GRAFFITI // KLUMME – Efter arbejde undgår Charlotte Sidenius Kehler helst at købe ind og gå i forretninger. Hun vil bare gerne hjem. Men et møde med to drenge inspirerede hende til at gå på jagt efter trappen ved supermarkedet Meny. Der skulle nemlig efter sigende være et specielt piece af en newzealandsk graffitigruppe.
To drenge på omtrent 13 år kom ind i boghandlen, fandt straks reolen med de seje akrylmalingstusser Posca og begyndte ivrigt at undersøge farver og størrelser og vende og dreje dem i hænderne.
”Laver I graffiti?”
”Ja, lidt,” sagde den ene, som var en slank lyshåret fyr.
”Tager I ud om natten og maler i tunneller og på togvogne og sådan noget?”
Den lyshårede så forundret på mig og sendte derpå på sin lavere og lidt kraftigere mørkblonde ven et blik.
”Nej, nej, vi maler kun på papir, skyndte den lyshårede sig at sige.
Han troede vist, grandma tjekkede ham ud.
Jeg fandt nogle fotos af mine egne billeder, jeg har lavet med Posca-tusser, frem på min telefon og viste dem til drengene.
De syntes, de var seje nok, men det var jo ikke rigtige graffiti-tags.
”Har I nogle fotos, jeg må se?”
Og drengene fandt nogle tags, de havde lavet (derhjemme) frem på deres mobiler.
”Så seje,” sagde jeg og nikkede anerkendende.
Og så fik jeg forklaringer på forskellige tags. Forklaringer, som jeg allerede har glemt, for drengene talte hurtigt, og nogle af ordene var på engelsk, og deres sprog blev spraymaling i mine ører.
Jeg fandt en video på YouTube, hvor man kan se Jean-Michel Basquiat lave graffiti på en væg i New York.
”Se her, drenge,” sagde jeg. ”Han startede som jer. Og i dag koster hans malerier millioner af dollars. Men han døde desværre som 27-årig.”
Den buttede mørkblonde så på mig med store spørgende øjne: ”Nåede han så slet ikke at blive rig?”
”Jo, jo, det gjorde han,” sagde jeg. ”For en meget kendt kunstner hjalp ham frem i rampelyset.”
”Godt, han fik sin fame,” sagde han.
En newzealandsk graffitigruppe i Espergærde?
Den lyshårede søgte stadig efter de helt rigtige tusser og hev den ene Posca-pen efter den anden ud fra hylden og så ind på plads igen.
”Jeg dehydrerer, sagde den mørkblonde til den lyshårede. ”Skal vi ikke nok gå?”
”Jo, jo,” sagde den lyshårede og fortsatte ufortrødent sin jagt på den perfekte tus.
”Hvem skal jeg holde øje med her i Danmark?”
”Der er for eksempel ‘FSU’, ‘Forever Kids’ og ‘One Up’,” sagde den mørkblonde.
”’FSU’. Er det en person?”
”Nej, nej, det er en gruppe fra New Zealand. Og ‘Forever Kids’ er danske.
”Okay,” sagde jeg.
”Og FSU har lavet et piece her i Espergærde,” fortsatte den mørkblonde.
”Her i Espergærde?”
”Ja, ja, den er god nok,” sagde den lyshårede, der endelig holdt inde med sin intense jagt og stod med fangsten af tusser i hånden. ”Lige ovre ved Meny.”
”Har en cool newzealandsk gruppe lavet et værk ovre ved Meny?”
”Ja, der hvor trappen går ned,” sagde de i munden på hinanden og pegede ud i luften i retningen af Meny.
”Hvordan ved I, at det er dem, der har lavet et piece og ikke bare nogen, der har kopieret dem?”
”Der er regler!” Udbrød de begge. ”Det gør man ikke. Man skal respektere hinandens kunst. Tænk, hvis der var nogen, der gjorde det mod dig.”
”Det er en god regel,” sagde jeg.
Den lyshårede lagde tre Posca-tusser på disken og betalte med en femhundredelap.
”Har I en bestemt måde at sige farvel på?”
”Nej,” sagde den lyshårede og smilede. ”Vi siger bare farvel.”
”Farvel,” sagde jeg og smilede igen.
”Ved du, hvad FSU står for?” Sagde den mørkblonde, da de var på vej mod døren.
”Nej.”
”Fuck Shit Up!”
Efter arbejde undgår jeg helst at købe ind og gå i forretninger. Jeg vil bare gerne hjem. Men drengenes snak inspirerede mig nu alligevel til at gå på jagt efter trappen ved Meny. Det tog lidt tid at finde den, men det lykkedes. Drengene talte sandt. Jeg fandt FSU’s piece.
Kan du lide, hvad du læser? Så klik dig videre på andre af Charlotte Sidenius Kehlers artikler her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her