregår, kan hentes hos Danmarks Radio, der d. 10. april bragte denne ”analyse”:
”Vanopslagh gør klar til at gå efter statsministerposten … LA er i gang med kursændring, der skal gøre partiets politik spiselig for flere vælgere.”
Går man ned i teksten, er det tydeligt, at kursændringen er spin:
”Ambitionen om helt at afskaffe topskatten frem mod 2035 er ændret til et valgløfte om at halvere topskatten i næste valgperiode. ”Ikke nødvendigvis det store politiske kursskifte sådan helt konkret,” indrømmes det længere nede i teksten, ”men symbolsk en markant nedtoning af partiets politiske kronjuvel”.
Markant nedtoning af partiets politiske kronjuvel? I sin iver efter at logre for en potentiel statsminister fokuserer journalisten på ”det symbolske”, hvor han burde holde sig til at oplyse om de faktiske forhold.
I stedet for at markedsføre Liberal Alliances udspil som en kursændring ville det være reelt vælgeroplysende at trække følgende frem:
”Med 2035-planen ville Liberal Alliance samlet spare omkring 175 milliarder kroner årligt på det offentlige forbrug og på ydelser som efterløn, børnepenge og folkepension …” Så genkender vi det liberalistiske parti.
TV 2 og Altinget og endnu flere spandt med på ”kursskiftet”.
Medier leverer gerne gratis reklame i stedet for at gå i dybden og oplyse om det reelle indhold.
Svaret på om Alex Vanopslagh er en ny Anders Fogh Rasmussen, er et klart ja. Men unægtelig et andet ja end det, der bragte Fogh til magten, og som nu genbruges til at promovere Vanopslagh.
Mediernes lancering af Liberal Alliances kursændring markedsfører en dagsorden lige så falsk som lanceringen for et kvart århundrede siden af Anders Fogh som nyomvendt tilhænger af velfærdsstaten. Og netop derfor vil vi se påstanden optræde igen og igen frem mod næste valg.
Læs også
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her