BOTSWANA // REPORTAGE – I Botswana krydser elefanter marker og hovedveje, mens landbefolkningen kæmper for at beskytte deres levebrød. Regeringen vil dæmpe konflikterne ved at øge jagten, men møder modstand fra dyreværnsorganisationer, der advarer om ødelagte flokstrukturer og om en voldsom global reduktion af elefanter: ”Det er ikke kun antallet af elefanter, der skydes, der er afgørende – det er også, hvilke elefanter der skydes.”
GABORONE – Elefanter synes at mene, at jorden tilhører dem. De vandrer rundt, hvor det passer dem, og har gjort det i elefants minde, om man så må sige.
Men pladsen er ikke optimal i vore dage. Elefanter har brug for tusindvis af kvadratkilometer at bevæge sig på, og det er ikke længere muligt, nu hvor mennesket har trængt sig tæt ind på de store dyr.
Det skaber konflikter som i Botswana, hvor der er jævnlige beretninger om elefanter, der tramper ind på jordlodder og æder småbønders afgrøder og forårsager store ødelæggelser. Fattige bønder kan ikke forsvare sig på andre måder end ved at banke på kasseroller og trommer og forsøge at skræmme elefanterne væk. Og det virker sjældent.
Og hvad gør man så, hvis man både vil passe på elefanter og landbefolkningen?
Regeringen i hovedstaden Gaborone fortæller botswanerne og den store verden, at løsningen er enkel: Skyd nogle elefanter, og så kan vi ovenikøbet tjene penge på det. Vi giver koncession på jagtsafarier til operatører, tager noget af indtægten og bruger pengene til at beskytte berørte samfund i landområderne.
Voila! To fluer med et smæk: Penge i statskassen og en løsning på konflikter mellem mennesker og elefanter.
Engang var der 26 millioner
Regeringen har foreslået at forhøje kvoten for elefantjagt fra 400 til 430 stk. i 2026 og gøre det lovligt at skyde elefanter hele året mod tidligere kun i seks måneder.
Forslaget er nu i høring, og bliver kvoten vedtaget, vil 430 elefanter blive det højeste antal, det har været tilladt at skyde, siden et forbud blev ophævet i 2019.
Det er meget mere følelsesmæssigt end at nedlægge en kronhjort, fordi elefanter er kendt for deres intelligens og opfattes som udryddelsestruede, hvilket stemmer for størsteparten af Afrika, men ikke i det sydlige Afrika
Forslaget støttes af jagtoperatører og jægere, som gør opmærksom på, at nedskydning af elefanter næppe er et stort problem. Botswana har verdens største bestand. 130.000 eller små 8.000 flere, end der er indbyggere i Aalborg, og tallet har været stabilt i flere år.
Men det påvirker ikke holdningen i organisationer som Verdensnaturfonden. De deler på deres hjemmeside de kolde facts, at verdens savanneelefanter som de botswanske og østafrikanske er reduceret med 60 procent de sidste 50 år, mens antallet af de sjældnere skovelefanter er faldet med mere end 86 % over en periode på 31 år. De findes i regnskove i Vest- og Centralafrika.
Tilbage er der omkring 460.000 elefanter i verden, hvor de 415.000 befinder sig i Afrika, og det tal skal ses i forhold til de anslåede 26 millioner, der fandtes, før europæerne rykkede ind og koloniserede kontinentet for 120-130 år siden.
Der skal helikopter og bedøvende pile til
Holger Krogsgaard Jensen fra Jensens Safaris medgiver, at elefanter er truet på verdensplan, men det gælder ikke det sydlige Afrika. Han har solgt jagtsafarier i 45 år og forklarer fra basen i Pretoria i Sydafrika, at uenigheden udløses af noget andet end antallet af elefanter. Jægerne ”forholder sig til videnskaben”, siger han, mens andre ikke kan styre deres følelser, når det kommer til jagt på elefanter:
Med lidt underdrejet jysk ironi siger han, at ”det er så socialt uacceptabelt at skyde en elefant, at jægere er bange for reaktionen, hvis deres børn fortæller i børnehaven, at de har skudt en elefant. Det er meget mere følelsesmæssigt end at nedlægge en kronhjort, fordi elefanter er kendt for deres intelligens og opfattes som udryddelsestruede, hvilket stemmer for størsteparten af Afrika, men ikke i det sydlige Afrika.”
Han har et forslag: ”Det bedste ville være at gå tilbage til situationen, hvor man ved hjælp af professionelle teams fjerner et antal elefanter og med helikopter og bedøvende pile afliver hele familiegrupper, så eventuelle resterende dyr ikke bliver skræmte og til fare for gæster i parkerne. Det gjorde man i lang tid i Krugerparken (i Sydafrika, red.) og holdt bestanden på et videnskabeligt bæredygtigt niveau.”
Drab på elefanter ødelægger den ”interne logik” i en elefantflok: ”Elefanter er dybt sociale, kognitivt komplekse væsener. Traumatiserer man dem, spreder virkningerne sig på tværs af generationer.”
Dyreværnsfolk er lodret imod den udlægning. En af dem, Judi Founaris, fra Wild at Tuli Botswana skal ikke have betænkningstid for at svare på spørgsmålet om, hvor mange elefanter det skal være tilladt at skyde:
”Zero,” lyder det prompte, og så tilføjer hun, at hun er ”forfærdet over at høre om forhøjelsen” af kvoterne.
Undertegnede skribent spørger hende: Men hvad med landbefolkningen, der får deres planter ødelagt, og hvad med statens indkomst, som ifølge regeringen udløser projekter i landdistrikterne?
”Det er helt sikkert et komplekst emne, og også et meget følelsesladet,” svarer hun, ”men bundlinjen er, at elefanterne er faldet fra 1,2 millioner til +/- 400.000 (i Afrika siden begyndelsen af 1980’erne, red.), og at antallet falder. Elefanterne er en meget vigtig del af økosystemet, og vi har alle brug for, at de overlever. Vi kan jo ikke bare slagte alt!”
Skyderier skaber frygtområder
Også Botswana-baserede Elephants Without Borders (EWB) ønsker et totalforbud mod organiseret elefantjagt og en effektiv indsats mod krybskytteri, der i 18 måneder fra 2023 til 2025 har kostet 120 elefanter livet, bare i Botswana.
Lederen af EWB, Mike Chase, forklarer, hvor afgørende det er at få sat en stopper for skyderiet, fordi drab på elefanter ødelægger den ”interne logik” i en elefantflok: ”Elefanter er dybt sociale, kognitivt komplekse væsener. Traumatiserer man dem, spreder virkningerne sig på tværs af generationer.”
Det skyldes, at jægere notorisk går efter de ældste og største hanelefanter, der har de flotteste trofæer at hænge op på væggen derhjemme
De stresses simpelthen af skyderiet, som smadrer deres bevægelsesmønstre, fordi de registrerer det som så frygtindgydende, at det skaber hele ”landskaber af frygt” for dem. Dermed indskrænkes deres territorier yderligere.
Chase har studeret elefanters adfærd i 25 år og kortlagt deres migrationsruter og stået i spidsen for flere optællinger i det sydlige Afrika. Han forsøger nu med en rapport at standse regeringens plan om at hæve jagtkvoten:
”Vi har indsendt en grundig gennemgang med mere end 25 års data om elefantbestande, jagtregistre, kadaverdata (antallet af fundne døde elefanter i naturen, red.) og bevægelsesmønstre. Hvis regeringen vælger ikke at følge vores anbefalinger, er det rimeligt at bede dem forklare, transparent og med beviser, hvorfor de mener, at kvoten forbliver bæredygtig og reducerer konflikter mellem mennesker og elefanter.”
I EWB’s rapport understreges det, at det ikke kun er antallet af elefanter, der skydes, der er vigtigt, men også hvilke elefanter der skydes.
Det skyldes, at jægere notorisk går efter de ældste og største hanelefanter, der har de flotteste trofæer at hænge op på væggen derhjemme, altså de store stødtænder og helst de såkaldt ’gigantiske stødtænder,’ som ældre elefanter slæber hen over jorden, og som kan veje over 45 kilo stykket. Af dem findes der kun mellem 30 og 50 stykker i verden, de fleste i Kenya og i det nordlige Botswana.
Den slags ensidig jagt fører ifølge Chase til ”demografisk kollaps”, fordi de store og ældre hanelefanter foretrækkes af hunnerne til yngel og er vigtige rollemodeller for yngre tyre, som de lærer social adfærd og at navigere i landskabet.
Ræven styrer hønsehuset
Regeringen har endnu ikke svaret på EWB’s indsigelse, og de fleste tvivler på, at der kommer svar. Tidligere er kvoter fastsat bag lukkede døre, uden at offentligheden hørte begrundelserne, og det mener dyreværnsfolk har at gøre med, at regeringen i virkeligheden er mere interesseret i indtægterne fra koncessioner til elefantjagt end i landbefolkningens problemer.
Det er her, at kæden for regeringens argumenter hopper af, mener Rory Sheldon fra organisationen The African Wild. Han har undersøgt pengestrømmene fra elefantjagt i Botswana og konkluderer, at næsten ingen penge havner i lokalsamfundene.
Legaliseringen dæmpede ikke de stærke følelser og slet ikke i Europa, hvor modstanden mod elefantjagt er stor, blandt andet i lande som Storbritannien og Tyskland
Han forklarer i et meget personligt indlæg på internettet, at elefantjagt præges af en lille gruppe safarioperatører, der handler med en lille gruppe kunder, hvor mange er gengangere. Og de skal have godt med penge mellem hænderne. En enkelt jagt kan løbe op i trekvart million danske kroner.
Sheldon og Chase fra EWB angiver som et det største problem, at elefantjagt er blevet ramt af omsiggribende korruption i Botswana, som ikke lettes af, at Botswanas ministerium for miljø og turisme i slutningen af 2025 indgik en aftale med den amerikanske gruppe Conservation Force, der lobbyer for jægere og lystfiskere ”som en uundværlig og essentiel kraft for bevarelse af dyrelivet”, og som var involveret i den botswanske vildtforvaltningsplan, og altså også kvoten på de 430 elefanter til jagt.
Det kalder Chase for ”politisk styring”, som ”placerer en udenlandsk jagtlobby i centrum for Botswanas dyrelivspolitiske maskineri og giver gruppen indflydelse på, hvor mange elefanter, leoparder og løver der kan dræbes hvert år. Det betyder også, at de, der tjener på jagt, er med til at udforme de regler, der styrer jagten.”
Med andre ord, som det hedder fra EWB: ”Ræven er ikke bare i hønsehuset – den udarbejder hønsehusets regler.”
Prøv I selv deroppe i Europa
Legalt er der intet fordækt med elefantjagten i Botswana. Regeringen har haft frie hænder til kvoterne siden november 2022, da landet fik støtte til en afstemning i CITES (Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter).
Sammen med andre lande i det sydlige Afrika, EU og EU-medlemslande, herunder Danmark, stemte Botswana imod et forslag fra Burkina Faso og andre lande i Vestafrika om at flytte elefanter op i kategori 1 i CITES-reglerne, hvor dyr klassificeres som mest truede og ikke kan jages. Elefanterne forblev i kategori 2, hvor det er tilladt at jage dem.
Legaliseringen dæmpede ikke de stærke følelser og slet ikke i Europa, hvor modstanden mod elefantjagt er stor, blandt andet i lande som Storbritannien og Tyskland.
I Storbritannien ligger der et forslag om forbud mod import af jagttrofæer, som ikke er færdigbehandlet i parlamentet, og da det blev fremsat, fik det Botswanas daværende minister for dyreliv, Dumezweni Mthimkhulu, til at true med at sende 10.000 elefanter til Londons Hyde Park, så briterne kunne ”få en smagsprøve på at leve ved siden af dem”.
Dermed trak han ”beskyttelseskortet”, argumentet om at elefantjagt er godt, fordi der er for mange elefanter, som giver problemer for landbefolkningen.
Den fulgte ekspræsident Mokgweetsi Masisi op på under et besøg i Berlin i juni i fjor. Her kritiserede han partiet De Grønne, der har krævet strengere regler for import af jagttrofæer.
Han kaldte partiet for ”økologiske fundamentalister” og sagde, at ”det er meget nemt at sidde i Berlin og have en mening om vores anliggender i Botswana” og så tilbød han kansler Friedrich Merz 20.000 elefanter – kvit og frit – men på to betingelser:
Tyskerne skal selv hente dem og garantere, at de får lov til at strejfe frit omkring i det tyske landskab.
En første elefant overrakte han symbolsk til avisen Bild. Den var af plys!
Briterne og tyskerne har endnu ikke taget imod tilbuddene.
Lars Zbinden Hansen er freelancejournalist, bosiddende i Botswanas hovedstad, Gaborone. Han har for nylig navigeret sig igennem flokke af elefanter på en tur i den nordlige del af landet, hvor størsteparten af bestanden findes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og