NEKROLOG // ANTONIN SCALIA – Højesteretsdommer Antonin Scalia, der døde under en jagttur i Texas i weekenden, var ikke bare en blændende jurist og det mest berømte medlem af den magtfulde amerikanske Supreme Court. Han var også en stærkt konservativ og kontroversiel fortolker af den amerikanske forfatning og som sådan hadet og foragtet af store dele af den amerikanske venstrefløj. Til gengæld var han tæt på at være en kultskikkelse for det borgerlige USA, skriver Annegrethe Rasmussen, der kendte Antonin Scalia som en god ven.
Højesteretsdommer Antonin Scalia er afgået ved døden. Han var et nationalt forbillede for mange amerikanske jurister – især dem, der lægger vægt på at bevare forfatningens originaltekst i sin oprindelige kontekst. Og mange unge konservative dyrkede ham som et idol på samme måde som unge venstreorienterede i dag dyrker Ruth Bader Ginsburg.
De to – modsætninger i et og alt på arbejde – var i øvrigt gode venner og gik bl.a. til opera sammen. ”Jeg elsker ham, men ofte har jeg lyst til at kvæle ham, ” har Ginsburg sagt.
Over en periode på ni måneder i 2004 fremkaldte han ikke færre end 1027 latterudbrud i løbet af 77 meningsudvekslinger. Det gør ham – som New York Times skrev i 2005 ’19 gange så morsom som Ruth Bader Ginsberg’
Scalia var også kendt som en kaustisk humorist, der blev sågar lavet undersøgelser, der dokumenterede, at han var den højesteretsdommer, der fik flest tilhørere og advokater til at le under de ellers normalt alvorstunge høringer.
Over en periode på ni måneder i 2004 fremkaldte han ikke færre end 1027 latterudbrud i løbet af 77 meningsudvekslinger. Det gør ham – som New York Times skrev i 2005 ”19 gange så morsom som Ruth Bader Ginsberg.”
Intet til overs for en tilpasset forfatning
Da jeg flyttede til Washington DC i 2008 kom jeg ad omveje tæt på Antonin Scalia, som jeg interviewede til Djøfbladet i 2011.
At det blev til noget kunne jeg roligt – som han selv muntert kom ind på i optakten til interviewet – opfatte som en ære, fordi han kun meget sjældent gav interviews, og slet ikke til udenlandske medier ”hvad skulle jeg gøre det for?” som han sagde til mig, da jeg (igen) spurgte efter en privat middag, hvor jeg for anden gang inden for seks måneder havde haft ham til bords. ”Men jeg kan lide Dem, så ring til min sekretær” bjæffede han, hvorefter jeg straks kontaktede hans kontor.
To uger efter vandrede jeg ind til den imponerende Højesteret, der ligger i Washington DC’s centrum tæt på Kongressen og Capitol Hill.
Vi talte sammen i over en time, og Scalia bekræftede i samtalen, at han intet har til overs for “abstrakte referencer til samfundsudviklingen” og især ikke det berømte citat fra (den liberale, red.) Chief Justice Earl Warren, der i 1958 udtalte, at Højesteret skulle stræbe efter at udvikle ”mere rimelige eller hæderlige standarder, der udvikler sig som følge af et mere modent samfund.”
Som man kan forvisse sig om i enhver westernfilm, så hængte man rask væk hestetyve før i tiden. ‘Man kan på ingen måde argumentere for, at forfatningens fædre ville have forbudt dødsstraf’
Som jeg refererer i min artikel til Djøfbladet er det en sætning, Scalia citerer med udtalt afsky:
”Forfatningens fædre anså det ikke for selvfølgeligt, at samfundet ville blive bedre og bedre. Det er en mulighed, men det kunne lige så vel gå den anden vej. Det, forfatningen gør, er at beskytte individet og give det visse umistelige rettigheder mod statslig tyranni eller vold.”
Antonin Scalia om dødsstraf og abort
Argumentet om det mere modne samfund med højere standarder for moral er forsøgt anvendt som argument for, at brugen af dødsstraf strider imod den amerikanske forfatning, specifikt mod det ottende forfatningstillæg, der forbyder ’grusom og usædvanlig afstraffelse’.
Men det bed ikke på Antonin Scalia, der sagde til mig: ”Som man kan forvisse sig om i enhver westernfilm, så hængte man rask væk hestetyve før i tiden. Man kan på ingen måde argumentere for, at forfatningens fædre ville have forbudt dødsstraf.”
Højesteret har i øvrigt forholdt sig til dødsstraf flere gange og har aldrig dømt straffen som værende i strid med forfatningen, men har af flere omgange præciseret kriterierne for dødsstraffens anvendelse. Og netop fornævnte argument om, at dødstraffen ikke må være grusom og usædvanlig er baggrunden for, at USA i dag ikke henretter børn (dømte under 16). ”The death penalty is forbidden in all states for those under the age of 18 at the time of their crime following the Supreme Court’s ruling in Roper v. Simmons (2005)”.
Antonin Scalia mente ikke, at politikerne skulle komme rendende til Højesteret for at få de varme politiske kartofler raget ud af ilden; de skal lave lovene om i stedet
Nøjagtig det samme gælder ifølge Antonin Scalia for retten til abort. En sådan ret findes ikke i forfatningen, påpegede han. Hvis der skal indføres en ret til abort, skal det ske via lov – ikke gennem en højesteretsdom, hvor en ikke-valgt jurist, dommer eller ej, tager beslutningen:
”Det strider mod enhver sans for retfærdighed. Den slags skal enten vedtages stat for stat eller ved en føderal forfatningsændring,” sagde han til mig i 2011.
Antonin Scalia pegede på, at Højesteret i praksis har løst et politisk problem med den berømte Roe vs Wade-dom (der i 1973 principielt tildelte alle kvinder i USA retten til abort, AG) – om end kvinder fra de lavere sociale lag ofte har problemer med at finansiere indgrebet, da mange private forsikringer ikke dækker, og der i den nye sundhedsreform er indført et forbud mod at anvende føderale midler til aborter.
Politikerne skal ikke gemme sig bag juraen
”Den dom ragede kartoflerne ud af ilden for politikerne, der blev sparet for en hel masse ballade. Men det bliver det ikke mere rigtigt af. Det var en hurtig, retlig måde at komme uden om et demokratisk problem på,” påpegede han. Og det var en af hans kongstanker: at politikerne ikke skal komme rendende til Højesteret for at få de varme politiske kartofler raget ud af ilden; de skal lave lovene om i stedet.
Jeg mødtes ofte med ham i Washington, senest til en julemiddag midt i december sidste år.
Jeg drillede ham med det republikanske felt – de opstillede til posten som republikanernes præsidentkandidat – men han undveg som altid. ”De ved, Ms. Rasmussen, at jeg hellere taler om dessert, Cole Porter og Shakespeare end om Washington politics,” bemærkede han, mens hans diminutive hustru, Maureen, klukkede af latter ved siden af ham.
Den omfangsrige højesteretsdommer var meget glad for især italiensk mad. Hans nære ven Bader Ginsburg mødtes med ham hver nytårsaften, hvor Ginsburgs mand kokkererede den store italienske nytårsmiddag for de to par. ”Du spiser jo ikke andet end yoghurt,” sagde han, da vi sås i december til Maureen, der er mor til parrets ikke færre end 9 børn.
Valglove og Bush vs. Gore
Antonin Scalia havde virkelig ikke meget til overs for hovedstadens politiske klasse eller de kræfter, der som han så det, konstant skubbede USA i den forkerte retning – nemlig i en mere ”moderne” eller progressiv retning med konstante udvidelser af rettigheder til især seksuelle, religiøse og etniske minoriteter. Selv bidrog han til det stik modsatte, da han i juni 2013 var med til radikalt at ændre the Voting Rights Act of 1965 i en kontroversiel afgørelse med stemmerne 5-4.
Afgørelsen gav ni sydstater ret til at ændre deres valglove, så myndighederne nu bl.a. gerne må kræve at se foto-ID før vælgerne kan stemme (et krav som mange regner som en hæmsko for fattigere, læs farvede, vælgere, der ofte hverken har pas eller kørekort). Scalia så loven fra 1965 som en ”racerettighed,” frem for en juridisk holdbar tekst.
Scalia var en del af det konservative flertal i Højesteret, der i 2000 afgjorde sagen Bush vs. Gore’
Men på trods af sin højrøstede retorik var det faktisk ret få andre konkrete afgørelser, som bar Antonin Scalias adelsmærke. Men en han deltog i ændrede til gengæld USA’s historie. For Scalia var en del af det konservative flertal i Højesteret, der i 2000 afgjorde sagen ”Bush vs. Gore.”
Som alle med interesse i nyere amerikansk politisk historie vil vide, betød Højesterets beslutning om at stoppe omtællingen af stemmer i staten Florida, at George W. Bush blev indsat som præsident, selvom Gore havde vundet flere nominelle stemmer. Som the Guardian skriver i sin fine nekrolog denne weekend (der er værd at gå til og læse i sin helhed) havde Antonin Scalia kun en bemærkning til overs for dem, der senere kritiserede afgørelsen. ”Get over it.”
Selv havde han omvendt ret svært ved at skjule egen skuffelse, da han senere kom i mindretal, efter Højesteret i juni 2015 gav homoseksuelle ret til at gifte sig.
Her sagde han – igen hentet fra Guardians nekrolog – at han ”would “hide my head in a bag” if his own name were associated with that decision. He opined: “The supreme court of the United States has descended from the disciplined legal reasoning of John Marshall and Joseph Story to the mystical aphorisms of the fortune cookie,” adding that the opinion was “couched in a style that is as pretentious as its content is egotistic.”
Kæmpe slagsmål om efterfølger i vente
Antonin Scalias død efterlader imidlertid andet end sorg for hans egen familie og venner.
Der venter nu et kæmpe slagsmål mellem Obama, som insisterer på, at det er hans ret som siddende præsident at udnævne en afløser, og republikanerne, der i Senatet (som skal godkende alle udnævnelser) har svaret, at de agter at blokere enhver udnævnelse.
De republikanske kandidater, der pt. kæmper om at blive deres partis præsidentkandidat, var tilsvarende lørdag rørende enige om, at det ikke kan komme på tale med en ny udnævnelse før præsidentvalget er overstået. Senatets republikanske leder Mitch McConnell sagde i en pressemeddelelse:
”The American people should have a voice in the selection of their next Supreme Court justice. Therefore, this vacancy should not be filled until we have a new president.”
Den demokratiske minoritetsleder i senatet, Harry Reid, var modsat ifølge Reuters ude at sige ”præsidenten kan og skal sende en kandidat til Senatet øjeblikkeligt.”
Status er dermed, at USA’s Højesteret har fire liberale og fire konservative dommere, hvilket sætter præsident Obama i den særlige situation, at han i teorien kan ændre balancen i den magtfulde Højesteret til de liberales fordel. Demokraterne har ikke siddet på flertallet i Højesteret siden præsident Nixons første år som præsident – for over 40 år siden. Antonin Scalias død kan ende som en af de varmeste kartofler i en valgkamp, der i forvejen tegner til at blive bitter og uforsonlig.
FAKTABOKS – ANTONIN SCALIA
Født 11. marts 1936 i Trenton New Jersey i en katolsk, italiensk-amerikansk familie. Enebarn. Studentereksamen med udmærkelse fra St. Francis Xavier, en militær prep-school på Manhattan. Kandidat med en First i historie fra Georgetown University, inden juridisk kandidatgrad fra Harvard Law School – igen som en af de dygtigste.
I sine første år på arbejdsmarkedet praktisererede han som advokat efterfulgt af et job som juraprofessor ved University of Virginia fra 1967-71. I 1971 udnævnte præsident Nixon ham til statslig chefjurist med ansvar for telekommunikation. Herefter var han formand for the US Administration Conference i to år, før Gerald Ford i 1974 udnævnte ham til Assistant Attorney General for the Office of Legal Council.
Med valget af demokraten, Jimmy Carter genoptog Scalia sin akademiske karriere, bl.a. som forsker ved det konservative American Enterprise Institute og som juraprofessor ved Georgetown University Law Center, University of Chicago School of Law og Stanford. I 1982 udnævnte præsident Ronald Reagan ham til dommer ved den amerikanske appelinstans, US Court of Appeals. I 1986 udnævnte Reagan Scalia til højesteretsdommer som den første italienske amerikaner i det job. Som en af den amerikanske højesterets mest konservative stemmer – han kæmpede om den post med Clarence Thomas – stemte han konsekvent for ytringsfrihed og mod abortrettigheder, nye rettigheder til homoseksuelle samt ”affirmative action.” Han var også kendt som fortaler for en strikt fortolkning af føderalismebegrebet og magtens tredeling.
Han efterlader sig sin hustru, Maureen (født McCarthy) som han giftede sig med i 1960. Parret har ni børn og 28 børnebørn.
Se en længere liste over Scalias liv, mærkedage, uddannelse og arbejdspladser på CNN.
Foto: Bill Fitz-Patrick, White House Photographer, archive.
Elsker du Annegrethe Rasmussens artikler og analyser fra USA – eller bare mit virke som journalist? Så kan du betale for at læse med via Mobile Pay. Doner, hvad du selv synes en artikel skal koste. Eller lad være, hvis du ikke har råd. Alle skal have lov at læse med. Min Mobile Pay er: 93 85 05 85
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her