AFRIKA // KOMMENTAR – Artiklen om det unge Afrika, som POV bragte den 17. februar, bygger på en drømmeagtig generalisering, mener Lars Zbinden Hansen, der har boet i Afrika i 33 år.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Journalistiske artikler om Afrika opererer ofte med teoretiske muligheder, der er udklækket i en anden sammenhæng end en afrikansk.
Eksempel: I behandlingen af dansk bistand til Afrika har der ofte været en diskrepans mellem teorierne i nord og virkeligheden i syd – så meget, at man har måttet spørge sig selv, om journalisten egentlig blot skrev nordlig fiktion og glemte basale kendsgerninger i syd.
Det største svælg er der nok mellem den formidlede forestilling om, at man kan lave bistand med en korrupt afrikansk leder, der ligesom vi tror på bistand til og for folket, og så det faktum, at lederen har meget svært ved at dele med nogen.
At det forholder sig sådan så mange steder på kontinentet, er vist ved at fise ind på den nordlige halvkugle.
Der er intet koordineret, systematisk ungdomsoprør i gang noget sted i Afrika syd for Sahara
P.t. er der journalister og andre, som mener, at det er afgørende at få fortalt historien om et Afrika under Sahara, hvor ungdommen er sprunget ud af tastaturerne og har indledt et ungdomsoprør á la det arabiske forår.
Og det er mildest talt, og for nu at være venlig, en tilsnigelse. Der er intet koordineret, systematisk ungdomsoprør i gang noget sted i Afrika syd for Sahara, og da slet ikke noget, der skulle føre an i at ”skubbe Afrika i demokratisk retning”.
Men det mener en ung freelancejournalist Kirchner i et indlæg 17.2.2025 i POV sammen med den aldrende, ærværdige lektor Stig Jensen. De to er ude i en drømmeagtig generalisering, der ikke byder på skyggen af dokumentation i teksten.
Men de har åbenbart kigget indenfor i et par engelsktalende lande i syd og vest og har bestemt sig for at kolportere teorien om, at afrikanske unge vil have demokrati og vil have det nu.
Det kan sagtens tænkes, at de to opererer i slipstrømmen på en almindelig tendens, der udgår fra blandt andre Globalnyts redaktionslokaler i en kælder på Frederiksberg. Her har mediet tilsyneladende af højere kræfter fået i opdrag at tiltrække danske unge til at interessere sig for den store verden, herunder Afrika.
Og så er det jo behændigt med lidt ungdomsoprør her og der. Andre populære emner er ”unge iværksættere” eller ”unge kunstnere”.
Det er nemmere at pille elementer ud i et hjørne af en helhed frem for at lægge sig i selen for at beskrive overordnede retvisende tendenser, sådan som man ellers kunne forvente af journalister, hvis fornemste opgave burde være at trække så meget sandhed frem som muligt.
Der bliver generaliseret og vrøvlet temmelig meget i artiklen, men følgende scorer nok førstepladsen: Nemlig at ungdomsdemokratibølgen over Afrika skulle have ”bidraget til militærkup i eksempelvis Sudan, Mali og Niger”.
Frit slag med Afrika-generaliseringerne
En kendsgerning, som kan erkendes med det blotte øje i Afrika, er, at den afrikanske ungdom udgør et overvældende befolkningselement. Det har skribenterne fat i, og det har andre med dem også.
Deutsche Welle har et program, The 77 Percent, for og om denne enorme gruppe af afrikanere under 35 år, og i den serie er vi ude i noget af det samme, som bemeldte danske journalister opererer med: elementer, som er genkendelige i nord – altså i Tyskland – og som er trukket frem via en vestlig tankegang.
Men man kan lige vel spørge, om den rigtige fortolkning på Afrikas unge ikke skal findes et helt andet sted, hvis der er frit slag på generaliseringshylderne.
Der er hundredvis – ja tusindvis – af generaliseringer, man kan tage fat i og koge en afrikansk suppe på, og næppe nogen af dem holder: Kontinentet er alt for komplekst
Man kan for eksempel hævde, at afrikanske unge trækker i afskyelig voldelig retning, hvis vi kigger på batteriet af jihadist- og terroristgrupper på tværs af Afrika nord for ækvator.
De udgøres jo også af unge – fra Al-Shabaab i det østlige Afrika over M23 i det østlige DR Congo til de evigt knopskydende islamistiske massemordere i Burkina Faso, Mali og Niger. Er det dem, der lægger ”den afrikanske ungdoms linje”?
Eller: Hvis man tager de mange stakkels migranter, der forsøger at komme over Middelhavet til Europa, som udgangspunkt for en teori, der skal rumme alle afrikanske unges kendsgerninger, er trenden så i virkeligheden ikke udlængsel og drømmen om grønnere græs?
Eller: Der er ikke mange valg i afrikanske lande, der ikke afgøres af unge vælgere, med eller uden valgsnyd, og det gælder både de valg, hvor ”de gamle” ryger, og hvor de bliver siddende.
Botswanas nylige historiske magtskifte var et eksempel på det første: at de gamle røg. Men de seneste mange valg før havde været eksempler på, at det gamle BDP-parti blev valgt igen og igen – også med unge stemmer.
Jeg kan garantere, at min oplevelse af afrikansk ungdom er den samme, som da jeg ankom for 33 år siden
Der er hundredvis – ja tusindvis – af generaliseringer, man kan tage fat i og koge en afrikansk suppe på, og næppe nogen af dem holder: Kontinentet er alt for komplekst.
Jeg skal ikke gøre mig klog på de to skribenters oplevelser af ungdomsdemokratibølgen på de steder, som de har beæret med deres besøg, men jeg kan garantere, at min oplevelse af afrikansk ungdom er den samme, som da jeg ankom for 33 år siden:
Den er, at unge skal have respekt for de ældre og rette ind. Det hænder, ja, at nogen kaster med sten her og der og råber op, men at det skulle lede til afgørende samfundsomvæltninger, er svært at forestille sig, og jeg har ikke oplevet det noget sted endnu.
Heller ikke i Botswana, som er nævnt i de to skribenters artikel, og hvor jeg henslæber en del af mit usle liv i hovedstaden Gaborone.
Unge i den by vil vist allerhelst bare have en ny BMW eller en Audi, så de kan drøne rundt om natten og gøre trafikken usikker for resten af byen. Smadrede lygtepæle og lysregulering og hække og stopskilte vidner hver morgen om, at unge vanvidsbilister har været på spil igen.
Kan det mon bruges til at beskrive en ny afrikansk trend?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og