STEMMER FRA KANTEN // DIGT – De sidste år har på mange måder været en vanvittig tid. Måske blev de triste hændelser verden over en katalysator for en ny, bedrøvelig indsigt? Eksplosionen i Beiruts havn får en særlig betydning i Casper Ones digt om tvivl og sorg over situationen. POV-projektet har med støtte fra TrygFonden haft tekst-, lyrik- og podcastværksteder for nogle af de mennesker, der sjældent kommer til orde i den offentlige debat.
Hvad hvis det nu er altid. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Hvad hvis historisk falskhed. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Tåren triller fra min kind, og deler sig i en dråbe vand.
Sorgen splitter sig i sind, og skiller sig i grå sand.
Jeg ved ikke hvordan, at jeg forestiller mig det på print.
Jeg ved ikke hvordan, at jeg får billede af række på scan.
Hvis ikke sandheden er nøgen, er den ikke interessant.
Hvis ikke falskhed er løgn, er det ægte ikke sandt.
Hvis ikke det stemmer overens, er det ikke ligesådan.
Hvis ikke det er hårdt som sten, er det ikke diamant.
Flygter fra virkeligheden i fællesskab, som forsvandt.
Flygter for sikkerheden i et fælles tab, som forbandt.
Frygter for sikkerheden i et fælles tab, som forbandt.
Folket udsat konstant, som en udvalgt formand.
Folkets budskab kom an, som en udtalt opstand.
Dollars udbetalt kontant, som sten slebet for en kant.
I musikken fra en sang, som en stemme for et land.
Historikken var engang, prinsessen og en prins,
men dem i blandt, kan ikke skelne en svensk fra en dansk.
Hvad hvis det nu er altid. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Hvad hvis historisk falskhed. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Tag det ikke for givet. Det’ som taget ud af den blå luft.
Rygeheroin på marked, som taget ud af en smuk duft.
Puffet den magiske drage, som taget ud af de små puf.
Stoffet metallisk i farve, som skadet hovedets fornuft.
For helvede afgrundes, i tyvetyve som den fjerde august.
Fortællingen afrundes. Sort-hvid som billedfarvet kunst.
Forstå, at regeringen korrupt. Forstå, at mennesker på flugt.
Indeni en ung findes et håb, som kun sjælen kan sluk’.
Verden er grim, men ingen så smuk, som indeholderen.
Alting forsvandt med penge så brugt, som en-dollaren.
Pladespilleren standsede, penge går rundt, som en 12’er.
Penge korrupt som Hizbollah. Det hele er fup, som filmroller.
Så spændingerne stiger. Fra tempelriddere til hellige krigere.
Unge i graven, blev bombet i havnen til forældrene skriger.
Forventningerne spirer, ud fra hvad regeringen siger, men
ikke sådan fortællingen bli’r, når dét de fortæller forvirrer.
Hvad hvis det nu er altid. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Hvad hvis historisk falskhed. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Intet intakt i billedets jagt. Det’ ikke eksakt, dét som bli’r sagt.
Træt af kendissers snak, mens mennesker bli’r dræbt. Se på Irak.
Det som bli’r bragt, er billedbelagt, som medierne skabt’.
Regeringens magt vendte på et bræt, som spillede de skak.
En simpel gåde kan ikke forstås, hvis det er uforståeligt.
En skæbnetråd kan ikke undgås, hvis det er uundgåeligt.
Jeg prøver at forstå det, som ingen andre ellers forstår.
Jeg prøver at formå det, som ingen magter eller formår.
Kemisk reaktion så voldsom, at ingen når at reagere.
Ingen forstår, hvad jeg ser. Ingen forstår, hvad der sker.
Gudstvivler jeg som enhver. For desværre, er det ægte,
dét udgiver sig for at være, som det er i form af terror.
Det kan ikke forsvares, hvis det er uforsvarligt.
Det kan ikke forklares, hvis det er uforklarligt.
Stadig regeringens ansvar, hvis det er uansvarligt.
Folk vælger Macron i Frankrig, for hellere nu end aldrig.
Hvad hvis det nu er altid. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Hvad hvis historisk falskhed. Dét’ mere tro end sandhed.
Hvad hvis det’ kronisk vanvid. Hvad hvis det’ kronisk vanvid.
Skader fra atomet sprængte, som Beiruts Libanon,
Spreder sig i tusind ringe, som regndråbe i facon.
Ligner en paddehattesky, som lyn fra en klar himmel.
Men i dag er det en ny, som syn fra en frelst engel.
Fjernsynsskærmen er gået i sort, som begravelse.
Stjernesyg verden er noget lort, som det’ ragelse.
Systemet er problemet, der må bygges på ny.
Styrtende fly på en lyserød sky over byernes by.
Stemmer fra kanten
Støttet af midler fra TrygFonden
POV’s team bag projektet:
- Leder: Lotte Ladegaard
- Undervisere: Poul Arnedal, Christine Lind Ditlevsen, Jette Smed, Claus Ankersen, Yasmin Abdel-Hak og Lisbeth Liv Carlsen
Samarbejdspartnere: Modstrøm, Ventilen, Mino Danmark og Ældre Sagen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
